Stjernedannelse i de støvede hjørner af Universet
Gammaudbrud fra døende stjerner trænger gennem både gas og støv og kan nu observeres af astronomer. De konkluderer, at mange stjerner dannes i fjerne dele af Universet.
En grafisk fremstilling af et gammaudbrud fra et støvet område med kraftig stjernedannelse. (Grafik: Sonoma State University/Nasa)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Astronomerne har fundet områder med kraftig stjernedannelse og døende stjerner i fjerne dele af Universet, hvor man ikke tidligere har haft mulighed for at se. Områder er fundet ved at observere gammaudbrud, som trænger igennem gas og støv.
Konklusionen kommer fra en undersøgelse af de såkaldte mørke gammaudbrud, som er kraftige i gamma- og røntgen-områderne, men næsten ikke giver stråling i det synlige område.
»Vores undersøgelser leverer beviser på, at en stor del at stjernedannelsen i Universet er gemt bag støv og gas i galakser, som ellers ikke ser støvede ud,« siger astronom Joshua Bloom fra Berkeley-universitet, som er førsteforfatter på den videnskabelige artikel om opdagelsen.
Stjernedannelse finder sted i tætte gasskyer, som hurtigt fyldes med støv, efterhånden som de største stjerner bliver ældre og eksplodere. Herved udsendes der nyskabte elementer i det interstellare rum, hvor de er grobunde for nye stjerner.
Astronomerne mener derfor, at de største forekomster af stjernefødsler finder sted i de støvfyldte galakser. Det har dog vist sig ekstremt svært at måle, hvor meget støv der er blevet ophobet i de fjerneste galakser under processen.
Langvarige gammaudbrud er nogle af de kraftigste udladninger i Universet og menes at stamme fra kæmpestjerner, der eksploderer. Udbruddene skaber to tynde stråler af lys, som kan ses over 13 milliarder lysår borte, hvilket er tæt på grænsen af det synlige univers.
De fleste gammaudbrud fortsætter med at skinne kraftigt i de optiske bølgelængder, mange timer efter at gammastrålingen er forsvundet, hvilket kaldes eftergløden.
Udbrud med meget kort efterglød har undret astronomerne. Nogle mener, at den korte efterglød skyldes, at gammaudbrudene er så langt væk og derfor har et så stort rødskifte, at deres optiske efterglød er flyttet ud af området, som kan ses med optiske teleskoper.
De nye undersøgelser har fokuseret på 14 udbrud, hvis optiske lys enten er meget svagere end forventet eller helt væk. Resultaterne viser, at næsten hvert mørkt gammaudbrud er i forbindelse med en galakse, som kan observeres med nogle af Jordens kraftigste teleskoper.
Galakserne ville ujje kunne ses, hvis de var ved et større rødskifte. Det tyder på, at de mørke gammaudbrud er lige så normale som udbrud med en eftergløde, hvor det meste af lyset skjules af støv i værtsgalaksen.
Astronomerne anslår, at omkring 25 procent dannelserne af massive stjerner finder sted i områder med meget støv.
