Leder: Iranoprør viser, hvordan teknologi åbner grænser
Konkret information på sociale medier som Twitter udkonkurrerer nu store medier som CNN.
CNN har i årtier stået stærkt, når det brænder på ude i verden og man vil have svar på hv-spørgsmålene: Hvad sker, hvor sker det, hvem er involveret. Har man brug for solid information, ja så har medier som BBC været et godt supplement.
Men de seneste dages udvikling i Iran har givet et helt andet perspektiv på de traditionelle journalistiske fyrtårne. Vi har oplevet et gennembrud for den rå, ufiltrerede malstrøm af information, holdninger, dokumentation, misinformation og spin, vås – samt menneskelig kontakt og konkret hjælp.
Hovedkanalen er den sociale tjeneste twitter.com, hvor man som bruger kan poste små sms-agtige budskaber, tweets. På Twitter kommer mange hundrede budskaber i sekundet og for at holde rede på dem, skriver brugerne tags - f.eks. #iranelection – ind i beskederne. Man kan så ganske let nøjes med at se de tweets, som indeholder dette tag. Evt. kan man filtrere yderligere.
Siden weekenden har denne kanal punkt for punkt været kilometer foran de store medier som CNN. Man har på nærmeste hold kunnet følge udviklingen i Iran:
* Stemmetal i starten. Uofficielle fordelinger. Rygter. Kritik. Tilløb til dokumentation for valgsvindel.
* Fotodokumentation for demonstrationer, som fjerner enhver tvivl om begivenhedernes omfang.
* Tidlige varsler om kommende begivenheder. ”Obama vil tale”. Ahmadinejad er rejst til Rusland, sidstnævnte nyhed var endda på Twitter før den kunne findes som AP-telegram på Googlenews.
* Frontberetninger fra begivenhederne.
* Dokumentation af sårede og omkomne. Billeder som i præcision og nøgenhed er langt tættere på virkeligheden, end de fleste pressefotografer kommer.
På samme kanal kommer også falske rygter, misinformation og vrøvl. For eksempel rygter om en forestående militær indrykning. Eller at vigtigt materiale er fjernet på Youtube.
Endelig kommunikeres om hjælp med serveres ip-numre og porte og om sikre tunneller. Twitter er kanal for kommunikation om kanaler på internettet og hjælper dermed mennesker med konstant at finde nye veje at kommunikere.
Sådan en ufiltreret strøm stiller store krav til læserens evner til kildekritik. Men med en fornuftig tilgang kan man være langt bedre orienteret end på de store internationale medier som CNN. Og langt mere konkret engageret.
På den måde anviser Twitter en ny virkelighed. CNN er ikke først længere. Nettet kommunikerer nu så hurtigt og intenst, at de gamle kanaler som CNN fremstår som søndagsaviser. De danske redaktioner på de store medier er derved rykket helt ned i tredje geled. Man kan ikke kalde sig velorienteret om en sag som denne, hvis man alene lytter til og læser de traditionelle danske medier.
De dage, hvor et land kunne lukke af for omverdenen og i ro og mag tryne indbyggere, er slut. Store mediers evne til at komme først er udfordret.
Det er den nye nyhedsvirkelighed, som vi nu ser tone frem med Iran som eksempel. Teknologien har igen rykket grænserne.
