Det kan være en særdeles god forretning at bruge penge og kræfter på at påvirke EU's lovgivning. Det viser et eksempel fra Grundfos, der på mindre end et år fik vendt EU's lovgivning om elmotorer, så den passede til Grundfos egen produktudvikling og dermed sin konkurrenceevne.

»Personligt blev jeg overrasket over, hvor nemt det er at komme med input til EU-Kommissionen. Vi blev taget med i en arbejdsgruppe, hvor der blev lyttet meget til os,« siger Mads Sckerl, Grundfos' direktør for forretningsudvikling inden for vand- og spildevandsselskaber.

Han glæder sig over nu at være et skridt foran sine konkurrenter.

Og det er præcis årsagen til, at danske virksomheder i langt højere grad skal være til stede i Bruxelles, mener lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Karsten Ronit.

»Det er en kamp om at bestemme reguleringen, og det smitter af på omsætningen for dem, der vinder. Man får skabt et sindssygt godt marked, hvis man får overbevist politikerne,« siger han.

I skrivende stund er der 1.549 registrerede interesseorganisationer, private virksomheder og konsulentfirmaer i Bruxelles, hvoraf de 29 er danske, og kun fire private virksomheder står anført med deres egne lobbyister.

»Generelt er der stort set ingen danske virksomheder til stede i Bruxelles, men min fornemmelse er, at danske virksomheder involverer sig i stigende grad,« siger europapolitisk chef i DI, Sinne Conan, der dog påpeger, at det ikke nødvendigvis er alle lobbyister, der er registreret i EU's nye register.

»Vi hilser den stigende interesse velkommen, for det er utrolig vigtigt for virksomhederne på for eksempel klima- og energiområdet, hvor der bliver sat standarder for produkterne,« siger Sinne Conan.