/energi

Renault-Nissan bruger elnettet til at holde styr på elbilerne

Datatransmission over elnettet skal være med til at gøre den franske drøm om elbiler til en realitet.

Af Jens Ramskov, tirsdag 23. jun 2009 kl. 14:46

Optankning af el skal registreres gennem elkablerne via en såkaldt powerline communication (PLC), lyder det fra bilproducenten Renault-Nissan, der er på vej med en pakkeløsning til fremme af elbiler.

Frankrig er et af de lande, der som Danmark seriøst arbejder med at få stablet en infrastruktur til rådighed for elbiler. Sidste år meddelte Renualt-Nissan Alliance, at man havde indgået et partnerskab med det franske energiselskab EDF. Et af de erklærede mål var i den forbindelse at gøre det muligt for forbrugere problemfrit at køre i elektriske biler.

Et af problemerne er dog, hvordan man skal betale for den elektriske optankning af batteriet. Men med EDF’s teknik kan man opnå en sikker udveksling af data mellem opladningsstationen og bilen, der blandt andet omfatter identifikationsnummer og regningsoplyser. Renault vil integrere dette system i nye elbiler.

Powerline communication har tidligere været afprøvet i forbindelse med internetadgang, men har aldrig vundet særlig stor udbredelse.

Internet-sitet earth2tech bemærker dog, at selv om Renault-Nissan Alliance har været førende til at skabe grundlaget for en infrastruktur for elektriske biler, før den lovede lancering af en række elbiler i 2011, så kan de to næste år blive meget kritiske for projektet.

Renualts finansielle position vurderes af ratingbureauet Standard & Poors til at være særdeles ringe – ”og det kan gøre det mere end vanskeligt for Renault at skabe kapital til investeringer i teknologi eller infrastruktur,” skriver earth2tech.



23. jun 2009 kl 16:52

Richard Foersom

Mennekes standard stik?

Mennekes standard stik for elbiler har et seperat ben til data transmission (control pilot). Betyder det så at Renault ikke vil benytte denne standard?

Måske var det bedre hvis Ingeniøren kontaktede Renault presseafdeling direkte (Olivier Floc’hic?) for at få dette afklaret i stedet for blot at refere til en blog Earth2Tech.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk