Lokoførere: »DSB's blå togvogne er de rene dødsfælder«
DSB's næsten 40 år gamle kreaturvogne er lige så forældede og dårligt beskyttede mod kollisioner som de metro-vogne, der gjorde sammenstød i Washington til en dødskatastrofe.
Lokoføreren overlever under ingen omstændigheder, og passagerne i forreste vogn er også ilde stedt, hvis DSB's gamle pendlertog skulle kollidere. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
»De sjællandske pendleres gamle, blå regionaltog med en styrevogn i spidsen er en dødsfælde, hvis to tog kolliderer – først og fremmest for lokomotivføreren, men i nogen grad også for passagerne. Det er et faktum, som vi bare må se i øjnene.«
Sådan lyder budskabet fra forhenværende lokomotivfører og nuværende formand for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen.
Han udtaler sig på baggrund af den alvorlige kollisionsulykke, som sent i aftes dansk tid ramte en metrostrækning i den amerikanske hovedstad Washington, D.C., hvor to tog stødte sammen, og hvor seks personer meldes dræbt, mens eksperter venter, at dødstallet vil stige yderligere.
Ifølge flere talsmænd fra blandt andet National Transportation Safety Board fik ulykken et voldsomt omfang, fordi togvognene er mere end 30 år gamle og stive i konstruktionen. De har ingen stødabsorberende zoner.
Lokoføreren overlever ikke en kollision
Også de sjællandske pendleres blå regionalvogne, kendt som kreaturvogne, er en gammel konstruktion, leveret til DSB i 1970'erne. MR-togsættene, der er som er mest almindelige i Jylland, er også mere end 30 år gamle.
Ifølge Dansk Jernbaneforbund har disse togsæt også en stiv og utidssvarende konstruktion uden stødabsorberende zoner i enderne.
»Hvis man opholder sig i førerrummet, overlever man ikke en kollisionen mellem to tog, fordi førerrummet bliver mast fuldstændig sammen,« konstaterer Ulrik Salmonsen.
»Vi ved, at styrevognen først bliver mast sammen, hvorefter vognen knækker ved indgangspartiet, hvor en del af forenden presses opad. Hvorvidt passagerne bagved førerrummet kommer til skade, afhænger naturligvis af den kraft, som kollisionen sker med,« forklarer han.
Ulrik Salmonsen peger på, at situationen for lokomotivføreren i et af de sjællandske blå regionaltog ikke er meget bedre, hvis han under kollisionen befinder sig i lokomotivet frem for styrevognen.
»Beskyttelsen er ikke bedre i lokomotivet – nærmest tværtimod. For selv hvis lokomotivføreren skulle nå at flygte bagud i maskinrummet risikerer han blive skoldet ihjel, hvis et olierør går itu under sammenstødet,« siger Ulrik Salmonsen.
IC3 er langt mere kollisionssikkert
Ifølge Jernbaneforbundet er der dog ikke grundlag for kritisere hverken myndighederne eller DSB, fordi de gamle tog fortsat er i drift.
»Om det så er biler, tog eller fly er ældre materiel jo som regel altid mere usikkert at opholde sig i, hvis ulykken rammer, men det er i sig selv ikke grundlag nok for at skrotte materiellet. Heldigvis er jernbaneulykker jo også uhyre sjældne,« siger Ulrik Salmonsen.
Han peger på, at DSB med introduktionen af IC3-toget tog et syvmileskridt fremad, hvad angår kollisionssikkerhed. IC3 blev eksempelvis konstrueret med en såkaldt deformationszone, så toget i tilfælde af en kollision giver efter for trykpåvirkningen ved indgangspartiet, hvor der er mindst sandsynlighed for, at der opholder sig passagerer.
Samtidig er førerhuset på IC3-toget konstrueret til at kunne modstå en trykpåvirkning, som ligger langt over tidligere toggenerationer.
