Tysk ja til Femern-forbindelse
Tyskland underskrev i nat aftalen om en fast forbindelse over Femern Bælt.
Tema
Læs også
-
Femern: Vindtunnel med klimakasse skal forhindre kabelsvingninger
-
Professor: Uden højhastighedstog giver Femernbro ikke mening
-
Nyudviklet højdesystem skal lette byggeriet af Femernforbindelsen
Læs mere om
Så er den sidste underskrift sat.
Den tyske forbundsdag vedtog torsdag aften kort før midnat den aftale, der skal sikre en fastforbindelse mellem Nordtyskland og Lolland.
Aftalen, der forventes at koster mere end 40 milliarder kroner at gennemføre, har ellers været genstand for gevaldige diskussioner syd for grænsen, dels på grund af bekymring for miljøet, dels fordi en enkelt delstat frygtede, at det nu var slut med færgedrift i det nordtyske.
Allerede i efteråret stod billedet dog klart, da den tidligere transportminister Carina Christensen (K) underskrev en aftale med den tyske minister. Senere viste der sig et stort politisk flertal blandt delstaterne, og i nat kom så den sidste formalitet på plads.
Den 20 km lange forbindelse forventes klar i 2018. Planen lyder foreløbig på en skråtagsbro med to jernbanespor og en firesporet motorvej, men planerne for en tunnel er også i spil.






