Der er masser af fordele ved at bruge tiden mellem 2018 og 2021 til at elektrificere jernbanen, sideløbende med at landets ældgamle signaler udskiftes.

Det vurderer Niras, der har udarbejdet en analyse til Trafikministeriet af de overordnede tekniske og økonomiske konsekvenser ved en eventuel elektrificering af jernbanenettet.

Efter at have læst den selvsamme rapport konkluderede transportminister Lars Barfoed (K) ellers for kort tid siden, at "det overordnet set er økonomisk mest hensigtsmæssigt at foretage en elektrificering efter gennemførelsen af Banedanmarks signalprogram" - altså efter 2021.

I rapporten behandler Niras den problemstilling, at elektrificeringen nødvendigvis indebærer, at signalanlæggene langs skinnerne skal immuniseres mod støj fra stærkstrømmen. Denne immunisering sker automatisk, når samtlige signaler bliver udskiftet mellem 2018 og 2021. Så ved at lade elektrificeringen vente på signalprojektet, slipper man for at skulle bruge over en milliard kroner på at immunisere signaler, som så skal skrottes igen få år senere.

På den baggrund konkluderer Niras, at der er god fornuft i at elektrificeringen afventer signalprogrammet.

Elektrificer straks efter signalerne
Men Niras understreger over for Ingeniøren, at denne formulering ikke betyder, at det er ligegyldigt, hvor længe man venter med at iværksætte elektrificeringen efter signalprojektet.

»Vi skriver, at elektrificeringen mest hensigtsmæssigt sker "efter signalprogrammet", men i vores kalkulationer har vi forudsat, at trafikken genetableres som eldrift efter signalprogrammet,« siger Jan Kragerup, afdelingschef i Niras.

»Det kan meget vel være, at det vil være økonomisk lønsomt at elektrificere straks efter - eller samtidig med - signalprogrammet. Man kan sagtens - samme år - arbejde med både elektrificering og signalprogram på en given strækning. Det vil sådan set være en fordel med hensyn til generne for banetrafikken, så man ikke skal etablere sporspærringer mv. flere gange. Men arbejdet bør dog ikke samtidig foregå på eksakt samme geografi.«

Jan Kragerup understreger, at det er en politisk beslutning, hvorvidt der skal elektrificeres og hvordan.

Ifølge Banedanmark er projektet rent teknisk ikke videre kompliceret.

»Det er relativt problemfrit at forberede og udføre elektrificeringens fysiske arbejde enten lige før eller lige efter signalprojektet. Den vigtige pointe er bare, at man ikke må tilslutte strømmen, før signalprojektet er afsluttet på strækningen. De to projekter kan altså godt udføres delvist sideløbende,« siger adm. direktør Jesper Hansen.

Minister afventer ny analyse
Transportminister Lars Barfoed siger til Ingeniøren, at han ikke vil afvise, at regeringen ender med at finde det mest hensigtsmæssigt at skubbe elektrificeringen til efter signalprojektets afslutning i 2021 - ikke mindst i lyset af, at ministeren nu vurderer, at samtlige IC4-tog nu rent faktisk kommer i drift på fjernbanen.

Ministeren ønsker dog "endnu ikke at mene noget præcist om tidsplanen for elektrificeringen".

»Jeg afventer regeringens strategianalyse af elektrificeringen, hvori eksperterne frem til 2011 skal give deres bud på den mest optimale afvikling af elektrificeringen,« siger Lars Barfoed.

Hvornår tror du, at der kører elektriske intercitytog på fjernbanen?

»Senest i 2030, men forhåbentlig før.«