Tænder, DNA, fingeraftryk og tatoveringer er de afgørende brikker i det puslespil, det er at identificere de mindst 50 lig, der indtil nu er fundet i havet, hvor en Airbus A330 fra Air France forulykkede 1. juni med 228 mennesker om bord.

Det fortæller den danske kriminalassistent Gunnar Johnsen fra Eftersøgnings- og ID-gruppen under Nationalt Operations- og Beredskabscenter (NOBC), som har bidraget til det store arbejde.

Danmark besidder nemlig nogle af de stærkeste kompetencer på området, og selv har Gunnar Johnsen været med til at udvikle det system, der gås frem efter, samt den software, der bruges i identifikationsarbejde i 30 lande og af Interpol.

Den seneste tid har han været i Paris for at hjælpe med at samle oplysninger om alle de europæere, der var om bord på flyet, heriblandt den ene dansker.

»Første skridt er at kontakte de pårørende og få oplysninger om den savnedes læge og tandlæge,« siger Gunnar Johnsen.

Med hjælp fra tandjournaler bliver der først og fremmest lavet en registrering af det tandarbejde, personen har fået udført.

»Der bliver samlet røntgenbilleder og oplysninger om tandarbejde på de savnede fra tandlægejournalerne, og man registrerer, hvilket tandarbejde de døde har fået lavet, og tager også røntgenbilleder af deres tænder. Alt dette bliver samlet i et computerprogram, der så sammenligner oplysningerne,« siger Gunnar Johnsen.

Og tænderne er den nemmeste vej til identifikation.

»DNA tager noget tid, så den bedste metode til identifikation er tænder – især for nordeuropæerne, hvor man har gode tandkort for de fleste. Så medmindre det er helt unge mennesker, hvor der ikke er udført noget tandarbejde, er det en nem og hurtig metode,« siger han.

Hvis tænderne gør det muligt for tandlægen, der deltager i identifikationsarbejdet, at være helt sikker på identiteten, så er det nok i sig selv til.

DNA skaffes fra vævsprøver og hårbørster
I forbindelse med flyulykken er dog også skaffet DNA-profiler på alle de savnede europæere, da det er den sikreste form for identifikation.

Det forventes, at brasilianerne, der står for arbejdet med de døde, laver DNA-profiler på alle de fundne.

»Det er bedst, hvis der kan skaffes en DNA-profil fra den savnede. Hvis den savnede er blevet opereret, er der ofte vævsprøver på hospitalet, der kan bruges, og ellers kan det måske skaffes fra for eksempel pågældendes hårbørste,« forklarer Gunnar Johnsen.

Hvis der er adgang til en blodprøve, kan der laves en DNA-profil på to dage.

Hvis ikke der kan skaffes DNA fra den savnede selv, bruges der i stedet DNA fra søskende, forældre eller børn.

Fingeraftryk kan skaffes i hjemmet
Gunnar Johnsen kender ikke de fundne ligs tilstand, så han kan ikke sige, om de kan identificeres ved hjælp af fingeraftryk, men det er også en metode, der kan bruges.

»Det kræver, at personens fingeraftryk er kendt. Men i den yderste situation kan man gå ud og finde fingeraftryk i hjemmet. Det gjorde vi meget i forbindelse med tsunamien,« siger Gunnar Johnsen.

Der bliver desuden skaffet billeder af de savnede og eventuelle kendetegn som tatoveringer, men fysisk genkendelse er den sidste metode, der tages i brug.

Ingen er endnu identificeret
Ingen af de fundne lig er endnu blevet identificeret, da der var mange forskellige nationaliteter om bord, og det er et stort arbejde at skaffe oplysninger på dem alle.

Men ligene skal nok blive identificeret. Kun når der ikke er nogle oplysninger om, hvem de savnede kan være, og dermed intet at sammenligne tænder, DNA og så videre med, kan det være umuligt at identificere.

»Når vi ved hvem det er, der er savnet, så er det bare et spørgsmål om tid, før de er identificeret,« siger Gunnar Johnsen.