/energi

Professor: De små vandværker er de farligste

Moderne analyseudstyr kan afsløre bakterier i drikkevandet på under en halv time. Men de små vandværker har ikke råd og ekspertise til det og må vente op til to døgn på resultaterne, hvilket øger risikoen for, at borgerne bliver syge.

Af Henning Mølsted, onsdag 24. jun 2009 kl. 07:11

Borgere, der forsynes med drikkevand fra små vandværker, har større risiko for at blive syge i tilfælde af vandforureninger end borgere i de store byer.

Det påpeger professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU, i forbindelse med sagen fra Tune på Sjælland, hvor mindst 60 indbyggere er ramt af svær diarré, og vandforsyningen er den hovedmistænkte.

»Alt andet lige er der en større risiko, hvis man bor i et område, der er forsynet af en lille vandforsyning. Det skyldes, at de små vandværker typisk har færre penge at købe analyseudstyr for - og den faglige ekspertise i forhold til at undersøge drikkevandet er også noget større på de store vandforsyninger,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han understreger, at han ikke har et tilbundsgående kendskab til sagen fra Tune.

Moderne analyse for dyrt for de små
De små vandværker vil eksempelvis typisk alene have råd til analyseudstyr, hvor man for eksempel i tilfælde af en forurening må vente et til to døgn med at få svar på, om vandprøver indeholder sygdomsfremkaldende bakterier.

»Det er helt klart et problem, hvis der går halvandet til to døgn, før man har et resultat. I mellemtiden vil langt flere borgere jo nå at drikke det inficerede vand,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Han synes på den baggrund, at man skal overveje, om en del af Danmarks cirka 2.500 private vandværker er for små til at leve op til den kvalitet, som borgerne kan forvente.

»Jeg er overrasket over, hvor mange tilfælde der rent faktisk er hvert år, hvor borgerne er nødt til at koge vandet som følge af en forurening - ikke mindst blandt de små vandværker, som kan være længe om at få løst et forureningsproblem. Man skal overveje, om vandværkerne kan blive for små - om der ikke er en gevinst ved, at man i stedet opererer i større enheder,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

De store byer kan afsløre bakterier lynhurtigt
25 vandforsyninger i Danmark har købt analyseudstyret Bactiquant fra producenten Mycometer. Det viser i løbet af 10-30 minutter, om der er bakterier i drikkevandet. Systemet kan bruges både til løbende kontrol, og til at indkredse, hvor en forurening stammer fra i tilfælde som i Tune.

»Har vandforsyningen adgang til at analysere vandet med et hurtigt resultat eller måske lige frem online - som dog ikke findes endnu - så kan man formentlig reducere antallet af borgere, der bliver syge,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

En hurtigere analyse kan ikke fuldstændig forhindre syge borgere, for eksempel hvis forureningen forsvinder meget hurtigt igen, eller hvis den skyldes vira, som ikke er mulige at detektere hurtigt, og som forsvinder meget hurtigt fra vandet.

Imidlertid vil analyserne ofte alligevel kunne påvise, at der er tale om en forurening - og da er der ofte en risiko for, at der også er virus til stede. Det er nemlig ret sjældent, at der er virus, uden at andre indikatorer slår ud - selv om det kan ikke afvises, forklarer professoren.

FAKTA: Sådan virker Bactiquant
* Bactiquant virker ved hjælp af et syntetisk enzymsubstrat, som, når det nedbrydes af bakteriernes enzym, frigiver et stof (fluorophor), der kan bringes til at fluorescere (udsende lys). Ved tilstedeværelse af bakterier vil substratet spaltes.

* Måling af fluorescensen giver et mål for mængden af bakterier i prøven. Københavns Energi – der er københavnernes vandforsyning – opererer med tre forskellige resultatniveauer:

* Grøn kategori betegner bedste kvalitet, dvs. det niveau som ikke kræver handling.

* Gul kategori betyder at vandet befinder sig i et område mellem normal og kritisk, og man vil i ca. 20 procent af prøverne kunne finde overskridelser af den gældende ISO-acceptgrænse på 200 kim pr. milliliter. Har man målinger i denne kategori, er der behov for at øge overvågningen lokalt og eventuelt indføre foranstaltninger, som kan sikre, at vandet fortsat lever op til vandkvalitetskravene.

* Rød kategori betyder, at der er en uacceptabel høj risiko for, at vandet ikke overholder vandkvalitetsmålene.



24. jun 2009 kl 07:28

avatar

Claus Wøbbe

Hvor mange?

"»Jeg er overrasket over, hvor mange tilfælde der rent faktisk er hvert år, hvor borgerne er nødt til at koge vandet som følge af en forurening - ikke mindst blandt de små vandværker, som kan være længe om at få løst et forureningsproblem."
Det kunne da være interessant at vide, hvilke tal der ligger bag denne overraskelse?


24. jun 2009 kl 15:24

Bjarne Tom Pedersen

Klap lige hesten..

Jeg er absolut helt enig i at vi skal værne og beskytte vores drikkevand bedst muligt.
Men inden nogen styrter ud og nedlægger alle de små vandværker, alene med henvisning til at de ikke måtte have råd eller personale til at indkøbe og håndtere det omtalte nye "vidundersystem" Bactiquant, så vil jeg mene, at der også er en anden mulighed, som i givet fald er både hurtigere og nemmere at implementere.
Store enheder er ikke nogen garanti mod bakterielle forureninger, så derfor vil jeg - med udgangspunkt i det omtalte målesystem foreslå, at man i første omgang lod opgaven med en øget kontrol af drikkevandets bakterieindhold, foretage af de allerede tilknyttede og akkrediterede laboratorier. Her kunne det omtalte analysesystem indkøbes "nu og her" og samtidig komme i professionelle hænder. Alt i alt ville dette mere tilgængelige løsningsforslag, medvirke til en hurtig og landsdækkende forbedring af forebyggelsesarbejdet, ligesom det ville have samme værdi for et nedsat tidsbehov ved "efterforskningsarbejdet" med kontrolanalyser ved allerede konstaterede forureninger.


25. jun 2009 kl 00:06

Torben Sønnichsen

Falsk sikkerhed

Vandkvalitet på vandværkerne er langt fra den samme som ved forbrugerne.
Man tager kun lovpligtige analyser 4 gange årligt.
Man tager jo først vandprøver som foreslået af DTU når nogen har fået ondt i maven.
De store vandværker har lige såstore problemer som de små vandværker. Og som oftest finder man ikke frem til årsagen og derfor sker disse forureninger igen og igen.
Alene vandledningslækager er en stor kilde til kontaminering af drikkevandet.
Og derfor skal man selvfølgelig anvende anoder ved støbejernsledningsnettet, der forhindrer lækager og dermed kontaminering med jordbakterier.
DTU Kemisk Institut, Prof Niels Bjerrum og Rødovre Kommune har lavet et epokegørende projekt på dette område.


25. jun 2009 kl 08:30

Johan Ståhl

Re: Falsk sikkerhed


Alene vandledningslækager er en stor kilde til kontaminering af drikkevandet.
Og derfor skal man selvfølgelig anvende anoder ved støbejernsledningsnettet, der forhindrer lækager og dermed kontaminering med jordbakterier.
DTU Kemisk Institut, Prof Niels Bjerrum og Rødovre Kommune har lavet et epokegørende projekt på dette område.

Hvordan kan jordbakterier komme ind gennem lækager i vandledninger under tryk?


25. jun 2009 kl 21:01

Bjarne Ravn

Re: Re: Falsk sikkerhed

Under skybrud som her fornylig i Nordsjælland opstår der store vandmasser. Trykket fra vandmasserne kan være større end trykket i vandledningerne, ikke mindst på tidspunkter hvor vandforbruget - fx. om natten - er lavt.
Derved opstår der ganske ofte forureninger i forbindelse med voldsomt regnvejr. Vandværkerne burde rent faktisk efter sådanne skybrud måle vandkvaliteten, men det sker kun på det helt store værker.
Vil du vide noget om bekæmpelse af forureninger, kan du kigge på rensdesinfektion.aquatex.dk.


25. jun 2009 kl 21:19

Bjarne Ravn

Mangel på desinfektioner forsinker også

Det er ikke kun langsommelige vandprøver, der med sine 2 døgn inden der foreligger resultater, forsinker processen med at sikre forbrugerne rent drikkevand.
Når forureningskilden langt om længe er fundet og skaden er udbedret, forsøger vandværkerne at spule bakterierne ud med tonsvis af rent drikkevand. Det kan stå på i uger. I Køgesagen, som de fleste sikkert husker klart, stod dette vandspild på i måneder.
Når man i stedet med moderne miljøvenlige desinfektionsmidler kan både rense og desinficere vandsystemer på ganske få dage, så forbrugerne slipper for sygdomme og for evendelig kogning af vand, er det uforståeligt, at dette umådelige vandfråseri skal fortsætte, mens alle andre bliver bedt om at spare. Prøv at spørge til, hvordan de øjeblikkelige vandforureninger er ved at blive løst. Gætter du på, at der bliver pumpet tusindvis af liter vand ud i kloaken i dette øjeblik, får du nok ret.


25. jun 2009 kl 22:50

Johan Ståhl

Re: Falsk sikkerhed

Under skybrud som her fornylig i Nordsjælland opstår der store vandmasser. Trykket fra vandmasserne kan være større end trykket i vandledningerne, ikke mindst på tidspunkter hvor vandforbruget - fx. om natten - er lavt.

Nu er vist vandtrykket det samme i de store forsyningsledninger døgnet om, men det er klart at det falder i periferien, hvis allle bruser samtidig, men at det skulle falde til under grundvandstrykket, er udelukket; der er jo ingen vandledninger der er gravet 50 m ned i jorden!


26. jun 2009 kl 10:29

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Falsk sikkerhed

Hvordan kan jordbakterier komme ind gennem lækager i vandledninger under tryk?

Fordi rørene er så totalt gennemtærede og forsnævrede at en del af vandet løber i jorden ved siden af røret fra eet hul til det næste.

Jeg har tit set at rør der kommer op når man renoverer rørnettet er helt ubeskriveligt ringe. Mange steder er en meter af "røret" en klump af mudder holdt sammen med rust.


26. jun 2009 kl 11:15

Johan Ståhl

Re: Falsk sikkerhed

Hvordan kan jordbakterier komme ind gennem lækager i vandledninger under tryk?

Fordi rørene er så totalt gennemtærede og forsnævrede at en del af vandet løber i jorden ved siden af røret fra eet hul til det næste.

Synes du selv at det lyder sandsynligt? Nu er der temmelig stor trykforskel på vandet i røret og vandet udenfør, uanset hvor meget der måtte løbe ud gennem revnen. Hvorfor vælget vandet i hul nr. 2 at gå mod strømmen?


Jeg har tit set at rør der kommer op når man renoverer rørnettet er helt ubeskriveligt ringe. Mange steder er en meter af "røret" en klump af mudder holdt sammen med rust.

Tror du ikke at det snarere handler om udfældninger af mineraler som vandet indeholder naturligt?




Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk