Lad piloterne vælge

Det er godt nok politikerne der skal bevillige pengene til køb af nye fly. Men som politikerne selv åbent erkender, har de ikke forstand på fly og risikerer heller ikke "hjelmbrand" ved køb af forkert udstyr.

Derfor lad piloterne vælge hvad de ønsker at arbejde i. Selv på det private arbejdsmarked er man begyndt at spørge medarbejderne hvad man skal købe af udstyr.

Re: Lad piloterne vælge

Hmmm, hvad bliver det næste så? Skal lokoførerne selv vælge hvilket tog de helst vil arbejde i? Så kommer der franske TGV tog på kystbanen.

Skal de kommercielle piloter nægte at flyve DASH-8 og udelukkende vælge at flyve Airbus A380.

Det må være muligt at blive enige om, hvilke fly vi skal have i fremtiden.

synes det er ok at vi ikke får den samme version, som amerikanerne, men det skal ikke være en skrabet version. Blot en version der er tilpasset til det vi skal bruge dem til.

Re: Lad piloterne vælge

Derfor lad piloterne vælge hvad de ønsker at arbejde i.

Det var dog et besynderligt argument. Piloter er hyret til at flyve det de får udleveret. Piloter ved ikke det fjerneste om økonomi, logistik og, nå ja, ingeniørvidenskab.

Re: Re: Lad piloterne vælge

Det er korrekt piloterne ikke har noget med økonomi at gøre, men det skadede da ikke at spørge dem. Tvivler de er blevet det.

Men, de med fod på økonomien er vist stort set ligeglade. De har tilsyneladende valgt at købe et fly som ingen ved hvad kommer til at koste. Vedligeholdesudgifterne er ukendte. Endelig ved man ikke hvordan det kommer til at flyve - og hvor længe det forbliver usynligt for radar.

Jeg synes egentlig det var en god idé at tage piloterne med på råd. Er sikker på de ikke vil gå amok og vælge parallelen til TGV på Kystbanen. Tror de ville vælge et agilt fly fremfor et der baserer sit forsvar på ikke at blive set; det er et spørgsmål om tid før radar-teknologien indhenter det.

Endnu en forsømt ing.dk opgave

Indkøbet af jagere til de næste 40 år er en af de større tekniske handler i vor tid og derfor et indlysende interesseområde for Ingeniøren A/S. Det vrimler med vildt forskellige priser og tekniske specifikationer.

Når nu Ingeniøren tilsyneladende har opgivet at være et teknisk magasin (on-line eller ej) og hylder den journalistiske vinkel skulle man nok tage den journalistiske vinkel bare en smule alvorligt...

Hvorfor udbeder Ingeniøren sig ikke aktsindsigt i forsvarets tilbud - eller i det mindste beder Boeing, L-M og SAAB om deres tal. Skriftligt. Så ringer man til Jane's og beder om et teknisk udtalelse om de tre fly og dernæst får man fat i en militær auditør fra udlandet (ikke DK, SE, NO, USA eller NL) til at gennemgå budgetterne.

Er det ikke hvad journalistik går ud på?

Re: Endnu en forsømt ing.dk opgave

Michael,

Ingeniøren er det danske nyhedsmedie, der suverænt har dækket indkøbet af kampfly mest indgående. Især gennem de sidste to år har vi fulgt sagen tæt og nærgående - også gennem flere gange aktindsigt i forsvarets handlen og gøren

Vi modtager altid gerne henvendelser og ideer i sagen, og jeg vil da gerne benytte dit indlæg til endnu en gang at opfordre dig og øvrige læsere til at maile Nicolai Østergaard eller jeg, hvis I har konkrete ideer eller viden, som I mener, vi bør have i sagen.

/Erik

Re: Re: Endnu en forsømt ing.dk opgave

Tak for det prompte svar, Erik. Det tjener til jeres ros.

Som skrevet synes jeg det kunne være interessant hvis Ingeniøren gik hårdere til kilderne og får ekspertudtalelser fra fx Jane's og et kritisk kik på budgetterne fra en millitær auditør.

En af de tre kandidater (F-18) er udviklet til hangarskibsdrift med klap-sammen vinger og overdrevent robust landingsstel. Og er i øvrigt designet før F-16 men selvfølgelig løbende opdateret.

Nu vejer min mening som privateperson ikke tungt, men jeg er ret sikker på at de hos det uafhængige analyseselskab Jane's holder sig på maven af grin over F-18 til danske forhold.

Re: Lad piloterne vælge

Forsvarets information om Projekt Nyt Kampfly:
http://forsvaret.dk/FKO/Nyt%20...aspx

På forsiden står bl.a.:

Projektkontor Nyt Kampfly (PNK)

Kontoret har adresse på Holmen ved Forsvarskommandoen i København. Projektkontoret – i daglig tale PNK – er en lille specialenhed, som blandt andet består af en række erfarne F-16 piloter, våbeneksperter, radarspecialister, medarbejdere fra forsvarets øvrige enheder med kompetence i materielindkøb samt specialister indenfor jura, økonomi, og kommunikation.
Projektkontoret ledes af oberstløjtnant Anders Rex; tidligere erfaren F-16 pilot.

Vi vil have F-22

Faktisk overvejer politikere i USA at sælge F-22 til Japan, omend i en eksportudgave som Japan selv må bekoste udviklingen af. Der har ellers længe været eksportforbud på flyet.
Det som Boeing siger, er at F-35 fra starten af er udviklet uden de hemmeligheder som "grounder" F-22 hjemme i USA.
Det som Danmark har brug for, er et mindre og billigere F-22 lignende jagerfly. Det fly findes bare ikke og man må nøjes med F35, der er et taktisk bombefly med "selvforsvarsevner".
F-35 produceres af F-16 leverandøren som det danske forsvar er trygge ved, men F-35 flyet er mere en afløser for F-111 ud fra de data, der er offentliggjorte. Leverandøren har aldrig ført en ærlig offentlig debat om dette, men har blot snakket udenom med løst sammenhængende data og henvisning til hemmeligstemplede rapporter. Det i sig selv er yderst provokerende.
Faktum er dog, at konkurrenterne Gripen og F18 måske har et problem med at overleve "på krigens første dag", hvor der er mange missiler i luften. Der er dog ingen offentliggjorte data om dette. Dvs. reelt er det kun udvalgte eksperter bag lukkede døre som kan træffe beslutningen om købet. Det er yderst frustrerende og øger sandsynligheden for et megadyrt fejlkøb som vil være hos os i 30 år.

Vedligehold

Hvad med at spørge dem der skal vedligeholde flyene. Jeg tror det bliver det mest afgørende punkt ift at indsætte flyene e.g. som støtte til landtropper i Afganistan.

Re: Vi vil have F-22

Det som Boeing siger, er at F-35 fra starten af er udviklet uden de hemmeligheder som "grounder" F-22 hjemme i USA.
Det som Danmark har brug for, er et mindre og billigere F-22 lignende jagerfly. Det fly findes bare ikke og man må nøjes med F35, der er et taktisk bombefly med "selvforsvarsevner".
F-35 produceres af F-16 leverandøren som det danske forsvar er trygge ved, men F-35 flyet er mere en afløser for F-111 ud fra de data, der er offentliggjorte.

Helt enig. JSF er ikke et ordenligt multirole kampfly, men et tungt fly til jordstøtte.

Faktum er dog, at konkurrenterne Gripen og F18 måske har et problem med at overleve "på krigens første dag", hvor der er mange missiler i luften.

Her er jeg uenig. Det bliver svært at finde en radar som er GripenNGs Selex Vixen 1000ES overlegen. JSFs stealth-egenskaber er tvivlsomme og så hænger begge fly (og F-18) på de samme counter measurements, men GripenNG er totalt overlegen i manøvredygtighed.

Re: Re: Vi vil have F-22

Det som Boeing siger, er at F-35 fra starten af er udviklet uden de hemmeligheder som "grounder" F-22 hjemme i USA.
Det som Danmark har brug for, er et mindre og billigere F-22 lignende jagerfly. Det fly findes bare ikke og man må nøjes med F35, der er et taktisk bombefly med "selvforsvarsevner".
F-35 produceres af F-16 leverandøren som det danske forsvar er trygge ved, men F-35 flyet er mere en afløser for F-111 ud fra de data, der er offentliggjorte.

Helt enig. JSF er ikke et ordenligt multirole kampfly, men et tungt fly til jordstøtte.

Faktum er dog, at konkurrenterne Gripen og F18 måske har et problem med at overleve "på krigens første dag", hvor der er mange missiler i luften.

Her er jeg uenig. Det bliver svært at finde en radar som er GripenNGs Selex Vixen 1000ES overlegen. JSFs stealth-egenskaber er tvivlsomme og så hænger begge fly (og F-18) på de samme counter measurements, men GripenNG er totalt overlegen i manøvredygtighed.

se venligst bort fra ovenstående indlæg

Det jeg prøvede at sende var min positive stemning over for Gripen generelt. Det er glædeligt at man styrker flyets sensorsuite med en radar, som er bedre end Eurofighterens og sågar en IRST. Så mangler blot et DAS lignende system, der tillader piloten 360 grader udsyn, så har vi en vinder.
Jeg har også en skepsis overfor F-35'erens stealth. Der er en bule foran luftindtaget som accelererer luften og fjerner behovet for en "splitter plate". Det sænker vægten og vindmodstanden, men kun lidt. Til gengæld burde den reflektere radarstråling der ankommer "skrå forfra". Det må være grunden til at luftindtagene er trukket så langt frem. Så dækker de lidt af bulen set fra siden.
Se f.eks. http://www.lockheedmartin.com/...f35/
Det er ikke utænkeligt, at denne type løsninger er baseret på sikkerhedspolitisk tænkning. USA har en interesse i at eksportfly har større radarsignatur end F22, men mindre end potentielle fjenders. På samme måde med manøvreevne osv. Så kan USA nøjes med et par hundrede F22 til at forsvare landet. Noget de har regnet på er rigeligt!!!!!!!!!

Re: Vedligehold

Til Peter, hvis mekanikerne havde noget at skulle have sagt, så var Spitfiren aldrig blevet anskaffet. Det var meget nemmere at vedligeholde en Hurricane. Sidstnævnte havde en overtrukket rørgitterramme og det er så nemt at reparere rør og løs beklædning. Stort set ingen fly bygges sådan i dag bortset fra Extra 300.

Hvis man spurgte piloterne så var Mosquitoen aldrig blevet til noget. Den var bygget af træ og knirkede i luften. De piloter som kunne udholde lydkulissen havde til gengæld krigens laveste tabsrate. Der var f.eks. ingen metaltræthed og en lav radarsignatur.

Traditionelt har ingeniørerne haft størst succes med at forudsige flyets succes. F.eks. blev P51 designet af Edgar Schmued som voksede op i Tyskland før krigen. Han kunne hurtigt "se" på et fly om det duede til noget og der var få der troede på ham. Alligevel fik han ret og det i den grad.

Flyhistorien er fuld af eksempler på at ingeniører har kæmpet mod etableret tænkning med succes.
Der er også masser af eksempler på, at kæmpestore projekter er endt i fiasko, fordi ingeniørerne blot byggede det de blev bedt om. Ikke det de skulle have bygget.
F.eks. kom F16 flyet til verden fordi en Top Gun instruktør mindede en ingeniør om at en F111 ikke er et jagerfly. Ingeniøren vidste det godt, men gjorde bare sit arbejde for en organisation, der ikke lagde vægt på "konventionel" krigsførsel.
En pilot kan derfor også influere flydesign, hvis han kan tænke i ingeniørbaner som netop John Boyd.

Re: Re: Vedligehold

Flyhistorien er fuld af eksempler på at ingeniører har kæmpet mod etableret tænkning med succes.

Ja, fx SR-71 blackbird kom på vingerne på fire år i 1966.

The SR-71 remained the world's fastest and highest-flying operational manned aircraft throughout its career. From an altitude of 80,000 ft (24 km), it could survey 100,000 square miles (260,000 km2) per hour (72 square kilometers per second) of the Earth's surface. In addition, it was accurate enough to take a picture of a car's license plate from this altitude.[47] On 28 July 1976, an SR-71 broke the world record for its class: an absolute speed record of 1905.81 knots (2,193.17 mph, 3,529.56 km/h), and an "absolute altitude record" of 85,069 feet (25,929 m).[48][49] Several aircraft exceeded this altitude in zoom climbs but not in sustained flight.[50]

http://en.wikipedia.org/wiki/S...r-71

Nu har de skruet på JSF i 15 år og har stadig kun et par håndbyggede prototyper .

Re: Lad piloterne vælge

Det er godt nok politikerne der skal bevillige pengene til køb af nye fly. Men som politikerne selv åbent erkender, har de ikke forstand på fly og risikerer heller ikke "hjelmbrand" ved køb af forkert udstyr.

Derfor lad piloterne vælge hvad de ønsker at arbejde i. Selv på det private arbejdsmarked er man begyndt at spørge medarbejderne hvad man skal købe af udstyr.

Netop derfor har flyvevåbnet sendt deres bedste testpilot til at gennemgå nogle bestemte test af de forskellige kandidater!
Så har man også en pilots vurdering af flyens evner i luften osv.

Re: Re: Lad piloterne vælge

Netop derfor har flyvevåbnet sendt deres bedste testpilot til at gennemgå nogle bestemte test af de forskellige kandidater!
Så har man også en pilots vurdering af flyens evner i luften osv.

Det håber jeg er en vittighed!? JSF findes overhovedet ikke i en produktionsversion og kan derfor ikke testes, GripenNG findes kun som Gripen Demo, der mekanisk er identisk (cirka) med GripenNG men uden opdateret elektronik - og så er det også spild af tid pt. F-18 Super Hornet kan man prøve, og det har man kunnet i ti år så med høflighed kan man kalde det velkendt teknologi, der ikke er værd at rejse efter.

Piloten er som regel enig med ingeniøren

Den danske testpilot PEL har allerede sagt om Gripen at det har "særdeles gode flyveegenskaber".
Det kunne konstruktøren jo godt have fortalt ham. De værktøjer man har i dag, kan forudsige flyveegenskaberne før prototypen er bygget.
Det er computerne som flyver flyet, men piloten kan så foreslå ændringer i de kontrollove som findes imellem ham/hende og computeren.
F18E er muligvis hærens drøm til close air support. Der er dog veteraner, som mener at en luftballon er rigelig og siger det offentligt til referat.
Om F35'eren siger producenten at det har "god accelerationsevne, 9G drejeevne og F16-lignende manøvredygtighed". Udover det er brugtvognsforhandler sprog så harmonerer det med pilotens oplevelse. Dvs. flyet har god marchhastighed i fuldt lastet konfiguration, er robust bygget og har manøvreevne som et 4. generations fly. Et F-16 fly som man ikke gad at opgradere til "agile falcon" standard fordi den kolde krig var slut. Noget man ellers mente var nødvendigt for at bevare en vis overlegenhed i luften.

Re: Re: Vedligehold

Flyhistorien er fuld af eksempler på at ingeniører har kæmpet mod etableret tænkning med succes.

Hvilke eksempler? (jeg spørger af nysgerrighed).

Spitfire, som gjorde udslaget i luftslaget om England (2. Verdenskrig), blev ganske vist skabt af ingeniør Reginald Mitchell (et geni) men han blev presset dertil. Logikken i kravet om otte maskingeværer i vingerne, blev opfundet af en pilot, Ralph Sorley (han steg i graderne sidenhen), og kravet til topfart blev dikteret af et ministerium, to krav som tvang Mitchell til at nytænke meget radikalt for at kunne opfylde.

Et andet eksempel fra dengang: Spitfire flyet havde intet været værd uden Storbritanniens system til detektering og varsling og styring af luftforsvaret. Dette system blev udviklet af E. B. Asmore (generalmajor) og forfinet af Hugh Dowding (øverste luftmarshal). Fysisk-praktisk blev det naturligvis udviklet af ingeniører og videnskabsmænd, men med kravsspecifikationer dikteret af militære ledere ud fra et fokuspunkt: Hvis vi ikke kan dette, som minimum, vil vi tabe krigen.

Generelt viser krigshistorien, at ingen enkeltpersoner har haft det fornødne forkromede overblik, fordi det er umuligt. Videnskabsmænd (opfindere) kan opfinde noget, men har ingen ide om hvordan at implementere noget brugbart i praksis. Ingeniørers job er især at skabe noget på en smartere måde end ellers, det vil sige at spare penge for en bygherre, det er derimod sjældent en ingeniørs job at presse grænserne for hvad der hidtil har været teknologisk muligt, den slags nytænkning kommer normalt fra ansvarsløse kunstnere, eller fx militære ledere med et seriøst overlevelsesproblem.

Om valg af våben: Når vi vælger et militært fragtfly, er det relevant at diskutere indkøbspriser og driftsomkostninger og så videre. Når vi vælger et jagerfly, er der kun én parameter: Kan flyet standse fjendens våben, ja eller nej? Derfor, ganske logisk, vil det rigtige valg altid være hamrende dyrt, fordi et sådant fly altid vil være udtryk for det bedste der for tiden er muligt at anskaffe sig.

Re: Re: Re: Vedligehold

Reginald Mitchell designede et bedre fly, end han blev bedt om. Det var noget han personligt mente var nødvendigt af hensyn til Englands forsvar. Prototypen fløj 100 mph hurtigere end konkurrenten Hurricane (med samme motor), der også blev accepteret af ministeriet. Det havde også manøvreevne langt ud over det påkrævede.
De 8 maskingeværer i vingerne var en åbenlys fiasko som blev fjernet i alle nyere udgaver af flyet fra 1941 og frem.
Mosquitoen blev senere anerkendt som værende af større betydning for krigens udfald end de store firemotorede svært defensivt bevæbnede bombefly som sir "bomber" Harris bad om. De Havilland fik kun lov til at producere flyet, fordi det kunne fremstilles af træ, som ikke var en mangelvare. Man måtte så opfinde krydsfineren i samme øjemed.
Den konventionelle tænkning var, at bombeflyene var de eneste som betød noget. Jagerfly var interceptors som skulle afskære dem og manøvreevne var ikke nødvendig. Man tilskrev dem ikke gode chancer mod bombeflyenes defensive bevæbning. Det viste sig desværre, at bombeflyene var næsten forsvarsløse i praksis på trods af deres defensive bevæbning. En Mosquito kunne levere næsten samme bombelast og fløj ganske enkelt fra jagerflyene. Mosquitoen kunne endda flyve 2 gange samme nat. Desuden kunne den bruges som en suverænt effektiv taktisk angrebsmaskine, der endda er indskrevet i den danske historie med angrebet på Shell bygningen.
Et eksempel på en rendyrket interceptor var P38 Lightning. Det fløj hurtigt med to turboladede motorer og havde en 37mm maskinkanon til at nedskyde bombefly på sikker afstand. Uden en god manøvreevne blev det hurtigt overskygget af P-51D Mustang som det amerikanske ministerium ellers mente var en underlig bastard i 1942-43.

Re: Re: Re: Vedligehold

Når vi vælger et jagerfly, er der kun én parameter: Kan flyet standse fjendens våben, ja eller nej? Derfor, ganske logisk, vil det rigtige valg altid være hamrende dyrt, fordi et sådant fly altid vil være udtryk for det bedste der for tiden er muligt at anskaffe sig.

Det er så en sandhed med modifikationer. Meget af det er en tissemandskonkurrence - "min er større end". Eller rettere det påstår man.

Hvornår har DK sidst skudt et fjendtligt fly ned?
Hvornår har SE sidst skudt et fjendtligt fly ned?
Hvornår har NO sidst skudt et fjendtligt fly ned?

Rusland ved udmærket godt at de ikke skal krydse DK's territorialgrænse med deres bombefly, som de ynder at lege med for tiden. Selv vores gamle F-16 og deres næsten lige så gamle AAMs bider hårdt fra sig. Og DK ved godt vi kun bliver taget alvorligt fordi vi kan bide fra os. Men det kræver ikke en F-22.

Re: Re: Re: Re: Vedligehold

Men det kræver ikke en F-22.

Enig. F-22 behøver man, hvis man samtidig behøver en lang rækkevidde.

I øvrigt er årsagen til, at man behøver en militær forsvarsevne, at man ønsker forhindre at komme i en væbnet konfliktsituation. Krige begynder normalt altid, fordi et land er blevet for svagt til at forsvare sig eller for svagt til at sikre sin egen indre stabilitet. Det er derfor en helt forkert logik, at påstå at vi intet behov har for nye jagerfly begrundet i at vi kun meget sjældent eller aldrig nedskyder et fjendtligt fly. Den fine statistik er tvært imod argumentet for at vi behøver at fortsætte en tradition der har vist sig at give gode resultater, dvs. indkøbe stærke våben og indgå i en en stærk militær alliance med venligsindede nationer. En stærk militær alliance forudsætter, at alle brikkerne, landene, hver især bidrager med en stærk styrke, af arter der tilsammen passer sammen i et koordineret system.

Kriterierne for valg af flytype, en tjekliste, beskrev jeg i øvrigt løseligt her, som peger på at vi fx IKKE skal vælge svenske fly:
http://ing.dk/artikel/94478-ho...pfly

Re: Re: Re: Re: Vedligehold

De 8 maskingeværer i vingerne var en åbenlys fiasko som blev fjernet i alle nyere udgaver af flyet fra 1941 og frem.

Om Spitfire: »Fra 1941 og frem« havde krigen ændret sig. I 1940, derimod, var et jagerfly især afhængig af at kunne liste sig ind bag et fjendtligt fly og afgive en salve på 2 sekunder, som cirka var det maksimale tidsvindue som en pilot dengang evnede at fastholde et sigte på et fly, deraf behovet for mange maskingeværer, et antal der var umuligt at anbringe i flyets krop, derfor i vingerne, derfor behøvede vingerne at blive designet så tykke og solide som de blev, og med den indsigt i behovet, valgte Mitchell at gøre nødvendigheden til en dyd, designede nogle vidunderlige vinger, som vistnok især udmærkede sig ved at give en advarsel i god tid før stall ville indtræffe, sikrere at flyve med end normalt dengang.
Årsagen bag det militære designkrav: Kun de allerfærreste piloter evnede i 1940 at ramme et mål der bevægede sig på tværs eller imod. Under slaget om England var det stort set de få dygtige piloter der myrdede løs på de mange nybegyndere der hele tiden blev tilføjet til krigen, stakler der knap nok evnede at flyve, og som blev nappet bagfra, ved at dygtige piloter dykkede ned bagfra, pløkkede løs, og anvendte farten til straks at stige igen, en »bounce«.
Dette gjalt for begge sider af konflikten. En anden meget stor kilde til ofre, var selvulykker, start og landinger, krigen i 1940 var fuld af begynderlære. Spitfiren blev dernæst ændret mange gange i løbet af krigen, fordi behovene ændrede sig.

(Min kilde: The most dangerous enemy. A history of the battle of Britain. Af Stephen Bungary.)

Re: Re: Re: Re: Re: Vedligehold

Kriterierne for valg af flytype, en tjekliste, beskrev jeg i øvrigt løseligt her, som peger på at vi fx IKKE skal vælge svenske fly:
http://ing.dk/artikel/94478-ho...pfly

Din liste peger i høj grad på at vi køber SAAB. Sveriges "overlevelse" er baseret på Gripen, så de er nok så commited til platformen, de bor lige oppe ved Göteborg, så forsyningssikkerheden bliver ikke bedre. Med eksport til Tjekkiet, Ungarn, Tailand og Sydafrika (og adskillige flere i udbud) sikrer en vis produktion, der er industriel og ikke håndbyg.

Carsten, din liste falder fra hinanden fordi du tror flyproducenten også leverer våben. Det gør de ikke. Der sidder NØJAGTIG de samme missiler og bomber på JSF, Gripen og F-18. Våben købes ude i byen.

Re.: Lad Piloterne vælge

Nå Nå

Det kostede ellers USA 3 Astronauter livet at man anvendte en "Ren Ilt atmosfære". Og prøv læse historien om Osprey 22 flyet, det moderne svar på Howard Hughes fly "Sprooge Goose". Så jo piloter har et valg.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Vedligehold

Der sidder NØJAGTIG de samme missiler og bomber på JSF, Gripen og F-18. Våben købes ude i byen.

Jeg tænker på noget andet: Hvis krig nærmer sig Danmark, et massivt pres af trusler, da vil en fjende måske udøve trusler imod hele regionen, det vil sige også imod Sverige, hvis situationen er den, at fjenden ved at Danmark i sin oprustning er afhængig af leverancer fra Sverige. Hvis det sker, at Sverige bliver ramt på sin evne til at udøve udenrigshandel, da forestiller jeg mig at Sverige ikke vil evne at masseproducere sine jagerfly, fordi der sandsynligvis sidder mange dimser i disse fly, som Sverige kun kan bygge sig, ved at udøve udenrigshandel, eller, hvis Sverige virkelig selv kan det hele, da vil det sandsynligvis foregå kun langsomt, fordi Sverige ikke gør sådan til daglig. Deri ligger min tvivl, om Sverige i sin størrelse evner at udføre pludselige storproduktioner af sine fly, som vi vil behøve at få, hvis en krig virkelig truer Danmark, fordi: Da vil Sverige måske også føle sig truet til at behøve en masse fly i en fart, og vil Sverige kunne levere til begge lande i en fart? Sverige er jo kun et lille land, når vil tæller på antallet af svenskere i militære fabrikker. Mine tanker omfatter også, at Sverige jo kan risikere i fremtiden at blive vor fjende, vi har trods alt været oppe at slås imod Sverige i fortiden, danskere og svenskere er til daglig høflige naboer der reelt ikke har ret meget sammenhold, når det handler om politik, Danmark og Sverige står stærkest som et makkerpar af indbyrders fred, imod fælles fjender, hvis begge lande evner at stå på egne ben. Desuden, hvis Sverige producerer sine fly tæt på Danmark, da er det måske for tæt, forstået på den måde, at hvis en fjende angriber Danmark og Sverige i forening, at da kan begge lande måske trues alvorligt ved at ordne Danmark først og en bid af det nærmeste Sverige, hvis flyene bliver lavet dér. Alt dette en samling af bekymringer, hvis situationen bliver den at Danmark bliver truet og siden angrebet af en fjende.

USA udmærker sig ved, set fra Danmark, at USA relativt set er i god sikkerhed fra de fleste lande i verden, Canada er ingen trussel i den forbindelse, som betyder at USA's evne til at producere er meget troværdig. USA er desuden et stort land, befolkningsmæssigt, og har mange ressourcer, som gør det sandsynligt at USA i en fart kan masseproducere avancerede våben, skulle der blive et behov. Vil USA desuden kunne levere til Danmark, i en situation hvor Danmark bliver truet af en fjende, på trods af den store geografiske afstand? Jeg mener ja, hvis vi sammenligner med Sveriges evne, fordi en fjende af Danmark ikke vil evne at true USA til at undlade at levere til os, hvorimod at Sverige vil kunne blive truet til at svigte os. USA har desuden ingen militære territoriale interesserer der er i konflik med Danmark, jeg ser her bort fra Grønland, og Danmark har ingen råstoffer som USA interesserer sig for. Derimod er Danmark et geografisk område der er en nøglefaktor for lande som kan tænkes at blive USAs fjender i fremtiden, på grund af Øresund og Storebælt og Lillebælt. En samling af faktorer, der for mig peger på at Danmark i sin nære geografi har mange potentielle fjender, og at USA i den forbindelse ikke er en fjende, snarere en ven. Deraf mit synspunkt, at USA meget gerne må være leverandør af vigtige basisvåben til Danmarks evne til at forsvare sig.

Indirekte, er der en forudsætning for et venskab imellem Danmark og Sverige: At landene hver især evner at stå på egne ben i en krigstruende situation: I fald vil en fjende ikke have muligheden for at true Sverige til at ophøre med at levere våben til Danmark, og omvendt. Under Anden Verdenskrig var Sverige akkurat stærk nok til at undgå at blive inddraget i krigen, men Danmark var ikke, heller ikke Norge, og den eneste potentielle allierede dengang var Storbritannien, som også da var alt for svag. Som for mig ligner, at vi bør efterspørge vore vigtigste våben i Storbritannien (forudsat at Storbritannien forbliver militært forholdsvis stærk) eller i USA, fordi vi således vil stå stærkt ved siden af Sverige, som alt andet lige vil sikre at regionen forbliver i fred.

@Carsten

Det var en lang gennemgribende analyse af sikkerhedssituationen på den nordlige halvkugles vestlige halvdel, plus lidt øst for midten.

Det slår mig som meget mærkværdigt at du fremhæver den nære geografi som et problem i forhold til Sverige, men fuldstændig udelader den lange afstand til USA. For hvor stor er sandsynligheden for at en fremtidig fjende i dit billede har mulighed for at patruljere på turen mellem USA og Danmark?

Det er også lidt mærkværdigt at Sverige ses som potentielle fjender baseret på naboskab uden fællesskab, mens Canada kan afvises med: "Canada er ingen trussel i den forbindelse", på trods af meget store kulturspænd over hele det nordamerikanske kontinent, se for eksempel på amerkanske republikanere som hader franskmænd, mens en væsentlig del af Canadas befolkning nærmest føler sig franske.

Endelig det helt åbentlyse: Hvert lands behov for forsvar må jo også hænge nøje sammen med geografisk udstrækning samt befolkningstal, og da både Sverige og USA må antages at tænke på sig selv først, er der vel relativt set den samme produktionsevne, og så bliver det udelukkende et spørgsmål om hvor hurtigt det enkelte fly kan gennemløbe produktionen.