Nasa opsendte torsdag aften i første forsøg to nye månesonder med en Atlas-5-raket fra Cape Canaveral-rumcenteret i Florida.

Sonderne er de første i Nasas bestræbelser på bemandede missioner til Månen og Mars. De skal finde mulige landingssteder til kommende månerobotter, bemandede missioner og en månebase, der skal opbygges fra omkring 2020.

Den ene af sonderne, Lunar Reconnaissance Orbiter, skal kredse om Månen i mindst et år i en polær bane blot 50 kilometer over overfladen. Det er det tætteste, en sonde har kredset omkring Månen.

Lunar Reconnaissance Orbiter skal kortlægge ressourcerne i Månens overflade og Månens strålingsmiljø, og den skal sørge for materiale til bedre månekort.

Den anden sonde, Lunar Crater Observation and Sensing Satellite (Lcross), skal ramme ned i Månens overflade ved sydpolen og søge efter spor af frossent vand i overfladen eller vandholdige mineraler.

Lcross består af to dele; en sonde og øvre Centaur-trin. Centaur-trinnet bliver sendt ned i et krater ved Månens sydpol som ligger i permanent skygge den 9. oktober i år.

Det 2,2 ton tunge trin skal ramme Månen med 9.600 kilometer i timen og vil slynge 250 ton materiale op i omkring 50 kilometers højde over Månens overflade.

Fire minutter efter nedslaget vil Lcross-sonden følge en tilsvarende rute ned gennem skyen. Undervejs vil den benytte sine instrumenter til at søge efter is, vanddampe, kulbrinter og andre materialer. Sonden vil fortsætte med at indsamle data, indtil den smadres mod Månen og skaber en anden sky af materiale.

Ved nedslagene vil materialer, som bliver slynget op, blive undersøgt ved hjælp af Lunar Reconnaissance Orbiter og via teleskoper fra Jorden.

Vandforekomster på månen er en vigtig brik i Nasas fremtidige planer for bemandede missioner til Månen og oprettelsen af en Månebase. Isen kan både bruges til drikkevand og splittes i brint til raketbrændstof og ilt til atmosfæren inde i en månebase. Samtidig udgør is en god beskyttelse mod stråling.