/energi

Kvælstof-kvoter hænger i tynd tråd

Regeringen vil se flere analyser, inden den indfører et nyt kvotesystem for landbrugets kvælstofudledning. Landbruget er begejstret, mens Det Økologiske Råd frygter stilstand.

Af Sanne Wittrup, onsdag 17. jun 2009 kl. 17:16

Regeringen har opgivet sin blinde tro på, at en helt ny kvoteordning kan få bugt med kvælstofudvaskningen fra landbruget, som giver iltsvind i de danske farvande.

Kvælstofkvoterne var med i regeringens oplæg til en plan om grøn vækst. De skulle have sikret over halvdelen af reduktionen i landbrugets udledninger, men i den endelige udgave af planen, som Dansk Folkeparti støtter, er de gledet i baggrunden.

Det fremgår i stedet af Grøn Vækst-planen, at forligspartierne vil vente på en udredning om kvoteordningen og dens fordele og ulemper i forhold til andre virkemidler. Først derefter skal de i 2011 vurdere den hidtidige indsats for at reducere kvælstofbelastningen og derefter tage stilling til, om en kvoteordning eller mere målrettede virkemidler skal klare resten af mankoen.

Sådan læser Landbrug og Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) i hvert fald den ændrede tekst i Grøn Vækst-aftalen:

»Vi er ganske glade for, at man nu åbner at gøre noget, der har en hurtigere effekt end kvotesystemet. Vi ved nemlig ikke, hvor hurtigt sådan en reduceret kvælstof-tilførsel på marken virker ude i vandmiljøet, mens vi helt sikkert ved, at etablering af en vådeng eller dyrkning af flerårige energiafgrøder mindsker kvælstofbelastningen lige med det samme,« siger miljødirektør Niels Peter Nørring, Landbrug og Fødevarer,

Han finder det positivt, at man først analyserer kvotesystemets fordele og ulemper og så vurderer, hvor meget man mangler at reducere, inden man beslutter hvilket virkemiddel, man vil anvende.

Det Økologiske Råd er mere skeptisk:

»Reelt betyder det jo, at man sætter meget få initiativer i gang med det samme, og at man først begynder på den største reduktionsopgave på kvælstofområdet i 2012,« siger faglig medarbejder Leif Bach Jørgensen.



17. jun 2009 kl 17:34

Rasmus Møller

Kvælstof/fosfor

I hvilke forureningssammenhænge er hhv. kvælstof og fosfor de begrænsende vækstfaktorer?


17. jun 2009 kl 21:25

Finn Okkels

Bedre grundlag for Grøn Vækst

Overskriften kunne også have været "Endnu større reduktion af kvælstofudledningen fra landbruget med Grøn Vækst - planen"

Gad nok vide hvorfor man vælger at sætte en værdiladet overskrift på artiklen - endda en overskift, der ikke er dækning for i teksten ...

Overskriften skal vel ikke give udtryk for journalistens meninger, men kort beskrive indholdet i teksten på en værdi-neutral måde ...


18. jun 2009 kl 10:20

avatar

Per A. Hansen

Re: Kvælstoflogik for perlehøns.

Fælles uvidenhed gør stærk!
Hvorfor indrømmer diverse "eksperter" det ikke - man har ikke styr på kvælstoffet. Senest fik DMU papir på det i evalueringen fra 2002, hvor de fik en sønderlemmende kritik af ikke at have styr på N-kilderne. Og det har de stadigvæk ikke.
Diverse N-balancer i biologibøger er forkerte, sikkert fordi man ikke benytter landbrugsforskningen resultater. Her tænker jeg på de langvarige målinger af drænvandet, lysimeterforsøg med N-14 etc.
Sagen er den enkle, at N-udvaskningen ikke afhænger af den tilførte mængde kvælstof, men af nedbøren. I 1997 var der f.eks. lille vinternedbør, at kvælstofudledningen var det halve af det normale - det var året, hvor Mariager Fjord døde.
I grunden er det bybt bekymrende, at så mange sikkert fremragende mennesker dummer sig på kvælstoffet, siden 1986 har man kunne læses sig til resultatet på side 68 i NPO-redegørelsen, hvad angår sammenhængen mellem N-gødskning og udvaskning.
Rasmus, der er konsensus om, at fosfor er den regulerende faktor for algevækst i fersk- og brakvand, og knap så megen enighed om at kvælstof er den begrænsende faktor for algevækst i saltvand. Når der er mindre enighed på dette område hængder det måske sammen med, at man slet ikke har styr på N-kilderne. I årevis har man fra DMU/Miljøstyrelsens side ignoreret de store mængder kvælstof, der tilføres vore indre farvande med Jyllandssstrømmen. Erik Somers gedigne arbejde med det problem kunne de ansvarlige indenfor Miljøstyrelsen ikke forstå - det var sikkert for indviklet - og det forstyrrede det simplifiocerede billede af, at al kvælstof stammede fra landbruget.
Siden har man så fundet ud af, at totalt bidrager landbruget med ca. 10% af de samlede tilførsler til de marine områder.
Stigende mængde kvælstof giver en øget plantevækst i de kystnære områder (eutrofiering), det har nogle uheldige sider, selv om der er en øget rodzoneeffekt.

DMU ignorerer fortsat et bidrag på 30% N fra blågrønalgerne, som kun interesserer DMU i det omfang, der er giftige. Indregnes de 30% bliver landbrugets andel ca. 7% totalt.

Udledning af organisk stof giver iltsvind, det kender man fra dengang landmændene ensilerede efter AIV-metoden. Det gav store overskrifter i avisen, når alt liv døde i småvandløbene.
Der kan udledes store mængde organisk stof med spildevandet uden samfundet reagerer, det kommer ikke i avisen eller i DMUs rapporter.
Et enkelt eksempel - det store iltsvind i 1986, hvor nogle få døde hummere satte panik i Folketinget og man fik vedtaget en vandmiljøplan, der på kvælstoffets vedkommende var virkningsløs. Hummerne døde af iltsvind p.g.a. udledninger af store mængder organisk stof, medens de ansvarlige i Miljøstyrelsen stod med ryggen til - det var jo landbruget, der var synderen, det sagde dir. Sandbech!

Mvh
Per A. Hansen


18. jun 2009 kl 19:33

Finn Okkels

Spørgsmål om fosfat i vandmiljøet

Senest fik DMU papir på det i evalueringen fra 2002, hvor de fik en sønderlemmende kritik af ikke at have styr på N-kilderne. Og det har de stadigvæk ikke.

Tak for et oplysende indlæg.

Det lader til at du har styr på kilderne mht. kvælstof - hvordan ser det ud med fosfat?

Hvor stor en andel udgør landbrugets udledning af fosfat af den samlede tilførsel af fosfat til vandmiljøet - og hvor stor en andel kommer fra rensningsanlæg/urenset spildevand eller andre betydende kilder (f.eks. frigørelse fra gammelt slam på bunden som stammer fra tidligere tiders udledning af spildevand (herunder fosfat fra vaskemidler) - det er åbenbart problemet i de lokale søer i området her hvor jeg bor - og kan storme/bundvendinger o.lign. påvirke frigørelse af fosfat fra sø-/fjord- og havbunden?).

Hvordan kan fosfat spredt ud på landbrugsjord overhovedet nå ud i vandmiljøet - mig bekendt er det store problem med fosfatgødning at det bindes meget hårdt til bl.a. jordens mineralske bestanddele - så hårdt at planterne ikke kan få fat i hovedparten af det fosfat der udspredes på landbrugsjorden (hvordan kan man så mindske udledningen ved at begrænse tilførslen/udspredning af fosfatgødning?) - ad hvilke veje når fosfat udspredt på landbrugsjord frem til vandmiljøet - sker udvaskningen af fosfat også i større mængde når vinterhalvåret er vådt og varmt? Er der forskel på om fosfat tilføres i form af gylle eller handelsgødning/kunstgødning?


I skolebøgerne anføres at årsagen til at visse havområder er meget fiskerige skyldes at vandet de pågældende steder er fyldt med næringssalte som alger mv. lever af - betyder det at tilførsel af flere næringsstoffer end der naturligt ville blive tilført i de danske havområder kan bevirke at man så får større produktion af fisk i havene?

Greenpeace skriver på deres hjemmeside at 25-30% af Nordsøens biomasse årligt fjernes i form af fisk (se http://www.greenpeace.org/denm...soen ) - umiddelbart betyder det jo at meget store mængder af næringsstoffer også fjernes fra Nordsøen sammen med fiskene og at en udledning af næringsstoffer til Nordsøen så ville kompensere for at der via fiskeriet også fjernes enorme mængder af næringsstoffer - kan tilførsel af næringssalte til Nordsøen og andre danske havområder ligefrem have en positiv virkning således at fiskebestandene ikke kommer til at mangle fødegrundlag?

Vil en forøgelse eller formindskelse af indholdet af kvælstof og fosfat i havområderne omkring Danmark føre til at fødegrundlaget for fiskebestandene stiger og dermed at fiskebestandene også vokser hurtigere? Eller er indholdet/tilførslen af næringsstoffer optimalt i dag i havområderne omkring Danmark?


18. jun 2009 kl 21:42

avatar

Per A. Hansen

Re: Spørgsmål om fosfat i vandmiljøet

Finn,

Hvor stor en andel udgør landbrugets udledning af fosfat af den samlede tilførsel af fosfat til vandmiljøet - og hvor stor en andel kommer fra rensningsanlæg/urenset spildevand eller andre betydende kilder (f.eks. frigørelse fra gammelt slam på bunden som stammer fra tidligere tiders udledning af spildevand (herunder fosfat fra vaskemidler) - det er åbenbart problemet i de lokale søer i området her hvor jeg bor - og kan storme/bundvendinger o.lign. påvirke frigørelse af fosfat fra sø-/fjord- og havbunden?).

det må blive lidt summarisk, der er en fin gennemgang af spørgsmålet i f.eks. "Vandmiljøplan II - baggrund og udvikling.
DMU har en glimrende oversigt over de enkelte kilder, min kritik af DMU går på at de henregner brinkerosion som et bidrag fra landbruget!
Fosfor bindes på en anden måde end de normale kationer - se f.eks:
http://www.fiberinternet.dk/pe...#nr2
I følge prof. Aslyng er udvaskningen fra landbruget kun ca. 40-50 g/ha/årligt, men ved stor anvendelse af specielt svinegylle kan der lokalt være en større udvaskning. Fra naturarealer er udvaskningen nogle få gram mindre end for gødede arealer, derfor har fosfor ikke været noget problem i landbruget - bortset fra enkelte punktforureninger. Visse jordtyper er ved at være fosformættede, hvilket man er meget opmærksom på. Her vil en bedre udnyttelse af fosfor (fytin) hos svin være et meget stort fremskridt.

Fosfor genbruges i stor omfang af vandets organismer i indtil flere generationer årligt.
Under anaerobe forhold sker en frigørelse af fosfor fra det marine miljø.
Der står lidt om bundvending her:
http://www.fiberinternet.dk/pe...tnr2
Der fjernes en del næringsstoffer ved fiskernes og fugles aktivitet, men det er i småtingsafdelingen, det mindsker den iltmængder, der medgår ved omsætningen af dødt materiale.
Havet lider stort set af fosformangel, det gælder dog ikke de indre danske farvande, hvor der gennem årene har været en stor tilførsel fra ikke mindst rensningsanlæg, så der er akkumuleret en stor P-pulje.
Om sommeren er det kvæstof, der er i minimum, hvilket hænger sammen med, at der ikke udledes N om sommeren, hvor jordens vandbevægelse er opadgående. Visse områder betegnes af visse biologer som undereutrofieret (jeg tror det vaf Fl. Møhlenberg).
Fosfor var ikke med i landbrugets gødningsregnskab i de første vandmiljøplaner, hvor nogle kvælstoffikserede biologer fik gennemtrumfet er forkert grundlag, hvilket vist må værfe dokumenteret gennem årene.

Mvh
Per A. Hansen


19. jun 2009 kl 00:04

Finn Okkels

Re: Re: Spørgsmål om fosfat i vandmiljøet

Tak for nogle gode informationer og specielt nogle gode og overskuelige oplysninger under de anførte links.

Jeg vil hermed anbefale andre at studere informationerne om hvor lille/stor en del landbrugets udledning af kvælstof og fosfat udgør af den mængde af disse to næringsstoffer som vandmiljøet modtager på de anførte links..


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk