blogs kategori-billede

Kronikken
Din mulighed for at komme til orde med et aktuelt indlæg fra hele det teknologiske univers. Skriv til debat@ing.dk.

Klik for at se billedet i stort

Søren Wium-Andersen er biolog. Har tidligere arbejdet på Københavns Universitet som lektor i ferskvandsbiologi og i 17 år som miljørådgiver i Danida, Udenrigsministeriet.

EMNER

Enten inkompetent eller politisk dikteret rådgivning fra DMU

Af gæsteblogger: Søren Wium-Andersen ,  fredag 26. jun 2009 kl. 10:00

Det er afgørende vigtigt at universiteternes rådgivning af ministerierne er vidensbaseret, og at rådgivningen ikke er politisk farvet.

Den "forskningsbaserede myndighedsbetjening" er universiteternes uvildige rådgivning af ministerierne i følge en aftale mellem det enkelte universitet og ministeriet. Denne myndighedsbetjening gennemføres efter en lov fra 2006, hvor samtidig en række sektorforskningsinstitutioner blev lagt ind under universiteterne.

Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, ved Århus Universitet har en kontrakt med Miljøministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening. DMU har således en forpligtelse til at følge med indenfor området vildtbiologi og er samtidigt fagdatacenter for biodiversitet og natur.

Det betyder, at DMU skal levere det faglige grundlag for ministeriets beslutninger. I forbindelse med revisionen af jagttiderne, der bliver revideret hvert tredje år, har DMU således udarbejdet et udkast til en redegørelse til ministeriet med titlen "Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010", der er sendt videre til miljøministerens Vildtforvaltningsråd. Redegørelsen, der nu er på 297 sider mangler endnu et afsnit: "Klimaændringer og deres betydning for udbredelse, antal, træk- og yngletider".

Den omfattende redegørelse medtager ikke, at jagtloven er ændret i 2008 efter krav fra EU. DMU har i sine analyser således ikke taget højde for, at der i lovens §3 Stk. 2. er indsat tre nye punkter, nemlig at "Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder", at "Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret", at "Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet".

DMU citerer i stedet den gamle jagtlov i deres udkast og anvender den tidligere lov i argumentationen for nye jagttiderne. At de tre nye punkter i jagtloven naturligvis kan have indflydelse på fastsættelsen af jagttiderne er indlysende.

Pinligt, at rådgivningen er fejlbehæftet. Men det bliver værre endnu.
DMU har heller ikke kendskab til en EU-dom om kønsdifferentiertet jagt, der er af betydning for fastsættelsen af jagttidernes længde. Om dommen, C-507/04, udtalte professor dr. jur. Peter Pagh, KU: "Jeg er enig i, at dommen må udlægges således, at det er i modstrid med direktivet at sondre mellem hanner og hunner, fordi der ikke i direktivet er støtte til en sådan sondring. Dommen betyder, at det er ulovligt at tillade jagt på fasankokke og edderfugle hanner, medmindre hunner af samme arter lovligt kan jages i samme periode". Da der i Danmark drives jagt på edderfugle hanner hen på foråret, må dommen naturligvis have betydning for jagttiderne.

Gennem en aktindsigt i indberetningerne til EU om skovenes tilstand har jeg fået indsigt i, hvordan miljøministeriet krævede ændringer i DMUs udkast til indberetninger, som ministeriet efterfølgende indsender. Ministeriet skriver samtidigt i en pressemeddelelse, at indberetningerne er sket i et samarbejde med DMU, på trods af at DMUs indsats i de sidste faser var overgået til en ren sekretær funktion. For eksempel har ministeriet ønsket at fire skovtyper, der alle i deres generelle vurdering af DMU havde fået karakteren 'Dårlig', blev ændret til to gode, en dårlig og en ukendt i de indberetninger, der blev indsendt til EU.

Derfor rejser spørgsmålet sig om DMU, Århus Universitet, i redegørelsen om jagttiderne har givet ministeren det svar, ministeren ønsker, eller om DMU mangler kompetencer på de områder, som udkastet til redegørelsen dækker.

Jeg frem til et svar på og en diskussion af, om vi kan stole på de rapporter der fremlægges indenfor konceptet ”forskningsbaseret myndighedsbetjening”, som der hvert år anvendes 1100 millioner kroner på.



29. jun 2009 kl 15:44

Aksel Bo Madsen

Politisk betinget kritik?

Jagttiderne skal revideres i 2010, og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet (DMU) er ved at færdiggøre en rapport med det biologiske grundlag for drøftelserne. Samtidig har Vildtforvaltningsrådet (et bredt sammensat råd med repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer, der rådgiver miljøministeren) nedsat en arbejdsgruppe, der forhandler jagttiderne, og til brug ved disse forhandlinger har arbejdsgruppen fra DMU modtaget et udkast til rapporten med titlen "Vildtbestande og jagttider i Danmark: Det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2010".

DMU har før måttet lægge ryg til, at rapporter blev udsat for kritik inden tryksværten var tør. Men denne gang kommer kritikken allerede inden rapporten er offentliggjort, endsige færdigredigeret.

Det er korrekt når SWA påpeger, at Lov om Jagt og Vildtforvaltning blev ændret i 2008, og at det ikke fremgår af udkastet. Det er naturligvis blevet rettet. Men det er ikke rigtigt når SWA skriver, ’at DMU i sine analyser ikke har taget højde for disse ændringer, og at DMU anvender den tidligere lov i argumentationen for nye jagttider’. Faktisk stammer de nævnte ændringer i jagtloven direkte fra EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Artikel 7.4, som er citeret i sin fulde udstrækning i rapporten. Det fremgår klart af udkastet, at DMU's analyser tager højde for både direktivet og den danske jagtlov, så der er naturligvis også taget højde for disse bestemmelser ved vurderingerne.

DMU’s primære opgave er at vurdere den biologiske bæredygtighed og sålænge jagten ikke udgør nogen direkte og umiddelbar trussel mod vildtbestandene – og det gør den ikke for nogen af de arter, der har jagttid i Danmark - er fastlæggelsen af hvad der er et acceptabelt jagttryk en rent politisk diskussion, som en forskningsinstitution som DMU ikke blander sig i. DMU’s rolle er at fremlægge de biologiske kendsgerninger og ikke andet, så derfor må vores vurderinger ikke påvirkes af, hvilken art – fugl eller pattedyr – der er tale om. At der er andre aspekter ved jagt end de rent biologiske har DMU aldrig bestridt, det er jo netop derfor, vi har et bredt sammensat Vildtforvaltningsråd.

SWA skriver, at ’DMU ikke har kendskab til en EU-dom (C-507/04) om kønsdifferentieret jagt, der er af betydning for fastsættelsen af jagttidernes længde’. DMU er selvfølgelig bekendt med denne sag og har læst domsudskriften. Dette er SWA også blevet gjort bekendt med i en e-mail fra DMU. De nævnte kendelser er begrundet i, at jagten foregår i yngleperioden (1.5.-31.5.), og de fastslår således, at uanset artens øvrige biologi må man hverken drive jagt på hanner eller hunner i yngletiden. Der er dermed ikke noget i dommen, heller ikke i de omtalte punkter, der efter DMU’s bedste opfattelse vil betyde, at man ikke kan have en differentieret jagttid for hanner og hunner uden for yngletiden, f.eks. om efteråret.

Men da DMU’s primære opgave i forhold til rådgivningen omkring jagttidsrevisionen er vurderingen af den biologiske bæredygtighed, har vi allerede for god ordens skyld henvist SWA til Skov og Naturstyrelsen, som sidder med den juridiske kompetence, og således har til opgave at vurdere om denne dom har betydning for jagttiderne i Danmark. Dette ligger uden for DMU’s kompetencer.

SWA antyder at DMU’s rolle i indberetningerne til EU om skovenes tilstand i de sidste faser var overgået til en ren sekretærfunktion. Miljøministeriet har ansvaret for tolkningen af Direktiverne og for indberetningen til EIONET. Denne tolkning skal baseres på uafhængig rådgivning, som DMU skal levere ifølge kontrakten mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet. At denne rådgivning er leveret, og at den er uafhængig, er vel med al ønskelig tydelighed dokumenteret gennem brevvekslingen mellem DMU og BLST, som SWA på vegne af Nepenthes har fået aktindsigt i. Den endelige beslutning om, hvad der skal indberettes er imidlertid juridisk og hører derfor til i det administrative, politiske system.
SWA ’rejser spørgsmålet om DMU, i redegørelsen om jagttiderne har givet ministeren det svar, ministeren ønsker, eller om DMU mangler kompetencer på de områder, som udkastet til redegørelsen dækker.’

Hertil kan DMU kun berolige SWA, idet vi har de nødvendige faglige kompetencer på ovennævnte områder. Og hvorvidt ministeren har fået det svar han ønsker vil vi foreslå, at SWA spørger ministeren om. DMU er ikke af miljøministeren blevet bedt om at give et bestemt svar. I ovennævnte sag er DMU’s opgave, at rådgive om det biologisk faglige, hvorimod det juridisk administrative ligger i Skov- og Naturstyrelsen. Og selvfølgelig kan SWA stole på de rapporter der fremlægges inden for konceptet ”forskningsbaseret myndighedsbetjening” og at AU’s rådgivning af ministerierne er vidensbaseret og ikke politisk farvet.

Aksel Bo Madsen
Forskningschef


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.