Big step

På 40 år giver det alligevel 152 cm. Så Armstrong ville i dag have sagt:

"This is a big step for a man, ..."

potentiel energi

hvor kommer i øvrigt den potentielle energi fra til at måne kan forskyde sig væk fra jorden, går ud fra at det er solen der trækker

den kinetiske energi må aftage da den blandt andet bliver brugt til at skabe noget friktion i den flydende del af kernen som går til opvarmning af denne
hvilket jo er med til at trække månen tættere på jorden

så sker den potetielle energigevinst jorden månen imellem på bekostning af den potentielle energi der er mellem jorden og solen?

Re: potentiel energi

Når månen kommer længere væk fra jorden, øger den sin potentielle energi. Denne energi bliver taget fra jordens rotationelle energi. Så samtidig med at månen bevæger sig længere væk, bremses jordens rotation op. Det har ikke noget med solen at gøre.

Den lidt længere forklaring:

Månen skaber tidevand på jorden. Der er altid en bule af vand, der vender mod månen, og en bule af vand på den stik modsatte side af jorden. Dette skyldes "tidekræfterne", som er det faktum, at tyngden fra månen varierer fra den ene side af jorden til den anden. Men fordi jorden roterer så hurtigt, er denne bule af vand altid lidt "foran" i forhold til månen. Det bevirker, at det træk mod jorden, månen oplever, peger lidt "forbi" jordens centrum.

Det er samme situation, som når du skal slynge en sten rundt om dit hoved i en snor: Når du skal have stenen op i fart, skal din hånd altid være lidt foran stenen. På samme måde trækker jorden månen op i fart (og dermed længere ud) samtidig med at månen nedbremser jordens rotation.

Snurretop

Hvor hurtigt ville jorden dreje i forhold til nu, uden månens påvirkning ?

Re: Snurretop

Hvor hurtigt ville jorden dreje i forhold til nu, uden månens påvirkning ?

Re: Re: potentiel energi

Der er altid en bule af vand, der vender mod månen, og en bule af vand på den stik modsatte side af jorden. Dette skyldes "tidekræfterne", som er det faktum, at tyngden fra månen varierer fra den ene side af jorden til den anden.

Tidekræfter

Der er altid en bule af vand, der vender mod månen, og en bule af vand på den stik modsatte side af jorden. Dette skyldes "tidekræfterne", som er det faktum, at tyngden fra månen varierer fra den ene side af jorden til den anden.

Det er ikke hele forklaringen på, at der også er en bule på den side, der vender væk fra månen. Jorden og månen kredser omkring deres fælles tyngdepunkt, og dette punkt ligger lidt væk fra jordens akse (jeg ved ikke hvor langt væk), så der slynges vand om på den side der vender væk fra månen. Jeg kender heller ikke forholdet mellem disse to kræfter, men jeg vil gætte på at slyngeffekten et størst. Som sagt kun et gæt.
Når jordens hastighed er sænket så meget, at månen har en geostationær bane omkring jorden, vil månen ikke fjerne sig længere væk.

Re: Tidekræfter

Solens påvirkning udgør ca. halvdelen af månens!

Johan Ståhl kom mig lidt i forkøbet; det vi præcist lærer på en dansk, anerkendt søfartsskole, er, at månen tiltrækker med ca. 70%, og solen med ca 30%. Altså er tidevandet kraftigst (højeste højvande), når sol og måne stå ud for hinanden (kaldes spring) - dette er nymåne, og, når måne og sol er længst væk fra hinanden - fuldmåne - (på den nordlig halvkugle forekommer spring ca. 1-2 dage efter disse månedlige begivenheder). Og omvendt, er det laveste højvande, når sol og måne står vinkelret ud for hinanden, ca. 7 dage efter springtiderne, kaldet nip.

Ergo, der er 2 springtider og 2 niptider, i hver måned.

Om "bulen" på bagsiden...!

En debattør efterlyser forklaring på den "vandbule", der opstår på den side af Jorden, der vender væk fra Månen.
Jo, Jorden som helhed er tættere på månen end havvandet på Jordens bagside. - Derfor trækker Månen mere i Jorden end i de nævnte vandmasser. Det giver naturligvis en "bule udad" på havet deromme.

Re: Re: Re: potentiel energi

Når jordens hastighed er sænket så meget, at månen har en geostationær bane omkring jorden, vil månen ikke fjerne sig længere væk.

Re: potentiel energi

Henning Sørensen:

Når jordens hastighed er sænket så meget, at månen har en geostationær bane omkring jorden, vil månen ikke fjerne sig længere væk.

Dinosaurerne

Har ikke regnet på det, eller taget højde for variationer i denne bevægelse væk fra Jorden, men måske har vi forklaringen på hvorfor dinosaurerne uddøde.
Dengang cirkulerede Månen rundt om Jorden i så lav en højde at det kostede knoppen på de høje dinosaurer, hvis de ikke dukkede sig i tide.

Re: Re: potentiel energi

Henning Sørensen:
Når jordens hastighed er sænket så meget, at månen har en geostationær bane omkring jorden, vil månen ikke fjerne sig længere væk.
Øhm!
Hvordan hænger dét sammen med, at geostationære bane, i forhold til Jorden (GEO) er ca. 36.000 km fra centrun, når nu Månens bane ligger og svinger mellem 406.700 og 356.400km, og øges med tiden?

Re: potentiel energi

Tidekræfterne bremser jordens rotation. Når rotationen er bremset så meget at et døgn tager en måned plus lidt mere, så er den geostationære bane i Månens afstand. Samtidigt bremses Jorden ikke mere af tidekræfterne fra Månen.

Re: Re: Re: potentiel energi

Max har allerede beskrevet det korrekt. Med den nuværende rotationshastighed er den geostationære bane ca. 36.000 km væk. Jo langsommere jorden roterer, jo længer væk ligger den geostationære bane. For tiden flytter månen sig 3,8 cm væk fra jorden pr. år. Det giver ca. 38 km på 1 million år. Effekten aftager jo længere væk månen kommer, så man kan ikke bare sige, at den har flyttet sig 38.000 km på 1 milliard år. Der er mere i praksis. I princippet vil al materiale inden for den geostationære bane (som jo ændrer sig med dalende rotationshastighed) blive sænket i hastighed, og til sidst blive indfanget af jorden, og al materiale uden for vil blive slynget længere ud.

Re: Re: Re: Re: potentiel energi

Så er Månen så langt fra Jorden, at den ikke kan fastholdes og, er i kredsløb om Solen!

Jordens cirkulation er bremset med nogle få timer, gennem de sidste 3-4 mia år, hvor Månen har fjernet sig i omegnen af 50 % af sin banehøjde.

Re: potentiel energi

Så er Månen så langt fra Jorden, at den ikke kan fastholdes og, er i kredsløb om Solen!

Jordens cirkulation er bremset med nogle få timer, gennem de sidste 3-4 mia år, hvor Månen har fjernet sig i omegnen af 50 % af sin banehøjde.

Om månen kommer så langt væk at jorden må give slip, ved jeg ikke.

Hvis vi ganske uvidenskablig siger, at månene hele tiden har flyttet sig 3,8 cm pr. år, giver det 171.000 km i hele jorden alder. Da effekten jo aftager er det mere, men man ved heller ikke precis hvornår månen blev dannet. Formentlig få 100.000 år eller mindre efter jorden dannelse, men jeg har set et bud på 3,8 mia. år siden, da man ved at jorden dengang fik en ordentlig en på frakken.

Re: Re: potentiel energi

Tidekræfterne bremser jordens rotation. Når rotationen er bremset så meget at et døgn tager en måned plus lidt mere, så er den geostationære bane i Månens afstand. Samtidigt bremses Jorden ikke mere af tidekræfterne fra Månen.

Vås!
Hvis Månen skal bremse Jorden så meget, at Månen er i geostationær bane i.fht. Jorden.
- Så er Månen så langt fra Jorden, at den ikke kan fastholdes og, er i kredsløb om Solen!

Jordens cirkulation er bremset med nogle få timer, gennem de sidste 3-4 mia år, hvor Månen har fjernet sig i omegnen af 50 % af sin banehøjde.

Samme princip bare med jorden omkring solen?

Optræder samme fænomen med jordens bane omkring solen? Er der nogen som ved, om jordens bane omkring solen er den samme som "altid" (antaget deffinition: ingen bevægelse de sidste 10.000 år)?
Et andet, måske simplere spørgsmål: Drejer solen om sig selv?

Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

David Anker
Ja det samme gør sig gældende med solen og jorden. Men det er lidt mere usikkert hvad der sker. Solen drejer om sig selv med en omdrejningstid mellem 25 og 34 dage. 34 dage ved ækvator og 25 ved polerne.
Solen er en gasplanet, så der er ikke noget fast holdepunkt, men man kan med simple midler se solpletterne vandre hen over solskiven.
Da solens rotationsakse hælder 63 grader i forhold til ecliptica (det plan jorden roterer i.) er det ikke sikert at resultatet er at jorden kommer længere væk. Nyere forskning tyder på at jorden vil ende med at falde ind i solen.(Schröder, K.-P.; Smith, Robert Connon (2008). "Distant future of the Sun and Earth revisited". Monthly Notices of the Royal Astronomical Society 386: 155.) Men samtidigt vil solen om ca 10 miliarder år vokset til en rød gigant som vil vokse til ud over jordens afstand.
Se eventuelt: http://en.wikipedia.org/wiki/S...Sun.

Re: Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Max

Tak for det gode svar, jeg anede faktisk ikke at solen roterede om sin egen akse så endnu engang tak :-)

Re: Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Men samtidigt vil solen om ca 10 miliarder år (være) vokset til en rød gigant som vil vokse til ud over jordens afstand.

Re: Re: Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Berndt
Bare vent og se!

Re: Re: Re: Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Ja, jeg venter spændt på at solen bliver en rød kæmpe ;o)

Re: Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Hvad så med jordens rotation og afstand til solen? Vil jorden også langsomt bevæge sig væk fra solen, og i givet fald, hvor meget?

Jeg synes jeg kan huske fra gymnasietiden en eller anden formel som forudsagde, hvor i afstand til solen, der var størst chance for at finde planeter - vil tidevandskræfterne mellem jord og sol blive opvejet af den effekt?

Følger af aftagende gravitations-'konstant'

Følger af en aftagende universel gravitation

I undertegnedes kvantekosmologi med aftagende gravitation vises det, at en aftagende gravitation bevirker en stadig forøgelse af afstanden mellem alle legemer, f.eks. himmellegemerne.

Den kosmisk aftagende gravitation svarer i de teoretiske formler til en aftagende talværdi af Newtons gravitations-’konstant’ G, der således antages at være IKKE KONSTANT i rum og tid!

-- Forøgelsen af afstanden mellem Jorden og Månen --
På grund af aftagende gravitation forøges afstanden mellem Jorden og Månen med omkring 1,2 cm/år. Den målte afstandsforøgelse er omkring 5 cm/år.
Differensen mellem værdien forårsaget af den aftagende gravitations-effekt og den målte afstandsforøgelse kan forklares ved bl.a. ’tide-kræfter’.

-- Forøgelsen af afstanden mellem Jorden og Solen –
På grund af aftagende gravitation forøges afstanden mellem Jorden og Solen med omkring
5 m/år.

-- Den voksende Jord --
Forårsaget af en aftagende gravitation ’vokser’ Jordens radius med omkring 0,2 mm/år svarende til, at Jordens radius er forøget med omkring 100 km i de seneste 500 millioner år.
At måle en så lille årlig ændring af Jordens middelradius er vanskelig, men måske er bl.a. kontinental-driften forårsaget af en 'voksende' Jord.

-- Hubbles lov --
At Universet som helhed udvider sig, kan også forklares ved en universel aftagende gravitation. Den såkaldte Hubble-parameter vises i undertegnedes teori at være et mål for den relative tidslige aftagen af Newtons gravitations-’konstant’.

Studér mere på:
http://louis.rostra.dk/kvant_0....htm

Hilsen fra
Louis Nielsen

Re: Følger af aftagende gravitations-'konstant'

Den målte afstandsforøgelse er omkring 5 cm/år.

Månen,

På sin vej gennem rummet, blev månen i sin tid indfanget af solsystemet, og fik tilhørsforhold til Jorden. (ingen yderligere data)
I en artikel 'Hvad er tyngdekraft', (Ny Impuls Nr. 3 sep 2009) citerer Ruth Olsen, Walter Russell's viden tilbage fra 1929.
Ifølge naturvidenskabens tyngdelov burde månen falde mod Jorden. De siger jo at en større masse tiltrækker en mindre masse. Men faktisk er månen ved at fjerne sig fra Jorden. Jo mere dens udadgående spiralbevægelse (læs; stof-ælde) bliver den dominerende, jo mere vil den fjerne sig for til sidst at gå helt i opløsning, sådan som alle lig er dømt til at gøre. I øvrigt trækker månen ikke i noget her på Jorden, tidevand skyldes havenes skvulpen på grund af Jordens slingren.
En kuglerund form er i perfekt balance, men når den som Jorden begynder at blive bredere ved ækvator, dvs, når cirklens radii ikke længere er lige lange, begynder den at slingre i sin rotation. Den må lige som en linedanser 'slingre' for at holde balancen.
Ifølge naturvidenskabens tyngdelov burde planeterne falde ind i solen, for den siger jo, at jo større masse jo større tiltrækningskraft. Men sådan er det tydeligvis ikke. Planeterne befinder sig just der hvor deres spændingstilstand passer med omgivelserne. Russell foretager det tankeeksperiment, at en kæmpehånd tog Jorden og placerede den ude i fx Jupiters bane. Den ville da straks svuppe tilbage på sin plads, hvor den spændingsmæssigt hører til.
(udpluk)

Venlig hilsen
Holger

Re: Månen,

Den ville da straks svuppe tilbage på sin plads, hvor den spændingsmæssigt hører til.

Re: Re: Månen,

I en artikel 'Hvad er tyngdekraft', (Ny Impuls Nr. 3 sep 2009) citerer Ruth Olsen, Walter Russell's viden tilbage fra 1929.

Tyngde,

Artiklen ta'r udgangspunkt i en aktuel artikel i seneste Illustreret Videnskab, med samme titel, der tegner et billede af en videnskab uden tilstrækkelige svar, og kære Berndt og Bjarne, I ved jo heller ikke hvad tyngdekraft er. (endnu)
Venlig hilsen
Holger

Så här tänkte jag som barn

Månen är med största sannolikhet resultatet av en stor sammanstötning mellan en annan himlakropp och jorden, ty.

Sannolikheten att något ska komma utifrån och inte accelerera in utan lägga sig i bana är mycket liten.

Så om månen skvätte upp som en droppe vid den stora sammanstötningen, förklarar det med att den ska avlägsna sig allt mer och få en alltmer elliptisk bana.

Så aplicerar jag min teori på hela vårt planetsystem....
Håller resonemanget då?

Kommer alla planeter från solen och avlägsnar vi oss allt mer i allt mer elliptiska banor?

Re: Så här tänkte jag som barn

Vår bana varierar mellan nästan rund och mer elliptisk, det är en av orsakerna till våra istidsperioder.

Om bara jorden och solen fanns, borde dock jorden avlägsna sig i en alltmer elliptisk bana.

Eller ?

Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

Men samtidigt vil solen om ca 10 miliarder år (være) vokset til en rød gigant som vil vokse til ud over jordens afstand.

Ja det TROR "man"... om det er rigtigt savner jeg BEVIS for !!

mvh Berndt

Supplere og revidere det Vi tænkte som børn,

Månen blev i forhistorisk tid indfanget af Solsystemet.
månen er et klodelig, (en død klode)
Jorden er et levende væsen, istider hører polerne til, hvis ismasser 'skubbes' til varmere områder, opstår en midlertidig lokal 'istid', indtil isen er smeltet, senest for 10-12.000 år siden.
(i korthed)

Venlig hilsen
Holger

Re: Supplere og revidere det Vi tænkte som børn,

Hvis Månen skal bremse Jorden så meget, at Månen er i geostationær bane i.fht. Jorden.
- Så er Månen så langt fra Jorden, at den ikke kan fastholdes og, er i kredsløb om Solen!

Re: Samme princip bare med jorden omkring solen?

jeg anede faktisk ikke at solen roterede om sin egen akse