Leder: Vi har brug for visionære cykelnørder

Af Arne R. Steinmark, fredag 19. jun 2009 kl. 07:00

Måske er det triste tanker om pøsende regnvejr, evig modvind og udmarvende bakker, der barrikaderer for sømløs samtænkning af cyklen med andre trafikformer og som en essentiel del af løsningen på fremtidens persontransport: Man kan kun tage cyklen med toget mod merpris - og med bøvlede adgangsforhold, hvorfor fleksibel cykelpendling i praksis er en heltefærd for de få.
Kun de sejeste medborgere vælger i stedet at gå planken helt ud, iklæde sig tricot og uforfærdet kæmpe sig fra opland til storby ad et usammenhængende, måske livsfarligt stisystem i al slags vejr. Derfor foregår pendling i stor stil i adskilte korridorer: bil, tog, bus - og kun i nicher på cykel.
Når cyklen ikke naturligt er omdrejningspunktet for trafikplanlægning i vores lille land, kan det skyldes, at teknologien ikke har ændret sig efter pedalerne blev flyttet til kranken og trækket til baghjulet via et kædetræk i 1890. At den er et levn fra fortiden, er til weekendhygge, decideret sport eller bare en kort tur til købmanden og børnehaven. At rugbrødsmotoren står stejlt over for automobilens benzinmotor med alle de tilknyttede sym- og antipatier, der ligger deri.

Nu er tiden kommet til at bryde modsætningerne op, hvor verdens mest energieffektive og miljøvenlige transportmiddel skal ses i sammenhæng med kollektiv trafik og privatbilisme. Derfor har Ingeniøren inviteret eksperter (nr. 24) og efterfølgende sine læsere til at komme med konkrete bud på, hvordan vi kan bruge de op til tre milliarder offentlige kroner, der er sat af til at forbedre cykelvilkår frem til 2014. Læserens bedste bud offentliggøres i nr. 26.

Vi skal tænke videre end, hvilke byer, der skal have cykelstier og hvor mange penge, vi skal anvende på højresvingsbaner og oplysningskampagner, selv om det naturligvis er vigtigt. Det er også spændende at reflektere over:

* Hvordan kan vi udvikle mere sikre cykelstier med en belægning, hvor cykler ikke punkterer?

* Hvordan får vi plads til hurtige cykler sammen med de brede ladcykler?

* Hvordan fjerner vi "kommunehuller" i cykelstierne mellem trafik-knudepunkter?

* Hvordan indretter vi stationer og togvogne, så vi kan tage cykler med uden bøvl?

* Hvordan indretter vi biler, så det er nemmere at medbringe cykel til park&ride?

* Hvordan skaber vi sømløs trafiksammenhæng mellem biler, letbaner/tog og cykler?

Klimakrisen skubber på for både at finde penge og nye svar på samfundets udfordringer. Ingeniørerne skal spille ind med spændende løsninger. Tænk engang, hvis vi en dag stiller pendlerbilen i Gladsaxe og cykler ned langs den københavnske Åboulevarden parallelt med letbanen mod Rådhuspladsen, mens borgere går tur langs den fritlagte å i midten og børn kravler i træerne. Så langt skal vi turde at tænke.



19. jun 2009 kl 10:06

Mads Knudsen

Pærenemt svar...

Svaret er simpelt :

PENGE og POLITISK VELVILJE

Kommunehullerne i cykelstierne mellem forskellige kommuner kan KUN fjernes med statslige midler idet kommunerne selvfølgelig vil prioritere cykelstier til kommunernes egne skoler højere end cykelstier til et industrikvarter i en nabokommune. Men trafikministrene har foreløbig været mest interesserede i en Fehmernbæltbro...

Og man kan lave asfalterede cykelstier for at mindske risikoen for punkteringer - men det koster PENGE - men man vil hellere poste penge i IC4 tog der har svært ved at komme til at køre "til tiden".

Og man kan tage cykler med toget uden bøvl, hvis vognene er af LAVTGULVS-typen - hvilket faktisk var et væsentligt argument for DSB's forkærlighed for IC4-typen - så helt galt afmarcherede var DSB trods alt ikke...

Og plads til ladcykler sammen med almindelige cykler får man ved BREDERE cykelstier. Det er faktisk lige prøvet ved Dronning Louises Bro som et led i fredeliggørelsen af Nørrebrogade. Men den løsning er stødt på en mur af ævl, kævl og kværulanteri fra forskellige handelsforeninger fordi de regner med at kunderne i bil kører andre steder hen. Derimod regner handelsforeningerne åbenbart ikke med cyklister som seriøse kunder...

Og med hensyn til lederens sidste spørgsmål omkring sammenhæng med letbaner - så lad os lige se letbanerne først. For danske politikere VIL simpelthen IKKE have letbaner. Det er langt mere sexet at ofre penge på minimetro-løsninger hvor alene stationerne koster EN MILLIARD kroner stykket. Og selve metrostrækningerne koster 300 millioner pr. kilometer, hvor en cykelsti koster omkring 8 millioner...

Så svarene på lederens spørgsmål er PÆRENEMME, men politikerne vil helst "noget andet" - og langt mere kostbart.


19. jun 2009 kl 10:30

Claus Overgaard

Re: Pærenemt svar...

Man kunne feks give "afgiftslettelser" til kabinecykler med elmotor.
Det løser folks problemer med regn, vind osv.


19. jun 2009 kl 10:51

Bo Jacoby

fire dumme forslag

1. Fungerende regnvandsriste på cykelstierne. (Kommunen betaler allerede for vedligeholdelsen, men det bliver bare ikke gjort).
2. Automatgear til cykler, så man slipper for kabelforbindelser som fryser til om vinteren.
3. Bedre beskyttelse imod cykeltyverier.
4. Opfejning af de knuste ølflasker foran Parken efter hver fodboldkamp.


19. jun 2009 kl 10:58

Asbjørn Klerke

Muligheder er der nok af...

Punkteringer skyldes oftest glasskår (især mandag morgen) og de fleste kan undgås med gode dæk og korrekt dæktryk.

Mange steder er der gode brede cykelstier men folk cykler midt på dem eller ved siden af hinanden med god plads i mellem. Så hvis man som for vejene fik opdelt cykelstierne i baner så det var tydeligt at der var flere spor.

Dårlig belægning efter opgravning er et stort problem, det giver cykelstier der er som et vaskebræt og gør folk er nødtil at ligge og svinge uden om de værste huller. Det gør trafikken farlig og uforudsigelig.

Til sidst er cykling mens man snakker i mobil og SMS'er åbenbart en sport der er i hastig fremmarch. Det er næppe godt for sikkerheden.


19. jun 2009 kl 11:03

Morten Boje Blarke

Prioritering ER svært

... men det burde være let:

30 mia. skal det koste (mindst! hvis man skal tro http://ing.dk/artikel/59294-fe...rofe) at bygge 19 km bro over Femern - altimens kommunerne sporadisk anstrenger sig for at finde de ca. 8 mio. kr. det koster at anlægge 1 km cykelsti. Femern fyrer op for klimaovnen, 3750 km cykelsti ville lægge en dæmper på selvsamme. Tja, det ER svært.


19. jun 2009 kl 11:29

Mads Knudsen

GU er det svært...

Ja selvfølgelig er det svært fordi alle mulige lobbyorganisationer a.la. FDM, Dansk Industri, Nørrebro Handelsforening, Dansk Vejforening, Dansk Transport og Logistik mere eller mindre skjult påvirker de politikere "som har noget at skulle sagt" til de "dyre" trafikløsninger vi har set så mange af gennem tiderne. Heroverfor står så Dansk Cyklistforbund (og vistnok ikke ret mange andre)


19. jun 2009 kl 11:35

avatar

Knud Henrik Strømming

Holdninger

Langt hen ad cykelstien drejer det sig om holdninger. Det koster ikke nødvendigvis milliarder at ændre holdninger, men det er sejt som at cykle op ad en lang bakke i modvind.

Først og fremmest skal der gøres op med opfattelsen af cyklen som et transportmiddel, der udelukkende bruges af ældre damer, der triller sindigt afsted med et pund kaffe, et halv franskbrød med birkes og en kvart liter kaffefløde i cykelkurven - med en maksimal hastighed af 12 km/h. Et øjebliks observation af en vilkårlig cykelsti/gade i en af vore større byer vil åbenbare, at denne opfattelse harmonerer meget dårligt med virkeligheden - ikke desto mindre er det helt tydeligt den opfattelse, som trafikanlæggene er udformet efter. Mange cyklister bevæger sig med en marchhastighed på 25 km/h, enkelte med mere end 40 km/h. Med den rette cykel er det ikke noget problem at køre 60-80 km/h (se fx http://www.m5-ligfietsen.com/)...m/). For såvel trafikplanlæggere som bilister kommer det tilsyneladende som en stor overraskelse, at man overhovedet kan bevæge sig med mere end max 15 km/h på et pedaldrevet køretøj.

Ganske mange cykelstier er planlagt som rekreative anlæg. Det er da også fedt at kunne trille en stille tur søndag formiddag ad en naturskøn rute. Men når det gælder pendling mellem hjem og arbejdssted, B2B-trafik for cykelbude, sælgere og konsulenter på vej til en kunde eller skoleelever og studerende på ved til eller fra uni, så er det en helt anden form for cykelstier/trafikanlæg, der er behov for. Så nytter det ikke med skarpe sving, hyppige stop, gentagne krydsninger med vigepligt, fodgængersluser (hermed mener jeg to forskudte bøjler el.l., jeg kender ikke fagudtrykket), dårlig belægning, store omveje o.s.v.

Et par eksempler:
* i talrige rundkørsler har cyklisterne vigepligt ved hver eneste sidevej, i mange tilfælde endog også ved midterheller
* på selv nogle af de højest profilerede cykelruter har de talrige cyklister vigepligt og skal gennem fodgængersluser ved et stort antal krydsninger af meget lidt befærdede småveje (e.g.: cykelruten mellem Dueodde og Rønne)
* en del lysregulerede kryds er udformet således, at cyklister altid skal holde mindst én gang for rødt - selv når de skal ligeud
* mange cykelruter er over 30% længere end den tilsvarende bilrute
* mange cykelruter kan slet ikke befærdes med andet end standardcykler, ladcykler og cykelanhængere kan slet ikke, eller kun meget vanskeligt, komme igennem
* - ovenstående gælder også tit i forbindelse med vejarbejde m.v.

Meget ville sandsynligvis se anderledes ud, set fra en cykelsaddel, hvis trafikplanlæggere, designere af trafikanlæg, medarbejdere i kommunernes tekniske forvaltninger og ikke mindst politikere i langt højere grad færdedes på cykel. Cykeltrafik anerkendes ganske enkelt ikke som en ligeværdig transportform, selvom rigtig mange mennesker benytter denne transportform hver eneste dag.
Blot endnu et eksempel: En arbejdsgiver kan udbetale en befordringsgodtgørelse til en medarbejders brug af egen bil på kr. 3,56 pr. km. Denne sats fastsættes, såvidt jeg ved, årligt efter aftale med FDM, efter nogle én gang fastsatte beregningsmetoder. Dansk Cyklistforbund for 5-6 år siden efter de samme beregningsmetoder beregnet udgiften til at køre på cykel til kr. 1,11 pr. km. Ikke desto mindre accepterer Skat kun en godtgørelse på kr. 0,40 pr. km. Eksemplet illustrerer, at der langt ind i diverse bekendtgørelser, politiske kredse, offentlige administrationer og i hovederne på rigtig mange mennesker ikke er en opfattelse af cyklen som et ligeværdigt transportmiddel.

Mvh
Knud Henrik Strømming
Cyklist, bus-, tog- og flypassager, billist og fodgænger

PS: Jeg bor i Københavnsområdet og bruger cykel til det meste transport, såvel hjem-arbejdssted som til kundebesøg (jeg er IT-sikkerhedskonsulent). Når jeg skal på længere ture eller have meget bagage med, så tager jeg en delebil (medlem af Københavns Delebiler). Fodgængere er vi jo alle sammen ind i mellem. Bus, tog og fly benyttes undertiden, når det i det konkrete tilfælde er det mest hensigtsmæssige.


19. jun 2009 kl 11:48

Claus Sinding

Re: Muligheder er der nok af...

Punkteringer skyldes oftest glasskår (især mandag morgen) og de fleste kan undgås med gode dæk og korrekt dæktryk.

Dette kunne måske hjælpes hvis man udviklede "run-on-flat" teknologien så der også findes cykeldæk med disse egenskaber. Jeg tror ikke der før har været marked for at gøre dette, da langt de flest lande har favoriseret bilen før denne hersens finanskrise.


19. jun 2009 kl 11:58

Casper Jensen

Information er vigtigt.

Belægning har intet med punkteringer at gøre. Punkteringer sker oftest pga, små skarpe sten, grus, glas, lav dæktryk, skarpe kanter på fælgs inderside etc.
At forhindre punkteringer tror jeg ikke politikerne skal bruge deres tid på at bekymre sig om.


"Hvordan får vi plads til hurtige cykler sammen med de brede ladcykler?"

Der er plads i dag. det er et spøgsmål om adfærd. Nemlig at langsomme cyklister holder til højre, akkurat samme princip som på motorvej.



Hvis flere danskere skal motivers op på cyklen, mener jeg der skal informationskampagner til vedr. hvilke cykler der er bedst egnet til forskellige forhold som cyklister kan kommer ud for. F.eks forskellige afstande, by eller land miljø etc.
Der er utrolig mange danskere der ikke aner hvilke cykler der er hænsigtsmæssige i forskellige situationer. Mange er på herrens mark når de skal ud og investere i ny cykel.
Jeg kan f.eks nemt cykle fra Kbh til helsingør og retur (100km ialt) på min fastnavs-banecykel,(købet brugt for 4500kr) som kun har ét gear at gøre godt med. Dette tror mange mennesker ikke kan lade sig gøre, men dette beviser at man ikke behøver en dyr racercykel for at cykle langt.
Danskerne skal have information om hvornår man skal vælge tynde frem for tykkere dæk, dæktryk, saddelhøjde, gearing, cykelgeometri. Er disse ting ikke i orden kan det hurtigt fjerne glæden ved cyklingen og danskerne vil hurtigt miste lysten, og skifte til motoriseret transport.


19. jun 2009 kl 12:42

Katrine Andreassen

Mening

Jeg hælder også til at kørselsfradraget/befordringsgodtgørelse ikke er fornuftigt mht. til at øge motivationen til at tage cyklen.

Så en stemme her på fradrag på kabine(el)cykler.

Derudover så skal der _ikke_ indføres lovpligtig cykelhjelm - det går jo fint med at den er kommet på mode. Desuden viste det sig da Australien indførte påbud at færre tog cyklen.


19. jun 2009 kl 12:49

avatar

Jon Bendtsen

Re: Re: Pærenemt svar...

Man kunne feks give "afgiftslettelser" til kabinecykler med elmotor.
Det løser folks problemer med regn, vind osv.

Hvorfor kun kabine cykler, og hvorfor til dem med elmotor?

Jeg ville foreslå at fjerne moms og told på alle slags pedaldrevne cykler, cykeldele og reperationer.

Jeg synes stadig der skal være moms og told på el motor og batteri på eller til cykler.


19. jun 2009 kl 12:53

avatar

Jon Bendtsen

Re: fire dumme forslag

1. Fungerende regnvandsriste på cykelstierne. (Kommunen betaler allerede for vedligeholdelsen, men det bliver bare ikke gjort).
2. Automatgear til cykler, så man slipper for kabelforbindelser som fryser til om vinteren.
3. Bedre beskyttelse imod cykeltyverier.
4. Opfejning af de knuste ølflasker foran Parken efter hver fodboldkamp.

1) Ja tak. Men med det rette cykel design er det ikke et problem, bliver jeg ikke våd af selv meget dybe vandpytter på min liggecykel.
2) smør dine kabler. Eller køb shimanos elektriske skiftere, som måske heller ikke virker optimalt om vinteren. Automat gear er tungere og skifter nok for langsomt.
3) put 2 låse på din cykel, en til hvert hjul + du låser den fast til et eller andet, fx. ved at bruge "cykelnøglen" som beskrevet i DCF's cykelparkeringshåndbog. "Cykelnøglen" er en cylinder boret/støbt ned i underlaget + en wire/kæde op til din egen lås.
4) Det er ikke det eneste sted der er problemer.


19. jun 2009 kl 12:59

Simon Lyngshede

Re: Information er vigtigt.


"Hvordan får vi plads til hurtige cykler sammen med de brede ladcykler?"

Der er plads i dag. det er et spøgsmål om adfærd. Nemlig at langsomme cyklister holder til højre, akkurat samme princip som på motorvej.

Bortset fra at man ikke kan køre i højreside af mange cykelstier, fordi man har valgt at ligge afløb her og det er ikke en specielt rar oplevelse af cykle derinde. Cykelstierne er i mine øjne indsnævret med ca. 40 - 50cm på de strækninger hvor man har valgt at ligge afløbene inde til højre, fremfor at ændre hældningen og ligge dem i venstre side.

Ellers er jeg enig, det burde ikke være et problem.


19. jun 2009 kl 13:07

Ebbe Tranberg

Re: Re: Information er vigtigt.

Der mangler skiltning på de cykelstier der ikke følger vejene.

I disse GPS-tider burde myndighederne forpligtes til at levere kortmateriale over cykelstier til TeleAtlas og Navtec, således at man kan bruge sin GPS til at finde rundt på cykelstierne.


19. jun 2009 kl 14:39

Frits Knudsen

Re: Holdninger


* mange cykelruter er over 30% længere end den tilsvarende bilrute

Her i Esbjerg er det i reglen omvendt -- dog vistnok ikke med en forskel på 30 %.
Eftersom forslaget om medvind på cykelstierne blev for vanskeligt at gennemføre, har man plantet læhegn langs de fleste cykelstier -- også fint, men man kan bare ikke se, hvor man er, så medmindre man er virkeligt godt kendt, kan man ikke finde rundt uden kort, for skiltning er der næsten ingenting af :-)


19. jun 2009 kl 15:03

Christian Clausen

Re: Holdninger

Enig, det handler i høj grad om at planlæggerne og forvalterne skal omprioritere så cykler bliver A trafik og biler B trafik.

Mit konkrete forslag er at alle kryds hæves til cykelstihøjde, så cyklister kan passere uden at møde bump, men s biler altid vil møde bump. Det sender klare signaler om hvem der har højest prioritet, samtidig med at det tvinger bilerne ned i fart.


19. jun 2009 kl 17:43

avatar

Jon Bendtsen

Re: Information er vigtigt.

"Hvordan får vi plads til hurtige cykler sammen med de brede ladcykler?"

Der er plads i dag. det er et spøgsmål om adfærd. Nemlig at langsomme cyklister holder til højre, akkurat samme princip som på motorvej.

Nej, der er ikke plads i dag. Der skal være plads til 2 brede 3 hjulede cykler side om side. Det kan sagtens tænkes at den langsomme kasse cykel er en Christiania cykel, og den hurtige brede cykel er en Leitra kabinecykel.



Hvis flere danskere skal motivers op på cyklen, mener jeg der skal informationskampagner til vedr. hvilke cykler der er bedst egnet til forskellige forhold som cyklister kan kommer ud for. F.eks forskellige afstande, by eller land miljø etc.
Der er utrolig mange danskere der ikke aner hvilke cykler der er hænsigtsmæssige i forskellige situationer. Mange er på herrens mark når de skal ud og investere i ny cykel.
Jeg kan f.eks nemt cykle fra Kbh til helsingør og retur (100km ialt) på min fastnavs-banecykel,(købet brugt for 4500kr) som kun har ét gear at gøre godt med. Dette tror mange mennesker ikke kan lade sig gøre, men dette beviser at man ikke behøver en dyr racercykel for at cykle langt.
Danskerne skal have information om hvornår man skal vælge tynde frem for tykkere dæk, dæktryk, saddelhøjde, gearing, cykelgeometri. Er disse ting ikke i orden kan det hurtigt fjerne glæden ved cyklingen og danskerne vil hurtigt miste lysten, og skifte til motoriseret transport.


19. jun 2009 kl 22:19

avatar

Lars Hastrup

Kun fjolser punkterer !!!

Jeg kører hjem fra arbejde(Herlev-Hornbæk/min. 50km) godt 2 gange om ugen året rundt og har de sidste 2 år ikke punkteret en eneste gang !!!!!!!!!!!!!!
Hvorfor ikke - fordi der er indlæg i mine dæk - disse kan købes i mange cykelforretninger og koster omkring kr. 100,-.
Jeg har ydermere INGEN problemer med at have cyklen med i toget !!
Cykelstierne kunne mange steder være bedre.
Prøv at lægge mærke til at så godt som ingen cyklister kigger sig bagud til venstre når de kører ud i et kryds - dette har reddet mig et par gange.
Det er utroligt at se ingen se sig for i en rundkørsel som den store i Buddinge ved grønt lys for cyklister - hvad får folk til at tro at der ikke en dag er et fjols der kører over for rødt ?
Vær vågen og opmærksom og øg din egen sikkerhed på cykel mange, mange gange - og så overhold lige det med ikke at køre over for rødt.


20. jun 2009 kl 00:46

John Johansen

Dårligt vejr?

Måske er det triste tanker om pøsende regnvejr, evig modvind og udmarvende bakker,
Da jeg i godt 5 år cyklede hver eneste dag (havde ikke bil), til og fra arbejde (2x15 km) blev jeg noget overrasket over, at der faktisk kun var et par dage om året hvor jeg virkelig blev våd på grund af vejeret.
- Og i løbet af de fem år, måtte jeg blive hjemme én gang p.g.a. sne, samt én gang p.g.a blæst (decemberorkanen 1999).
- Vel ikke mere end man kan rende ind i, i bil!?

Og selv om man, som Lars Hastrup skriver, kan undgå mange punkteringer, er det nu en god ide, at have lappegrejerne lige ved hånden.
- Har måttet lappe to gange på vej til arb, men kom trods alt kun lidt for sent! :-)
- En ekstra slange i tasken spare tid!


20. jun 2009 kl 06:15

avatar

Lars Hastrup

Re: Dårligt vejr?

Fuldstændig korrekt - jeg mener ikke at jeg i år har været udsat for dårligt vejr.
Det er jo iøvrigt som altid et spørgsmål om påklædning - iøvrigt er det skønt om sommeren at få en byge i hovedet når man kører hjem.

Iøvrigt - at man ikke må tage cyklen med i bussen er mig fuldstændig uforståligt - dette ville give mange flere passagerer i busserne. Jeg har et par gange forsøgt at spørge chaufføren når der i bussen var masser af plads(2-3 passagerer og ingen barnevogne) men alligevel fået nej.


20. jun 2009 kl 06:21

avatar

Lars Hastrup

Elcykel

Se min test i efteråret - www.hybridcykel.dk


20. jun 2009 kl 09:39

Thomas Hansen

Stregkode på alle cykler.

En stregkode på alle cykler ville gøre det mere nemt at fjerne gamle cykler.


20. jun 2009 kl 09:54

Casper Jensen

Lige for at opsummere..

De forskellige holdningder der udtrykkes i debatten.

Lars Hastrup: Jeg har været cykelbud i Kbh i 1,5 år. De fleste cykelbude kører med indlæg, og det er en rigtig god ide, men det garanterer ikke fravær af punkteringer.
Derudover er jeg fuldstændig enig i dine obervationer vedr. grønt lys. Jeg har selv tænkt det samme utallige gange når jeg cyklede rundt i Kbh. Nemlig hvorfor der næsten ingen af hverken fodgængere/cyklister/bilister der orienterer sig til siderne når de kører over for grønt. Mennesker lægger åbenbart deres liv i hænderne på et trafiklys, istedet for selv at bruge 2-3 sek på at dreje hovedet frem og tilbage.


Vedr. dårligt vejr, så er mine erfaringer også at det er overraskende få dage om året hvor det rigtigt er dårligt cykelvejr. Dog huskes de dage hvor det virkeligt har været kedeligt at cykle rundt en hel dag i regn/sjap/frost, og disse dage gør et vist indtryk på én.
Men helt objektivt set så er dårligt cykel-vejr meget sjældet et problem her i DK, i modsætningt til hvad mange måske tror.

Til sidst kan jeg lige tilføje at danskerne også skal informeres om korrekt påklædning. For det er også mine erfaringer at det er der mange der ikke har den store indsigt i når jeg ser folk cykle rundt på gader og stræder.
Information om korrekt pålædning er også enormt vigtigt, hvis flere danskere skal motiveres op på cyklen.


20. jun 2009 kl 19:06

Daniel Andersen

AKA cykelsmed

* Køb nogen ordenlige tykke dæk, eller kevlar dæk. Og put derefter indlæg i. Og HUSK så for faen, at holde dine dæk, HÅRDT oppumpede. Pump dem en gang om ugen. Så er du "næsten" fri for at punktere.

* problemet er ikke plads. Men at folk på cykel idag, absolut ingen situationsfornemmelse har. meget egoistiske, og skide ligeglade med alle andre, end dem selv.. Så når vi kan ændre folks væremåde, så løser vi der problem.

* Flere penge til kommunerne.

* Der er da allerede plads i både busser og tog til cykler. Og det med pladsen på stationerne - Kig engang på, hvordan man gør i Holland. ( Cykel P. huse. )

* Større biler, eller et stativ på krogen. NEMT.

* Ærlig talt - PAS.


22. jun 2009 kl 15:34

Mads Knudsen

Dårligt vejr ?

Der er en klar årsag til at cykelvejret opleves som
ret rimeligt for pendlere til/fra arbejde. Prøv at lægge mærke til, hvor almíndeligt det er, at der trækker skyer op i løbet af formiddagen, så regner det ved middagstid hvorefter det klarer op ud på eftermiddagen. Så antallet af regnvejrsmorgener og/eller -eftermiddage er meget lavere and antallet af dage, hvor der forekommer regn. (Heldigvis)


22. jun 2009 kl 15:40

avatar

Knud Henrik Strømming

Re: Dårligt vejr ?

DMI har et par gange lavet nogle opgørelser baseret på historiske vejrdata, der viser hvor tit, man bliver våd, når man cykler til og fra arbejde. Det er faktisk ganske sjældent, se her: http://www.dmi.dk/dmi/index/ny....htm


22. jun 2009 kl 15:46

avatar

Knud Henrik Strømming

Punkteringer

Et højt dæktryk er nok den vigtigste parameter, hvis man vil undgå punkteringer. Dernæst kommer dæk af virkelig god kvalitet.

Jeg har ikke haft en eneste punktering i fire år (jeg cykler til at fra arbejde hver eneste dag, samt en del ture ud til kunder samt en del i weekender og ferier, ca. 5-6 tusinde km om året). Du læste rigtigt: fire år!

Jeg pumper altid til 5-10 psi over det maksimale dæktryk, der står på siden af dækket. Dækkene er Schwalbe Marathon Plus.


22. jun 2009 kl 16:18

Casper Jensen

Re: Punkteringer

Et højt dæktryk er nok den vigtigste parameter, hvis man vil undgå punkteringer. Dernæst kommer dæk af virkelig god kvalitet.

Jeg har ikke haft en eneste punktering i fire år (jeg cykler til at fra arbejde hver eneste dag, samt en del ture ud til kunder samt en del i weekender og ferier, ca. 5-6 tusinde km om året). Du læste rigtigt: fire år!

Jeg pumper altid til 5-10 psi over det maksimale dæktryk, der står på siden af dækket. Dækkene er Schwalbe Marathon Plus.

Det er et spørgsmål om dæks størrelse/mønster-grovhed.
Schwalbe Marathon Plus er et ikke just et racerdæk.
Ønsker man tynde dæk uden mønster(slick-dæk) der har en lav rullemodstand, er risikoen for punkteringer stor.

Ønsker man derimod ikke at punktere så tit, så må man gå på kompromis med rullemodstanden, og vælge et tykkere dæk med et grovere mønster.


22. jun 2009 kl 16:58

Mads Knudsen

Grusstier og højt dæktryk

Jeg håber at Ingeniøren vil se sig i stand til at fremhæve ASFALTEREDE cykelstier som et MUST for cyklisterne - og et MUST hvis man overhovedet skal tage politikernes intentioner om at forbedre forholdene for cyklister alvorligt.

Jeg er helt enig i, at et højt dæktryk er et virkeligt godt middel til at undgå punkteringer - men ved grusstier har vi et problem. Efterhånden som tiden går, så bliver selv den bedste grussti mere og mere ujævn - og så er det ikke så godt for egerne, lejerne og ens egen bagdel at køre med et højt dæktryk.

Og så er der jo det med de kraftige regnbyger, som ser ud til at blive mere og mere almindelige. Prøv at lægge mærke til, hvordan sådan en enkelt byge kan afstedkomme vildt omfattende erosionsskader i en grussti, så besparelsen ved at bruge grus i stedet for asfalt, ja den besparelse bliver hurtigt spist op af reparationsomkostningerne efter regnskyl.

Jeg blev forbløffet over at læse, at en nyanlagt asfalteret cykelsti kun er 25 % dyrere end en grussti, hvorefter jeg til min rædsel læste, at en kommunalpolitiker (vistnok fra Slangerup) så udtalte at "ved at bruge grus får vi 25% flere cykelstier for pengene" (gys).

Mon ikke at LANGT DE FLESTE cyklister ville foretrække, at de asfalterede cykelstier blev anlagt i et tempo, som var 25% langsommere - d.v.s. at vente 25 % længere tid på de sidste stier ????

Umiddelbart mener jeg, at hele denne problematik er en af de ALLERVIGTIGSTE for cyklister og det kunne være smart hvis Ingeniøren kunne have specielt fokus på dette - og lad os endelig høre nogen kommentarer fra andre cyklister...


22. jun 2009 kl 17:51

Holger Jørgensen

Asfalt tak,

Ja, Mads,
For nogle år siden blev Cykel Logisk Institut kontaktet af 'Bornholm, skifter gear', der fik en lang historie, hvori det var kraftigt understreget at; Cykelstier er ikke grusstier, og grusstier er ikke cykelstier.
Rigtig god pointe.


22. jun 2009 kl 18:24

Johan Ståhl

Re: Asfalt tak,

Ja, Mads,
For nogle år siden blev Cykel Logisk Institut kontaktet af 'Bornholm, skifter gear', der fik en lang historie, hvori det var kraftigt understreget at; Cykelstier er ikke grusstier, og grusstier er ikke cykelstier.
Rigtig god pointe.

Mht. rullemodstanden er det naturligvis rigtig, at jo hårdere kontaktfladerne er, jo mindre er rullemodstanden; sammenlign med jernbaner!

Mht punkteringer er billedet er der dog et klassisk både/og! Hvis man kører lidt sjusket og derfor er udsat for at fælgen klemmer dæk og slange sammen, er man rigtig nok bedst beskyttet med et højt lufttryk i dækkene, men hvis punkteringsrisikoen er glasskår, eller det danske sand med små spidse flintkorn, er man bedst beskyttet med et lavt lufttryk!

Hvis man vil optimere sikkerheden og samtidig vil undgå irrriterende punkteringer, bør man nok holde sig til cykler med brede dæk, hvor man ikke risikerer at hænge fast i dræningsriste, hvor man har en maksimal kontakt med underlaget OG hvor man som en ekstra bonus (normalt) får en bedre kørestilling rent ergonomisk samt et bedre udsyn!


22. jun 2009 kl 19:38

Holger Jørgensen

Cykelrør/klimatilpasning,

www.velomondial blogspot.com, er eksempler på cykelrør Bodø (N) og Emiren af Qatar's grundvands-kølede cykelrute/tag.
BTS, Bike Transportation System, Amk. ide' til klimatilpassede cykelveje, med betalings-kort.
I Bodø er røret tænkt til at sektioner kan forskydes,
det er nordligt det er en kyststrækning på 8 km, pris ca 12 mio kr/km, skærmning er for at lokke flere til at cykle i det forblæste klima, hovedgaden har tidl. i en periode været overdækket med 'glastag', og mange glæder sig til, igen at 'få tag over hovedet'.
I Eindhoven/Helmond 'Vlits-projekt' 12½ km var 2/3 af ruten tænkt som seperate rør med svagt propelleret medvind, ikke for skubbe, men mindske luftmostand. 1997-pris 4 mio kr/km, droppet grundet 'visuelle miljøhensyn', ('hele verden ligner en parkeringsplads').
I Ørebro, (S) havde byrådet besluttet at klimatilpasse den mest benyttede cykelrute, (ca 5 mio kr/km) der skulle stå færdig senest foråret 2002, derudover var der afsat 45 mio til ydl. klimatilpasning.
En lille gruppe hard-core ældre fik sat det i bero, det blev siden droppet.


23. jun 2009 kl 09:22

Christian Clausen

Re: Re: Asfalt tak,

Mht punkteringer er billedet er der dog et klassisk både/og! Hvis man kører lidt sjusket og derfor er udsat for at fælgen klemmer dæk og slange sammen, er man rigtig nok bedst beskyttet med et højt lufttryk i dækkene, men hvis punkteringsrisikoen er glasskår, eller det danske sand med små spidse flintkorn, er man bedst beskyttet med et lavt lufttryk!

Det er i direkte modstrid med mine ejne observationer. Bløde dæk nærmes suger småsten og glasskår til sig.

Hvis man vil undgå punkteringer er min observation at man skal køre med høj dæktryk og skifte dækket når det er slidt. Det sidste er nok det vigtigste.


23. jun 2009 kl 09:40

Asbjørn Klerke

Re: Re: Re: Asfalt tak,

Desuden kan lidt forbyggendearbejde betale sig, hvis man lige bruger 2 min på at gå dækket igennem for hvad der sidder af flint og glasskår når det alligevel skal pumpes. Så kan man forhindre at der er noget der langsomt men sikkert arbejder sig gennem dækket.


23. jun 2009 kl 14:03

Thorsten Rentel

Standing on the shoulders of giants...

* Hvordan kan vi udvikle mere sikre cykelstier med en belægning, hvor cykler ikke punkterer?

Det er blevet tydeligt, at cykelstier SKAL udføres med - god dvs. glat - asfaltbelægning. Derudover skal der vælges de rigtige dæk (Schwalbe Marathon plus er et godt bud, men den er altså ikke særlig letløbende og tilmed ret tungt - et godt alternativ er Marathon Supreme fra samme producent), som så skal pumpes hårdt.
Og måske skulle man overveje at fjerne glasflasker helt fra det offentlige rum ved at kun bruge plastflasker.

* Hvordan får vi plads til hurtige cykler sammen med de brede ladcykler?

På den udmærkede hollandske hjemmeside www.fietsberaad.nl findes der - blandt et hav af værdifulde oplysninger - et dokument om bredder af cykelstier. Der oplyses, at en cykelsti mindst skal være 2 m (!) bred. Altså bred nok til 2 3hjulede ladcykler. Og det er altså MINIMUMSbredden.
Men det gælder nok også om at overveje, om en del af løsningen kunne være, at ophæve brugspligten for cykelstier i bebyggede områder. Jeg oplever ofte, at det er meget besværligt (eller helt umuligt) at køre hurtigere end 15-20 km/t på cykelstier i hovedstaden. Dels fordi der er for mange langsomme cyklister, dels fordi cykelstierne ikke kan bruges ved højere hastigheder pga. deres udforming/beliggenhed. For smalle, for dårlige, med for mange - unødvendige - stop, med irriterende forhindringer i form af metalgitre etc.
En nedsættelse af den almindelige fartgrænse til 30 km/t i byområder vil gøre de fleste cykelstier unødvendige og derudover forhøje trafiksikkerheden for alle, for ikke at nævne de reduceringer af støjgener og emissioner, dette vil medføre. Gennemsnitshastigheden for biler i Kbh i 2005 har forresten været på 27 km/t og er ved at falde yderligere.
Det har i mange år undret mig, at en cykel i Danmark må være 1 m bred og 3,5 m lang, men at man med sådan en cykel ikke kan bruge en stor del af cykelstinettet.
At det derudover er næsten umuligt at finde vej på det danske cykelstinet er jo blevet nævnt før...

* Hvordan fjerner vi "kommunehuller" i cykelstierne mellem trafik-knudepunkter?

Anlæg af en god cykelinfrastruktur kræver først og fremmest kendskab til, hvad god cykelinfrastruktur egentlig er. Også her giver www.fietsberaad.nl en masse velfunderet vejledning til, og gode eksempler på. Hollænderne har beskæftigt sig med dette spørgsmål i meget lang tid og bl.a. formået at brede "best practice" ud til hele landet. I Danmark er der øjensynligt ingen - påkrævet - standard, når det kommer til design af cykelstier. De varierer fra helt fremragende til absolut uacceptable = rent spild af penge.
Holland har en overordnet trafikplanlægning, som tager meget stort hensyn til cykelstinettet. Det er for eksempel et planlægningsprincip, at cyklisterne altid får den kortest mulige rute, som samtidig indeholder at bilisterne altid har vigepligten. For ikke at nævne deres visionære højhastigheds-cykelstinetværk, hvis planlægning og udforming allerede begyndte ca. 15 år siden...

* Hvordan indretter vi stationer og togvogne, så vi kan tage cykler med uden bøvl?

Kompaktfoldecyklen er opfundet og virker fint. I alle danske togsæt findes der plads til én kompaktfoldecykel pr. rejsende.

* Hvordan indretter vi biler, så det er nemmere at medbringe cykel til park&ride?

Også her ligger svaret i brugen af kompaktfoldecykler. Bilerne er allerede for store.

* Hvordan skaber vi sømløs trafiksammenhæng mellem biler, letbaner/tog og cykler?

I kan nok gætte mit svar på det her. Paraplyens gennembrud kom jo nok også først, da den blev sammenklappelig ;o)

Jeg synes, at det er meget vigtigt, at indse, at den kompetence, der er påkrævet for at investere pengene målrettet og effektiv findes. Men den findes p.t. nok kun meget få steder i Danmark. Til gengælt kan den nemt - og helt GRATIS - hentes fra udlandet, specielt fra Holland.
Her har man forsket og afprøvet i årtier og etableret verdens bedste cykelinfrastruktur.
Det vil ikke sige, at man ikke kunne gøre det endnu bedre, men hvorfor ikke lære fra dem og udvide/finpudse deres gennemtænkte metoder og på dem måder undgå, at skulle opfinde den dybe tallerken en gang til?


23. jun 2009 kl 16:27

Johan Ståhl

Re: Asfalt tak,

Mht punkteringer er billedet er der dog et klassisk både/og! Hvis man kører lidt sjusket og derfor er udsat for at fælgen klemmer dæk og slange sammen, er man rigtig nok bedst beskyttet med et højt lufttryk i dækkene, men hvis punkteringsrisikoen er glasskår, eller det danske sand med små spidse flintkorn, er man bedst beskyttet med et lavt lufttryk!

Det er i direkte modstrid med mine ejne observationer. Bløde dæk nærmes suger småsten og glasskår til sig.

Hvis man vil undgå punkteringer er min observation at man skal køre med høj dæktryk og skifte dækket når det er slidt. Det sidste er nok det vigtigste.

Så er dine observationer ikke omhyggelige nok og du er kommet at blande de to punkteringstyper sammen! ;-)


24. jun 2009 kl 15:55

Christian Clausen

Re: Re: Asfalt tak,

Mht punkteringer er billedet er der dog et klassisk både/og! Hvis man kører lidt sjusket og derfor er udsat for at fælgen klemmer dæk og slange sammen, er man rigtig nok bedst beskyttet med et højt lufttryk i dækkene, men hvis punkteringsrisikoen er glasskår, eller det danske sand med små spidse flintkorn, er man bedst beskyttet med et lavt lufttryk!

Det er i direkte modstrid med mine ejne observationer. Bløde dæk nærmes suger småsten og glasskår til sig.

Hvis man vil undgå punkteringer er min observation at man skal køre med høj dæktryk og skifte dækket når det er slidt. Det sidste er nok det vigtigste.

Så er dine observationer ikke omhyggelige nok og du er kommet at blande de to punkteringstyper sammen! ;-)

Det er muligt. Jeg har ikke lavet en systematisk undersøgelse ;-).

Jeg ved heller ikke om der kan være forskel på hvad type dæk man bruger. Selv bruger jeg 700x23c racer dæk, uden nævneværdigt mønster

Min tese er at et hårdt dæk ud over at have mindre anlægsflade mod asfalten, deformeres mindre. Når dækket deformeres åbnes de små revner og "snitsår",der uværligt kommer, så dækket kan samle små sten op.

Til gengæld vil jeg sige at når et hårdt dæk først har fået fat i en sten, kan den være ret svær at få ud.

Hvad baserer du din tese på?


24. jun 2009 kl 16:59

avatar

Knud Henrik Strømming

Re: Re: Re: Asfalt tak,

Efter at have kørt på cykel, siden jeg var en lille dreng, og gennem de sidste mange år at have været ansvarlig for vedligeholdelsen af hele familiens cykelpark inkl. anhænger, så er det min uomtvistelige erfaring, at lavt dæktryk = mange punkteringer, højt dæktryk = færre punkteringer.

Det er i øvrigt heller ikke kun mine personlige erfaringer, se fx:
http://www.michelin.dk/dk/fron...1730

http://eu.goodyear.com/dk_dk/t...ge=4

http://www.dba.dk/asp/sektion/...1560

http://www.cykel-motion.dk/PDF....pdf

Find selv flere referencer vha Google eller anden søgemaskine. Jeg har ikke fundet én eneste reference, der påstår, at lavt dæktryk skulle give FÆRRE punkteringer.


24. jun 2009 kl 17:30

Johan Ståhl

Re: Asfalt tak,



Hvad baserer du din tese på?

Sundt fornuft! Prøv selv at klemme et stykke dækgummi sammen sammen med hammer på et hårdt underlag, hvor der ligger almindelig dansk sand med flint i, og sammenlign resultatet med en blød gummihammer (med samme vægt) hvor sandet ligger i grusgraven!


24. jun 2009 kl 17:57

Casper Jensen

Re: Re: Asfalt tak,


Hvis man vil optimere sikkerheden og samtidig vil undgå irrriterende punkteringer, bør man nok holde sig til cykler med brede dæk, hvor man ikke risikerer at hænge fast i dræningsriste, hvor man har en maksimal kontakt med underlaget OG hvor man som en ekstra bonus (normalt) får en bedre kørestilling rent ergonomisk samt et bedre udsyn!

Et dæks bredde har intet med kørestilling at gøre. En god kørestilling afhænger af cykelrammens geometri og str., saddelhøjde, længde og vinkel på frempind, styrrets udformning.

Jeg er heller ikke af den opfattelse at lavt dæktryk hindrer punkteringer.
Punkteriner af typen "snakebite" hvor fælgen klæmmer to huller i slangen mellem fælg og underlag, undgåes ved et højt dæktryk.
Ellers har dæktryk ikke indflydelse på antallet af punkteringer.
Mine erfaringer siger dækkets beskaffenhed er den primære grund til punkteringer. Altså når man først er begyndt at punktere, så er det en god idé at skifte dækket, også selvom dækket ikke umiddelbart ser slidt ud.


24. jun 2009 kl 19:50

Johan Ståhl

Kørestilling


Hvis man vil optimere sikkerheden og samtidig vil undgå irrriterende punkteringer, bør man nok holde sig til cykler med brede dæk, hvor man ikke risikerer at hænge fast i dræningsriste, hvor man har en maksimal kontakt med underlaget OG hvor man som en ekstra bonus (normalt) får en bedre kørestilling rent ergonomisk samt et bedre udsyn!

Et dæks bredde har intet med kørestilling at gøre.

Jo, det har det tilsyneladende (jeg skriver jo "normalt")! Der findes også cykler med brede dæk, hvor man sidder i en meget trættende stilling med en stor del af kropsvægten hvilende på styret, men for cykler med smalle dæk, er den dårlige kørselsstilling (hvor udsynet bagud desuden bliver elændigt!) legio!


25. jun 2009 kl 15:15

Thorsten Rentel

Re: Standing on the shoulders of giants...

[...] kompetence [...] kan nemt - og helt GRATIS - hentes fra udlandet, specielt fra Holland.[...]

Efter jeg nu - endeligt - fik læst artiklen med eksperternens anbefelinger i Ingeniøren nr. 24 (bedre sent end aldrig...) har jeg jo fundet ud af, at jeg prøvede at sparke åbne døre i med min anbefeling at kigge nærmere på holland.

Derfor her lige nogle flere forslag, hvordan man kunne få flest cykling for pengene:

1. Der opbygges en ressource på nettet, som giver cyklisterne adgang til kortmaterial over ALLE cykelstier i Danmark. Grundlag kunne være kort & matrikelstyrelsens kortmateriale. På den nuværende tidspunkt er det so godt som umuligt, at navigere rundt på cykelstinetværket på et nemt og hurtigt måde, som helt sikkert ikke lokker flere på cyklen.
Ved hjælp af brugerne kunne kortmaterialet forbedres og opfylles med informationer om cykelstiernes brede, belægning, tilstand etc. Derudover kunne forhindringerne tegnes ind, som vil give folk med "unormale" cykler (cykler med trailer, trehjuler, tandems, velomobiler etc.) mulighed til at undgår dårlige overraskelser på ukendte ruter.
En klassificering kunne være vejen frem, sådan at man senere kunne få beregnet en rute efter forskellige kriterier som "asfalt", "minimumsbrede 2m" og "uden forhindringer af type 4 eller mindre".
Den færdige rute kunne så efterfølgende konverteres til for eksempel en Garmin og derefter bruges til navigation på selve cykeltouren.
Siden kunne også bruges til at påpeje fejl og mangler overfor de ansvarlige kommuner og i sidste ende kunne man også anvende den til at planlægge forbedringer eller udvidelser i cykelstinætverket ved at invitere bruger i området til at tage stilling til disse planer.
Flere og flere mobiltelefoner kommer med indbygget GPS, sådan at det er muligt at tage et billede af for eksempel en farlig vejkryds og efterfølgende lægge den ind på kortet samtidig med en lille kommentar og en mail til kommunen.
Denne hjemmesides løbende omkostninger kunne dækkes enten af sponsorer eller via salg af bannerreklamer.

2. Samme hjemmeside indeholder også oplysningerne som man kan finde på www.fietsraad.nl for at give kommunerne adgang til "best practice"-viden på området. Kommunerne forpligtes at planlægge deres udvidelser og forbedringer med hensyn til disse kriterier, efter de blev gennemkigget i sømmerne med hensyn til Danske lovkrav og omstandighederne.
Kommunerne forpligtes til at fjerne unødvendige forhindringer på cykelstier, overholde minimunsbreder, kurveradier, vigepligtsregl etc. såsom cykelstierne hele tiden ograderes.
Dette er helt klart en langvarig process, men vil i sidste ende føre til en løbende forbedring af cykelstinetværket.
Igen kan brugerne (altså cyklisterne selv) overvågne den enkelte kommunes indsats og påpege brud af de gældende regler direkte på kortet overfor de overordnede myndigheder.

3. Sidens forumdel giver "newbies" mulighed til at spørge om alle aspekter vedrørende valg af ruter, cykler, udstyr, påkledning og lignende. Det giver mulighed for at sprede den erfaring, som mange har cyklet sig til i årtier til dem, der ikke ved, hvordan man skal transportere sig selv, sine børn eller sit indkøb fra a til b, uden at brende en masse benzin.
Det vil også ryde op med en masse fordommer på området og giver dem, der gerne vil prøve, en chance på en god start.
Derudover vil det også informere flere om de løsninger, som findes på området og som gør cykling nemmere. For eksempel punkteringsbeskyttede dæk, lukkede kædekasser, bedre lygter etc.
Det kunne også bruges for at gøre folk mere bekendt med de cykeltyper, som sagtens kunne være meget mere velegnet end de kendte, som for eksempel liggecykler, velomobiler, ladcykler, foldecykler etcetc.

4. Der afsættes en skoletime eller to om ugen til at fremme viden om cykling og cykler i skolerne. Mange cyklister er hverken i stand til at få olieret deres kæde eller lappe en punktering, men derudover drejer det sig også om, at ikke kun får børn til at cykle to tidligt og sikkert som muligt, men også giv dem de redskaber, som sætter dem i stand til at vedligeholde og pleje deres køretøjer. Det fremmer ikke kun brugen af cyklen men derudover også bygger bedre selvtillid ved de små.

5. Og så skal der afsættes flere penge til formålet. Investeringer i bilinfrastruktur koster kassen og skaber kun flere bilkilometer med en masse ekstraomkostninger for samfundet.
Udviklingen skal vendes og det kan ikke opnås ved symboliske beløb. 1 milliard på 5 år svarer til 200 millioner om året. Rund 1 milliard er for eksempel osgå prisen på så ambitioniert og nødvendigt et projekt som motorvejen mellem Bording og Funder (sølle 12 km!).


25. jun 2009 kl 17:11

Christian Clausen

Re: Kørestilling

Jo, det har det tilsyneladende (jeg skriver jo "normalt")! Der findes også cykler med brede dæk, hvor man sidder i en meget trættende stilling med en stor del af kropsvægten hvilende på styret, men for cykler med smalle dæk, er den dårlige kørselsstilling (hvor udsynet bagud desuden bliver elændigt!) legio!

Det må så gælde for din anatomi. Personligt finder jeg en opret kørestilling, hvor al vægten hviler på sadlen utroligt trættende, lige som jeg ved opret kørestilling synes det er besværligt kigge mig tilbage uden at slingre.


25. jun 2009 kl 17:31

Johan Ståhl

Re: Kørestilling

Jo, det har det tilsyneladende (jeg skriver jo "normalt")! Der findes også cykler med brede dæk, hvor man sidder i en meget trættende stilling med en stor del af kropsvægten hvilende på styret, men for cykler med smalle dæk, er den dårlige kørselsstilling (hvor udsynet bagud desuden bliver elændigt!) legio!

Det må så gælde for din anatomi.

OK, lidt bredskuldret er jeg måske! ;-) Lidt besynderligt at man kan mene at man har bedre udsyn med "håret først", men det kan måske lade sig gøre at kigge lidt bagud under armene! Den ekstra isometriske træning af armmusklerne, som en fremadbøjet stilling, foretrækker jeg at tage andetsteds end i trafikken, hvis der nu er behov for det!

En oprejst stilling gør det også nemmere med undvigemanøvrer; prøv en gang en liggecykel!


26. jun 2009 kl 09:58

Christian Clausen

Re: Re: Kørestilling

... men det kan måske lade sig gøre at kigge lidt bagud under armene!

Nej, jeg trækker hagen ned mod den skulder jeg vi kigge over. Dermed er hovedparten af den bevægelse jeg gør en nikke-bevægelse, som min nakke ihvettilfælde bedre kan lide end en rotations bevægelse.

Jeg tror konklusionen er at smag og behag er forskellig.

Når mange cyklister, og andre trafikanter for den sags skyld, ikke kigger sig tilbage, er det ikke fordi de ikke kan, men fordi de ikke gør det.


26. jun 2009 kl 10:28

Asbjørn Klerke

Re: Re: Re: Kørestilling

Som daglig cyklist på racercykel med smalle dæk, kan jeg ikke genkende udsagnet at kørestillingen er dårlig. Det hjælper dog hvis man har trænet mave og ryg så hele vægten af overkroppen ikke ligger på strakte arme. desuden skal man huske at skifte greb jævnligt.


26. jun 2009 kl 11:07

Johan Ståhl

Re: Kørestilling

Som daglig cyklist på racercykel med smalle dæk, kan jeg ikke genkende udsagnet at kørestillingen er dårlig. Det hjælper dog hvis man har trænet mave og ryg så hele vægten af overkroppen ikke ligger på strakte arme. desuden skal man huske at skifte greb jævnligt.

Er det den specielle kørestilling der har fået dig til at vælge en racercykel?


26. jun 2009 kl 11:21

Asbjørn Klerke

Re: Re: Kørestilling

Det samt en let og hurtig cykel (har kørt på racer de sidste 17-18 år). Har aldrig haft problemer med ondt i ryggen fra cykling.
at se sig bagud er ikke så svært gør som Christian skriver eller hvis du har brug for bedre udsyn så fjern venstre hånd fra styret og drej overkroppen med rundt.


26. jun 2009 kl 11:32

Johan Ståhl

Re: Kørestilling

Det samt en let og hurtig cykel (har kørt på racer de sidste 17-18 år). Har aldrig haft problemer med ondt i ryggen fra cykling.
at se sig bagud er ikke så svært gør som Christian skriver eller hvis du har brug for bedre udsyn så fjern venstre hånd fra styret og drej overkroppen med rundt.

Kender det godt Asbjørn! Jeg har kørt på racercykel siden 1958, og gør det stadig, med stor fornøjelse; den er bare egnet til kørsel i bymiljøer!


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.