Kun ti ud af 4.000 anprisninger af fødevarer godkendt
EU's fødevareeksperter stiller lige så høje krav om dokumentation, hvis producenter vil fremhæve fødevarernes sundhedsfremmende egenskaber, som hvis det var lægemidler, der skulle godkendes, påpeger Danisco.
Læs også
Læs mere om
Hvis industrien havde set frem til, at vedtagelsen af det nye EU-mærkningsdirektiv ville betyde en opblomstring af sundhedsanprisninger på fødevarer, så kan de godt tænke om igen.
Af de over 4.000 ansøgninger, som EU's kontor for fødevaresikkerhed, EFSA, har modtaget, er der indtil nu kun behandlet 60 ansøgninger, og kun ti ansøgninger har fået det blå stempel.
Det lave tal bekræfter industriens bange anelser. Her har indtrykket længe været, at EFSA tolker reglerne for stramt.
Danisco: Uforudsigelige krav til dokumentation
En af de danske virksomheder, der har indsendt ansøgninger om sundhedsanprisninger på substanser, er Danisco. Selskabet har indsendt omkring 25 ansøgninger, og leder af Daniscos juridiske kontor Paul Tenning er ikke mindst fortørnet over, at det ikke er forudsigeligt, hvad EFSA stiller af krav til dokumentation.
»Det er en meget utilfredsstillende situation. Vi ved, at de har skrappe krav, men vi ved ikke, præcis hvor mange studier der forlanges,« siger han.
For Danisco er der tale om betydelige investeringer blot at sikre dokumentation for en enkelt substans virkning, så de kan få den ønskede anprisning.
Efter Daniscos opfattelse er processen gledet af sporet, og eksperterne i EFSA gået til opgaven, som om de skulle godkende lægemidler, der skal gøre folk raske.
»Der er jo stor forskel på at have med syge mennesker, som skal gøres raske, og fødevarer, der kan forbedre sundheden. Selvfølgelig skal der være krav, men det kan jo ikke være meningen, at man stiller de samme kriterier, som man stiller til lægemidler,« siger Paul Tenning.
Små virksomheder bliver taberne
Han peger desuden på, at de høje omkostningerne til godkendelser kan skævvride, hvem der ender med at få anprisningsgodkendelser, så det i praksis bliver forbeholdt de største koncerner.
Kritikken deles af DI Fødevarer, der arbejder på at få processen væk fra den strenge godkendelsesprocedure til en mindre restriktiv procedure, og ifølge chefkonsulent i DI Fødevarer Astrid Bork Andersen er der tegn på imødekommenhed fra Kommissionens side.
I Fødevarestyrelsen er kontorchef Else Molander uberørt af kritikken. Hun medgiver, at Danmark lægger op til en restriktiv læsning af loven:
»Men de skal jo dokumentere, at der er en virkning, hvis de vil have en sundhedsanprisning. Kan de ikke det, så må de jo dæmpe deres anprisning. Varen kan jo ernæringsmæssigt være i orden, og så kan de skrive det,« siger hun.
Avis-udgaven af Ingeniøren bringer i dag flere artikler om sundhedsanprisninger af fødevarer.






