/energi

De spændende forsøg med fusions-energi ventes først klar om 17 år

Landene bag fusionsreaktoren ITER er enige om at holde fast i projektet, selv om prisen kan stige helt op til 100 milliarder kroner. Men forsøgene med tunge brintkerner er udsat til 2026.

Af Jens Ramskov, torsdag 18. jun 2009 kl. 11:51

En ny plan for en fasevis opbygning og ibrugtagning af den internationale fusionsreaktor ITER blev godkendt på mødet i ITER Council, der sluttede torsdag i Mito i Japan.

Den nye plan indebærer, at målet for de første forsøg med fusion skal være slutningen af 2018. Det vil være fusion af almindelige brintkerner.

Først i 2026 skal forskerne fusionere tunge brintkerner (deuterium) og ekstra tunge brintkerner (tritium). Det er kun fusion af deuterium og tritium, som vil gøre det muligt at opnå mere energi ved processen, end man putter ind i den.

Formanden for ITER Council, professor Chris Llewellyn Smith, erklærede, at det er der fornuftigt med en fasevis opbygning og ibrugtagning af ITER.

Prisen kan ende på 100 milliarder kroner
Omkostningerne til byggeriet af ITER, der har til formål at bevise, at fusionsenergi er en realistisk energikilde engang i fremtiden, er ellers løbet voldsomt i vejret på det seneste.

Efter et meget langt tilløb blev ITER endeligt godkendt i 2006 i et samarbejde mellem EU, USA, Rusland, Kina, Indien og Sydkorea. Hensigten var inden at færdiggøre byggeriet inden for 10 år til en pris omkring fem milliarder euro (ca. 37 mia. kr.).

Ingeniøren har tidligere viderebragt et forlydende fra Nature om, at prisen nu skulle være forøget til det dobbelte. Men ikke engang det er måske nok. På baggrund af en række e-mails, som BBC har fået kendskab til, oplyste den britiske nyhedsorganisation onsdag, at prisen måske er omkring 100 milliarder.

Officielt foreligger der dog endnu ikke en endelig pris for byggeriet.

Stor som Triumfbuen - tung som et krigsskib
Forberedelser på den enorme byggeplads i Cadarache i det sydlige Frankrig er i gang. Jordarbejderne på den en kilometer lange og 400 meter brede byggeplads er netop blevet færdig.

På området skal opføres 130 bygninger. Den største vil indeholde selve fusionsreaktoren, som er en såkaldt tokamak, hvor det 150 millioner grader varme plasma holdes indesluttet i en bildækformet ring af magnetfelter. Bygningen vil få en størrelse som Triumfbuen i Paris og vil med en 36.000 ton metal og instrumenter have en vægt som et større krigsskib.



18. jun 2009 kl 12:05

David Christensen

Triumfbuen

..Og til dem, som ikke lige véd hvor stor triumfbuen i Paris er, kan jeg oplyse:

'The monument stands 49.5 m in height, 45 m wide and 22 m deep.'

http://en.wikipedia.org/wiki/A...mphe

:)


18. jun 2009 kl 12:17

Michael Eriksen

Stor som Triumfbuen - tung som et krigsskib

Stor som Triumfbuen - tung som et krigsskib
Hvorfor bliver ing.dk VED OG VED med disse barnlige sammenligninger? Vi kender altså til meter og kilo! Hvilken vægt af krigsskibet er der tale om? Rå stålvægt eller deplacement? Det er uklart.


18. jun 2009 kl 12:48

Jens Ramskov

Re: Stor som Triumfbuen - tung som et krigsskib

Sålænge bygningen ikke er endeligt designet, kan man ikke angive præcise dimensioner - så derfor valgte jeg at bruge samme barnlige sammenligning, som ITER selv gør - både hvad angår triumfbuer og krigsskib. Barnlige sammenligninger har jo netop den fordel, at de ikke er særligt veldefinerede. Men når ITER selv oplyser tallet 36.000 ton, så skal ingeniører og andet godtfolk naturligvis ikke snydes for det eneste konkrete tal, der findes.

Konklusion: Sammenligningerne er uklare - det var også meningen.


18. jun 2009 kl 13:43

Peter Hansen

Skillevej

Hvorom alting er, er dette projekt det vigtigste videnskabs- og ingeniørprojekt. Som vedvarende basisenergikilde er der ellers kun vandkraft - som overhovedet ikke er tilstrækkelig.
De industrialiserede samfund står ved en skillevej og det er ITER og andre fussionsprojekter der i dette århundrede bestemmer om vi ender uden basisenergikilde eller med.

I det lys synes jeg 100mia kroner er til at leve med.


18. jun 2009 kl 14:37

Thomas Pilgaard

Re: Skillevej

Jeg kan nu ikke lade være med at blive lidt forarget når man beslutter at pumpe mange millarder kroner i et enkelt *eksperimentelt* projekt.

Efterhånden er flere elegante (læs: simple) alternativer til den overdrevet sofistikerede tokamak fusions-reaktor foreslået. Man kunne sandsynligvis afprøve adskillige af disse for en brøkdel af den sum man har aftalt at fylde i et sort hul i jorden i det sydlige Frankrig. Er det sådan projekter ser ud når videnskabsmænd og ingeniører får lov at udleve deres våde drømme eller ligger der en politisk dagsorden bag?

Links til fusions-projekter:
Tokamak: http://www.iter.org
Polywell: http://www.emc2fusion.org
Dense plasma fucos: http://www.focusfusion.org
Inertial confinement: http://www.llnl.gov/nif/nif.ht...html
Fusor: http://www.fusor.net


18. jun 2009 kl 20:47

Jørgen Wagner

Re: Re: Skillevej [2]

Efter cirka 70 år med fusionsenergi ved vi stadig ikke hvad vi skal gøre med restprodukterne.
Efter årtier (ganske mange) behøver vi stadigvæk årtier og milliarder for at vi - måske - kommer videre med fusion.
Øhhhh....
Hvordan hulen kan fremtiden blive ved med at være ... fremtiden?


18. jun 2009 kl 21:34

Peter Hansen

Re: Re: Skillevej

et enkelt

Thomas, i betragtning af hvor vigtigt et projekt det er, er det da en rimelig sum. Det er vel fint nok at der er flere projekter.
Derforuden må man jo sige at projektet har et konkret praktisk sigte. Det er fint nok du ikke tror på tokamaken, men det er bare den teknologi man er blevet enig om at bruge.


18. jun 2009 kl 23:10

Thomas Pilgaard

Re: Re: Re: Skillevej

For mig at se bør projektet i sig selv ikke være vigtigere end målsætningen om at opnå et energi-overskud gennem en fusions-proces. Hvis beslutningstagerne virkelig mente noget med al snakken ville de ikke tage risikoen ved at binde sig op på en enkeltstående ualmindelig omkostningsfuld og særdeles kompliceret/sofistikeret teknologi.

Jeg mener den rationelle vej ville være at forfølge flere ligeværdige teknologier som viser potentiale til at opnå samme resultat ved minimal arbejdsmæssig og økonomisk indsats. Fordel æggene i flere kurve, tak! På den måde "risikerer" vi at have anvendelige resultater inden for en noget mere tilgængelig tidshorisont.

For mig at se er arbejdet med tokamakken i ITER-regi kommet til at handle om en ophøjet teknologidrøm. Dermed tilsidesætter man ihærdigt den oprindelige vision om at forsyne verdensbefolkningen med rigelige mængder af ren energi og lader dermed projektet eller teknologien veje tungere end det resultat man i princippet søger at opnå.


18. jun 2009 kl 23:22

Thomas Pilgaard

Re: Re: Re: Skillevej

det er bare den teknologi man er blevet enig om at bruge.

I øvrigt deraf min skeptiske kommentar omkring hvor vidt det er forskere/ingeniører eller politikere der har haft beslutningskompetencen til at anbefale/vurdere/beslutte at det er vigtigere at fokusere på et enkeltstående projekt som har ualmindeligt uhåndgribelige fremtidsudsigter.

Det er som om folk holder op med at stille basale spørgsmål til omfattende planer hvis det billede der males ser imponerende nok ud og prismærket er sat højt nok.


24. jun 2009 kl 08:26

Morten Jensen

Hvorfor bruger man ikke..

Lige et par år til at sikre sig et der ikke er en "smutvej" til samme mål med DR. Robert W. Bussard's metode.
jf. ham selv ( http://video.google.com/videop...8606 ) vil det koste $200.000.000 (lommeuld i forholt til ITER) at få gang i en fungerende prototype med uverskud på energi balancen, og kun etpar til fra start til ende.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk