DSB: Også i gamle vogne er tog ekstremt sikre
Togvogne fra 1970'erne lever ikke op til nutidens krav til kollisionssikkerhed, erkender DSB, men der sker kun meget sjældent ulykker.
Sjællandske pendlere i de oldnordiske, blå DSB-kreaturvogne må trøste sig med, at der sjældent sker alvorlige ulykker på det danske jernbanenet.
»Teoretisk set er der vel ingen tvivl om, at 30 år gamle togvogne næppe er så sikre som nye tog. Heldigvis er togets evne til at modstå en kollision kun et aspekt af jernbanesikkerhed – et andet og vigtigere aspekt er det at have sikkerhedssystemer, som forhindrer, at der overhovedet sker sammenstød. Det er jo grunden til, at toget er så sikker en transportform, også selv om man kører i togvogne fra 1970’erne,« siger underdirektør Peder Jespersen fra DSB Risk Management.
Hans udtalelse kommer i kølvandet på udsagn fra forbundsformand Ulrik Salmonsen fra Dansk Jernbaneforbund, der kalder DSB’s BN-vogne med styrevogn i den ene ende og lokomotiv i den anden for "rene dødsfælder" på grund af deres stive konstruktion og dårlige evne til at modstå kollisioner.
Peder Jespersen afviser ikke, at der med års mellemrum sker kollisioner på jernbanen, men henviser til, at kollisioner ofte sker i eller omkring en station og ved lav hastighed, og at det i disse tilfælde hverken er mere eller mindre usikkert at sidde i en gammel end i en ny togvogn.
Samtidig peger han på, at IC3-togene er konstrueret med en såkaldt deformationszone. Den indebærer, at toget i tilfælde af en kollision giver efter for trykpåvirkningen ved indgangsparti.
I praksis vil det samme ofte ske med de blå BN-vogne under en kollision, fordi de gennemgående vanger har et anderledes forløb på netop det sted.
»Deformationszoner som IC3-togets indgår også i konstruktionen af de nye IC4-tog. Desuden er næsen på IC4 nøje konstrueret som første deformationszone,« siger Peder Jespersen.
