Kritik: Regeringen blæser på natur-konvention
Planen om grøn vækst i Danmark betyder, at Danmark ikke kan leve op til en FN-konvention om biodiversitet, som skal sikre truede planter og dyr, konkluderer DMU-forsker.
Grøn vækst tillader plantning af energipil langs vandløb og søer. "Det er ikke natur," siger forsker.
Læs også
Læs mere om
Grøn Vækst–planen lover 75.000 hektar med ny natur til danskerne frem til 2015. Men ifølge Det Økologiske Råd og flere eksperter er det slet ikke nok til at Danmark kan leve op til FN-konventionen om biodiversitet.
Konventionen, som vi tilsluttede os i 1992 sammen med 170 andre lande, fastslår, at landene senest i 2010 skal have stoppet tabet af dyre og plante-arter i naturen.
»Grøn Vækst forholder sig kun til Natura 2000-områderne, som er en EU-sag. FN-konventionen om biodiversitet er ikke nævnt med ét ord,« siger faglig medarbejder i Det Økologiske Råd, Leif Bach Jørgensen.
Seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Århus Universitet mener heller ikke, at Grøn Vækst forholder sig seriøst til målet i FN-konventionen om at stoppe tilbagegangen i arter og naturtyper inden 2010:
»20 procent af vores land er natur, altså skove og lysåbne naturtyper, og det er her, de truede dyre og natur-typer findes. Men Grøn Vækst beskæftiger sig kun med de såkaldte Natura 2000-områder, der kun dækker otte procent af Danmark,« fremhæver han.
Dyrt at oprette ny natur
Ifølge Rasmus Ejrnæs er der store problemer ude i vores natur med for mange næringsstoffer, ophørt græsning, dræn og afvanding samt for tidlig hugst af træer:
»Og så burde man i øvrigt tænke på, at det er meget billigere at passe på de naturtyper, vi har, end bagefter at skulle hen og oprette ny natur: Det er nemlig rigtigt dyrt,« siger Rasmus Ejrnæs.
Ifølge Bach Jørgensen og flere forskere er ét af problemerne, at de 75.000 hektar ny natur er utilstrækkeligt til at kompensere for de braklagte områder, som regeringen i 2007 gav lov til at lægge under plov. Det drejede sig om 83.000 hektar, de blev opdyrket i 2008 og sandsynligvis mere i 2009. Fødevareministeren lovede i øvrigt højt og helligt, at man ville kompensere for de miljømæssige konsekvenser, ophøret af braklægningen måtte have.
»Og det sker i hvert fald ikke med Grøn Vækst, for allerede inden braklægningen blev ophævet, havde vi problemer med biodiversiteten,« siger Leif Bach Jørgensen.
Seriøs plan ønskes
Ifølge Grøn Vækst er det tilladt at plante energiafgrøder som for eksempel pil eller elefantgræs på de 50.000 hektar i de 10 meter brede bræmmer langs med vandløb og søer, som skulle holdes fri for sprøjtemidler og gødning. Det er professor Peter Esbjerg fra Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stærkt kritisk over for.
»Elefantgræs og energipil har intet med natur at gøre, siger han til Altinget.dk.
Professoren henviser til, at de 50.000 hektar randzoner allerede var lovet indført i forbindelse med vandmiljøplan 3.
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs mener, at selv om biodiversitet rent dokumentationsmæssigt står svagt i forhold til for eksempel vandmiljøområdet, så er det eksperterens vurdering, at mange naturtyper og arters levesteder i dag er truede:
»Hvis vi skal have stoppet tilbagegangen i 2010, så skal vi have uformet en seriøs plan for, hvordan vi får dyrene ud i naturen. Hvordan vi stopper transporten af næringsstoffer ud i naturen fra landbrug og industri - og hvordan vi kommer tilbage til et naturligt vandkredsløb,« spørger han.
