Danmarks første astronaut: Jeg tager en rugby-bold med i rummet
Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen ser frem til de kommende 18 måneders træning. I svar til Ingeniørens læsere skriver han blandt andet, at han ikke er bange og som garvet rugbyspiller godt kunne finde på at tage en bold med i raketten.
Danmarks første astronaut, Andreas Mogensen
Fakta
Tema
Læs også
Læs mere om
Andreas Mogensen er udvalgt som en af de seks astronauter til ESA's astronautkorps ud af 8.413 ansøgere og bliver dermed Danmarks første astronaut.
Den 23. juni svarede han på læsernes spørgsmål, hvor han fortæller om sine forventninger til den kommende tur i rummet. Foran ham ligger 18 måneders mental og ikke mindst fysisk træning.
Andreas Mogensen er ansat som forskningsstipendiat ved Surrey Space Center, University of Surrey og forsker blandt andet i navigation og kontrol for at lokalisere landing på måne- og Mars-missioner.
Han tog sin ph.d.-grad i luftfartsindustri og er uddannet ingeniør ved University of Texas i Austin i oktober 2007.
Se alle Andreas Mogensens svar til læserne nedenfor.
Det er ikke længere muligt at stille spørgsmål til Andreas Mogensen
Jan Christensen
hej ! hvad er dine foventninger til fremtidens bemandede rumflyvninger !! hl jan
Andreas Mogensen
I den nære fremtid vil bemandet rumfart være fokuseret på udnyttelsen af den internationale rumstation (ISS). Med udvidelsen i maj i år af antallet af permanente astronauter ombord på ISS, fra tre til seks astronauter, er vi gået ind i en ny fase, hvor der vil blive sat fokus på den videnskabelige udnyttelse af ISS. For at få mest muligt udbytte af pengene, tror jeg at rumstationens levetid vil blive forlænget fra 2015 til 2020 og muligvis endda til 2025.
På længere sigt, forventer jeg at astronauter vil vende tilbage til månen og forhåbentlig fortsætte videre til Mars. Jeg håber at NASA vil fortsætte deres Constellation program, som har til formål at lande en bemandet mission på månen i omkring 2020. Programmet omfatter udviklingen af Ares 1 og Ares 5 løfteraketerne, Orion rumkapslen, og Altair lunar lander, som er det fartøj der skal lande på månen. President Obama har fornyligt nedsat en kommission ledet af Norman Augustine, som skal revudere hele Constellations programmet. Det er mit håb at kommissionen vil bakke op om ideen om at sende astronauter tilbage til månen i 2020, og at ESA vil samarbejde med NASA i Constellation programmet ved f.eks. at udvikle et ubemandet forsyningsfartøj. Derved vil europæiske astronauter kunne deltage i en bemandet månemission.
Jeg håber også at private firmaer såsom SpaceX, Virgin Galactic, og danske Copenhagen Suborbitals vil være med til, ikke alene at øge interessen for rumfart gennem turistrejser i rummet, men også til at sænke prisen for opsendelser i rummet, som er den største hindring for både bemandet og ubemandet rumfart.
Lars Hastrup
Hvad er din definition på en astronaut ?
Andreas Mogensen
At være astronaut, er for mig et drømme job fordi der er så mange forskellige roller man skal løse. Først og fremmest handler jobbet om at være opdagelsesrejsende i den bredeste forstand og om at udvide menneskets tilstedeværelse i rummet. Man skal også være forsker og forske i emner såsom microgravity, life-sciences, material-sciences, astrofysik etc. Man skal være ingeniør og bygge og vedligeholde rumstationen, rumfartøjer og videnskabelige instrumenter. Man skal være lærer og rollemodel og være med til at udbredde forståelsen for rumfart og rumforskning og inspirere unge til at vælge en matematisk eller naturvidenskabelig uddannelse. Sidste men ikke mindst skal man være en form for international ambassadør og hjælpe med at fremme internationalt samarbejde.
Casper Madsen
Hvorfor valgte du at tage din uddannelse i udlandet? Var der for ringe muligheder på de danske uddannelses institutioner for rumforskning?
Andreas Mogensen
Jeg tog min uddannelse i udlandet fordi jeg gerne ville være rumfartsingeniør. Udover at blive astronaut, var det min drøm at arbejde for NASA eller Jet Propulsion Laboratory (JPL) i Kalifornien og udvikle ubemandede sonder til udforskning af solsystemet. Da Danmark ikke har en stor rumfartsindusti, var der heller ikke de store uddannelsesmuligheder inden for dette område før i tiden. Men nu kan man godt specialisere sig i nogle af de samme områder som jeg har gjordt på bl.a. DTU-Space, hvor de arbejder meget indenfor guidance, navigation og kontrol af rumfartøjer.
Derudover kan man sagtens få en god naturvidenskabelig uddannelse i Danmark med fokus på rumforskning. Det er typisk indenfor områder såsom astronomi, astrofysik, solsystemfysik, geodæsi etc. Men da jeg var mere interesseret i at få en ingeniøruddannelse, valgte jeg at tage til udlandet.
Jeg vil også gerne nævne at det ikke er et krav at man er uddannet rumfartsingeniør for at blive astronaut. Man kan have hvilken som helst naturvidenskabelig eller ingeniørmæssig uddannelse. Man kan også være uddannet læge eller pilot.
Rolf Ask Clausen
Hvad er det største, du kunne ønske dig at udrette (som astronaut)?
Andreas Mogensen
Det allerstørste ville være at deltage i en bemandet mission til Mars og være med til at opdage mikroscopisk liv eller tegn på tidligere liv på Mars. Desværre tror jeg ikke at vi når at sende en bemandet mission til Mars i løbet af min astronaut karriere. Så det næststørste ville være at deltage i en bemandet mission til månen.
Morten Thomsen
Hvor stor vurderer du chancen/risikoen for, at du ikke kommer en tur i rummet?
Andreas Mogensen
ESA har garanteret at alle seks nye europæiske astronauter vil få mulighed for at komme mindst en tur i rummet. Men der kan selvfølgelig altid ske noget uforudset, som gør at jeg ikke kan komme ud i rummet. Så med mindre jeg udvikler en sygdom senere i livet, som gør at jeg ikke kan flyve eller der opstår et uheld med Soyouz rumkapslen, som gør at alle bemandet missioner bliver indstillet, så mener jeg at der er 100% chance for at jeg kommer en tur i rummet.
Morten Thomsen
Hvor stor vurderer du risikoen for at miste livet som følge af dit arbejde som astronaut?
Andreas Mogensen
Det er meget svært at vudere. Hvis vi kun ser på den amerikanske rumfærge, så har der været 126 missioner, hvoraf der har været to katastrofale uheld (Challenger i 1986 og Columbia i 2003). Det giver en risiko på under 2%. Hvis vi ser på Soyuz rumkapslen, så har der ikke været et katastrofalt uheld siden 1971. (Mellem den første Soyuz mission i 1967 og 1971 var der to katastrofale uheld, hvor astronauterne mistede deres liv.) Så vidt jeg ved, udvikler NASA deres næste raket Ares 1 og deres næste rumkapsel Orion til at have en risiko for "loss of crew" på under 1/200. Alt taget i betragtning, tror jeg at risikoen ligger på omkring 1%.
Torben Simonsen
Kære Andreas, Håber du, at du på en senere tur i rummet får mulighed for at lande på månen, og tror du, der kommer en form for fast beboelse på månen - skal vi sige i din levetid?
mkh torben
Andreas Mogensen
Ja, jeg håber helt sikkert på at jeg kan komme til månen i løbet af min karriere som astronaut. Jeg tror også at der vil komme en fast beboelse på månen i løbet af min levetid. Her forestiller jeg mig en bemandet forskningsstation som vi ser på sydpolen, hvor forskere kan opholde sig i op til seks måneder ad gangen. Jeg håber at når rumstationens levetiden er brugt op i 2020 eller i 2025, så vil vi erstatte den med et forskningslaboratorium på månen.
Julian Henlov
Nu, hvor du er blevet udvalgt, hvad kommer tiden så til at byde på af forberedelser indtil du rent faktisk skal ud i rummet?
Andreas Mogensen
Grundtræningen starter den 1 september ved astronautcentret i Køln og kommer til at vare 18 måneder. Vi skal have en masse forskellige introduktionskurser til den internationale rumstation og bemandet rumfart. Vi skal også rejse en hel del, bl.a. skal vi besøge Johnson Space Center i Houston og Star City i Moskva Jeg har hørt at vi muligvis skal til St. Petersborg for at lære russisk, til Bremen for at få flyvercertifikat, til Arizona for lære at flyve mere avanceret fly og til Sardinien på overlevelsestur. Så skal vi også have dykkercertifikat og simulere rumvandringer i svømmebassinet i astronautcentret i Køln. Det bliver utroligt spændende og jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang.
Efter de 18 måneder, ved jeg ikke hvad der kommer til at ske. Det bedste ville være hvis jeg fik en flight-assignment, hvorpå jeg så kunne starte to år med avanceret træning. Men det der nok kommer til at ske er at jeg får et job som ingeniør hos ESA mens jeg venter på at få min første flight assignment.
Torben Simonsen
Kære Andreas, Hvis folkene bag den danske rumraket spurgte dig, om du ville flyve i deres raket, hvad vil du svare?
mkh torben
Andreas Mogensen
Jeg synes at det er et fantastisk spændende projekt de har gang i og jeg ønsker dem alt held og lykke. Ville jeg være den første person til at flyve i deres nye raket? Det ved jeg ikke. Det kommer an på hvor grundigt et testforløb de kan dokumentere. Hvis de havde flere succesrige opsendelser under deres bælte, så ville jeg helt sikkert sige ja tak.
Thomas Djursing
Hvilke test har du gentlig været igennem for at undersøge om du kan forholde dig cool/i ro i en stresset situation? og hvordan gik det?
Andreas Mogensen
Det er utroligt svært at simulere stress i en test, da man altid ved at det netop er en test. For eksempel, havde vi en computer-baseret trafik-regulerings test som vi skulle løse med en makker. Vi sad ved hver vores computer og fik forskellige instruktioner på skærmen, som vi skulle følge og kommunikere videre til hinanden. Det gjaldt om at opsamle så mange point som muligt ved at læsse så meget vægt på vejene som muligt, samtidig med at vi var under stort tidspres. Men det er jo let at regne ud at det ikke er pointene som gælder men snarere den måde man samarbejder på.
Derudover havde vi en hel dag med kognitive tests, som dem man kan finde på ESAs hjemmeside. Testforløbet varede i 8 timer og her gjaldt det om at holde koncentrationsevnen hele dagen igennem. Det var en utrolig stressende dag fordi prøverne var så svære og fordi vi vidste at vi konkurrerede direkte med alle de andre kandidater. Prøverne var så svære at jeg ikke troede jeg ville bestå. Men heldigvis lykkes det.
Mette Jensen
Hvilket eksperiment vil du helst foretage i rummet?
Andreas Mogensen
Det er et godt spørgsmål. Jeg kender ikke nok til alle de forskellige eksperimenter som bliver foretaget på den internationale rumstation, til at kunne svare ordentligt på dit spørgsmål. Som en del af vores træning vil vi blive introduceret til mange af de forskellige ting der foregår på rumstationen. Derudover er vi, som astronauter mere laborant end forsker. Dvs. vi skal gennemføre alle andres eksperimenter på lige fod. Men jeg kan sige at nogle af de emner som interessere mig meget er astrobiologi, evolution og astrofysik (dark matter og dark energy).
Torben Simonsen
Kære Andreas,
Er der en ting eller en souvenir, som du har tænkt: den skal med i rummet! og hvad er det?
mkh torben
Andreas Mogensen
Jeg har spillet en del rugby de sidste 5-6 år og mange af mine rugby-venner har sagt at jeg burde tage en spillertrøje eller en rugby bold med i rummet, men det er jeg ikke sikker på at jeg ville gøre. Jeg får et Dannebrog flag på ærmet af min rumdragt, så det behøver jeg ikke selv at tage med. Muligvis ville jeg tage en dansk fodbold landsholdstrøje med eller muligvis noget fra min tid som ph.d. studerende på University of Texas. Jeg tilbragte fire fantastiske år på University of Texas og det var der hvor jeg for alvor startede min karriere indenfor rumfart.
Casper Thomsen
Du skriver, at du føler dig 100 procent sikker på at få en tur i rummet, hvilket lyder rigtig godt, når du nu lægger så mange kræfter i det. Hvordan vurderer du tidsperspektivet for dette - altså at få og gennemføre din første flight assignment?
Andreas Mogensen
Jeg regner med at der går mellem 5 og 10 år før jeg kommer en tur i rummet. Det tidligste jeg kan komme i rummet er 2013, for hele træningsforløbet (grundtræning og avanceret træning) vil tage omkring 4 år. Men efter træningsforløbet kommer der nok til at gå et par år til mens jeg venter på en flight-assignment.
Mette Jensen
Tak for dit svar på mit spørgsmål. Jeg tænkte, at du måske selv havde en drøm om at teste, afprøve eller eksperimentere med noget bestemt derude?
Andreas Mogensen
Med min professionelle baggrund, er jeg mest interesseret i automatik til styring, navigering og kontrol af rumfartøjer, f.eks. i forbindelse med rendezvous og docking (sammenkobling) af rumfartøjer eller formation flying af flere satellitter. Det kunne være spændende for mig at foretage simple forsøg indenfor dette område, men om det kan lade sig gøre på rumstationen, det ved jeg ikke.
Tania Andersen
Er du ikke bange - bare en lille smule?
Andreas Mogensen
Lige nu er jeg ikke bange, for det ligger så langt ude i fremtiden. Jeg glæder mig også utroligt meget til at komme igang med træningen og der kommer til at ske så meget nyt i de næste to år, at jeg slet ikke kan tænke længere frem end det. Men jeg er sikker på at når jeg først sidder i raketten, så skal jeg nok blive en smule nervøs.
Søren Larsen
Jeg er selv astrofysiker. Mener du at det er sværerere at være astronaut end at observere med teleskopet på rundetårn?
Andreas Mogensen
Nu har jeg aldrig brugt teleskopet på Rundetårn, så jeg ved ikke hvor svært det er at bruge det :-). Men jeg tror at der er tale om to vidt forskellige jobs.
