en mulighed

Det var da en mulighed at Dong kunne bruge nogle af deres penge på bio-gas anlæg fremfor at bygge nye kulfyrede anlæg!!

Det ville de så kunne bruge til at vinde markeder i andre lande!!

Så at målet ikke er 100% udnyttelse af husdyrgødning fra gårde i 2020 er pågrund af manglende lyst til at bruge penge fra energivirksomhedernes side.

Ellers kunne landbruget eventuelt starte deres eget energiselskab??

Økonomi

Hvorfor har de ikke lært af vindmøllerne? Man skal give tilskud til den producerede strøm, ikke til anlægsudgifterne eller lånegaranti.

Vh Troels

Re: Økonomi

Fuldstændig enig.

Liberal Alliance foreslog netop dette, da også biogasbranchen har været ramt fejlagtige anlæg, der mere var bygget pga. anlægstilskuddet, end den efterfølgende evne til at producere.

Og det er egentlig lidt mystisk, idet der i energiaftalen var bred enighed og påført bemærkninger om, at man løbende kunne regulere i aftalen.

Biogassens kardinal problem

En væsentlig årsag til profit er produktion, men hvis produktionen æder mere energi end den selv frembringer, er der tid til eftertanke. Biogasprocessen har kun et begrænset profitområde og det er hvor man har adgang til billige tilskudsstoffer.
I et dambrug vokser fiskene kun ,hvis de fodres. I et biogasanlæg dannes der kun den metan , som fodringen giver mulighed for. Det er derfor et spørgsmål om ”hvor meget foder er der til rådighed”?
Hvis man afgasser gylle kunne man for år tilbage få ½ kubikmeter gas per kubikmeter gylle per dag. Men så fandt man på at tilsætte (fodre metanbakterierne ) forskellige ”affaldsstoffer” til processen. Og langsomt meget langsomt fordobledes gas produktionen, så den i dag efterhånden er oppe på 8 kubikmeter gas per kubikmeter gylle per dag.
Processen kaldes sømsuppe.
”En landevejsridder banker på hos en nærig kone. Og påstår han kan lave suppe på et søm. Snart viser det sig at den kan forbedres med gulerødder, så kartofler, så porrer o.s.v. Til sidst fik man en herlig suppe. Men sømmet var udgangspunktet.”
I vores tilfælde er det gyllen der er udgangspunktet. Og gylle kan ikke frigive alle de mange kulbrinter som man drømmer om. Derfor må man tilsætte kulbrinter. Og det sker i form af fiskeolie, affaldsfedt, harsket planteolie, industrifedtstoffer o.m.m.
Men spørgsmålet er så : Er det et biogasanlæg eller industridestruktion ?
Der er i Danmark affaldsfedt nok til måske 20 store biogasanlæg. Der er nu så mange , at der er penge i affaldet. Så det der før var gratis koster nu en del for biogasanlæggene. Og der er siden blevet et nyt marked for produktet , biodiesel. Hvorfor biogasanlæggene må påregne større omkostninger.
Det er helt i orden at bruge biogasanlæg til destruktion af affaldsfedt , harsk olie o.s.v. Men det koster rentabiliteten for dem der ikke kan få fingre i ”tilsætningsstofferne”. Og med politikernes udmelding om at bygge mange flere biogasanlæg (destruktionsanlæg) kan man i fremtiden kun forvente en ½ kubikmeter gylle per kubikmeter gas per dag.
Store anlæg der også nedbryder husholdningsaffald får naturligvis en del ”fedt og olie” fra affaldet og kan derfor nok være rentable uden tilsætningsstoffer, men det kan anlæg på ren gylle ikke.
Dertil kommer at der på det sidste er lukket op til mange slagterier i Danmark, der tidligere kunne levere svinefedt, fedt fra kloakfedtlåse og rensningsanlæg. Disse kilder er tørret ud og grisene slagtes nu i Horsens eller i Tyskland. I Horsens omdannes al affaldsfedtet som noget nyt til biodiesel.
Så skal vi have flere biogasanlæg bliver vi enten nødt til at dyrke olieplanter eller købe affalds fedtstoffer og olier i udlandet. Og det var jo nok ikke lige det politikerne tænkte.
Alternativt kunne vi betale et par kroner per kilowatt-time for strøm fra rene gylleanlæg udfra en ”grøn holdning” , så gyllen blev neutraliseret og lugtfri , men det er nok for politisk.

bliver også lagt på
http://www.nive2.dk
Ian

Re: Re: Økonomi

Hej Troels

Jeg tror egentligt ikke det på langt sigt er smart at give det som tislkud til en elproduktion fra biogas.
På den måde tvinger vi biogas til at producere el, hvilket i nogle perioder kan konflikte med en stor vindkraftproduktion.

Bundlinjen er jo den at der spares naturgas. Om jeg bruger den til at koge kartofler på eller et kv-anlæg bruger den til elproduktion er jo ligegyldigt. Bundlinjen forbliver uændret; der spares naturgas.
Derfor; giv tilskud til hver produceret m3 biogas, uanset hvor den avnendes.

Re. Biogassens kardinal problem

Interessant.
egentligt er det mærkeligt at den slags viden ikke kommer frem i et magasin som Ingeiøren, men skal findes i kommentarerne!!

Kunne også godt tænke mig en artikel om hvordan bilbatterier skal kunne genanvedes så der slet ikke bliver forurening med alle de batterier der kommer på markedet i fremtiden!!

Re: Re: Re: Økonomi

Bundlinjen er jo den at der spares naturgas. Om jeg bruger den til at koge kartofler på eller et kv-anlæg bruger den til elproduktion er jo ligegyldigt. Bundlinjen forbliver uændret; der spares naturgas.
Derfor; giv tilskud til hver produceret m3 biogas, uanset hvor den avnendes.

Re: Re: Re: Økonomi

Jeg tror egentligt ikke det på langt sigt er smart at give det som tislkud til en elproduktion fra biogas.
På den måde tvinger vi biogas til at producere el, hvilket i nogle perioder kan konflikte med en stor vindkraftproduktion.

Bio Gas . . . a la Bornholm

Jeg siger bare Velbekomme!

Bornholms Regionskommune mistede 70 mio. ved at garantere for det lokale 100% ejede kommnale el-selskab Østkraft´s investeringer i Biokraft.
- Her lagde man ud med et projekt som skulle være verdens første højteknologiske biogasanlæg.
Først gik entrepenøren konkurs. Efter den samme entrepenør lavede et nyt selskab, gik man i gang igen.
Så kom der alverdens problemer med gylleseparationen og filtrene til svovlrensningen der var for dårlig til at motorerne kunne køre.
- Efter diverse omstillinger og reparationer måtte man helt opgive at blive højteknologiske og nu satser man på et almindeligt "husmands-gasanlæg" som endnu ikke har produceret el der bare nærmer sig en middelstor vindmølles.
Der var også nogle lovmæssige problemer fordi kommunen anvendte kommunalfuldmagten og loven om elforsyning til at investere i Biokraft -uanset at formålet ikke var el-produktion, men kun at udvide landmændenes svineproduktion.
- Det hele var noget værre gylle og kommunen er nu indklaget til Statsforvaltningen for dette roderi som kostede de bornholmske el-ejere mere end de garanterede 70 mio. idet kommunen også - ulovligt - udloddede 200 mio. fra Østkraft og betalte staten 80 mio. kroner i dummebøde for kommunens ekstra indtægter.
Som rosinen i pølseenden måtte elselskabet Østkraft ud og låne kommunens udloddede beløb.
Dette bare til advarsel for de kommuner som pønser på diverse lav- eller højteknologiske BIO GAS anlæg.

Gyllegas og sovjetøkonomi.

Det burde være indlysende, at regningen for miljømæssigt forsvarlig håndtering af gylle bør betales af kødspiserne i forhold til, hvor meget kød de spiser, og hverken af elforbrugere eller skatteydere.

Ifølge mine oplysninger har den danske svinegylle et teoretisk energiindhold på ca. 5,8 PJ/år sv.t. 184 MW. Dvs. 0,7% af Danmarks bruttoenergiforbrug. Tallet er muligvis både 25 og 50% ved siden af . Hvis nogen har mere pålidelige tal, lader jeg mig gerne belære.
Prøv alligevel at betænke hvor meget el vi kan få ud af gyllen til supplement af vindenergien. Den i øjeblikket installerede vindmølleeffekt er ca. 3100 MW og i 2008 var den særdeles kraftigt varierende middelydelse 790 MW. De måske 100 MW – formodentlig langt mindre - som gyllegassen vil kunne give vil ikke engang kunne give et mærkbart bidrag til udglatning af vindkraften, og de vil heller ikke række langt i forhold til middelelforbruget på ca. 4100 MW.

Så statsmagten bør undlade at tvinge borgerne til at ofre penge på vind og gylle, idet det bidrag, tvangen giver til at mindske afhængigheden af olieproducenterne og reduktion af kuldioxiden, er helt ubetydeligt.

Hvorfor værdsættes den gode hensigt bestandigt så højt, at man glemmer at se på realiteterne? Og hvorfor anses spild af ressourcer ikke for at være umoralsk?

Re: Gyllegas og sovjetøkonomi.

Hvorfor???

Fordi de involverede parter.. øhh partier senere kan hævde, at vi mangler gylle, og dermed foreslå at vi skal producere langt flere svin i Danmark.

Derfor!

Brugerbetaling på Biogasanlæg

Hvis vi ikke kan få omlagt det danske landbrug til økologisk og blive fri for landbrugets industrisvineri med proteintvangsfodrede dyr som bliver syge og som overpisser det danske landskab med diverse medicinrester, så lad i det mindste landmændene selv finansiere biogasanlæggene - det er for deres skyld de bliver lavet i første omgang.

Re: Gyllegas og sovjetøkonomi.

Ifølge mine oplysninger har den danske svinegylle et teoretisk energiindhold på ca. 5,8 PJ/år

Re: Re: Gyllegas og sovjetøkonomi.

Hvorfor???

Fordi de involverede parter.. øhh partier senere kan hævde, at vi mangler gylle, og dermed foreslå at vi skal producere langt flere svin i Danmark.

Derfor!

Re: Bio Gas . . . a la Bornholm

Hej Ivar
Bornholmsprojektet er det mest indlysende eksempel på, at man ikke skal give anlægstilskud, men kun fokusere på produktionen. Derfor blev en forhøjelse af biogaselprisen foreslået. Men regeringen og særlig DF ville ikke være med, idet forslaget kom fra Liberal Alliance.

Så derfor kaster man nu branchen ud i et nyt anlægstilskudscirkus.

Ellers har jeg et særdeles godt kendskab til biogas, og når det gøres rigtigt er der rigtig mange fordele, bla. at det kan deltage i elmarkedet modsat mange andre VE-teknologier. Derudover kan biogas med sine mange fordele løse mange samfundsproblemer.

Og uanset hvad man mener om Dansk Landbrug, så tror jeg vi alle er glade for mad på bordet hver dag.

Men Bornholmsprojektet advarede vi fra vores værk meget kraftigt imod, men skrivebordsgeneralerne vidste bedre og det var så det.

Det nye forslag vil formentlig ikke rigtig sætte gang i noget, idet allerede nu er lykkedes for embedsmandsbureaukratiet at lave så indviklede regler, at ingen rigtig forstår hvad det går ud på.

Men inden man sætter en dom over biogas bør man undersøge emnet lidt nærmere, der er rigtig mange spændende synergier i denne produktionsform.

er der ikke fordele??

Så vidt jeg har hørt om gylle anlæg så får vi 3 gode produkter ud af dem!!
Derfor er jeg FOR udnyttelse af gylle istedet for at vi har en masse problemer og regler for udnyttelse af gyllen som den bliver brugt idag!!

fordele:
1. renere gødning til markerne i pille form
2. El
3. Varmt vand til fjernvarme.

Idag:
1.
gylle bliver spredt direkte på markerne og stinker som jeg ved ikke hvad.
2.
Gylle må kun spredes på dage hvor det ikke regner så der ikke er risiko for at det siver ned i grundvandet.
3.
gylle der ikke bliver absoberet på markerne skyller ned i åløb og søer. Hvilker medfører øget vækst af alger.
4. Selv med moderne spredningsudstyr kommer der bakterier i luften fra gyllen, der spredes med vinden. Hvilket absolut ikke kan være sundt!!

Så hellere at man udnytter de energi kilder der er optimalt end bare bruger en brøkdel af det potentiale der er i råstoffet.

Ligesom man kunne bruge de 45.000 tons mad der bliver smidt ud til at frembringe energi!!

45000 tons mad til energi.

Så vidt jeg er orienteret brændes langt den største del af vort affald og varmen herfra udnyttes i vidt omfang til fremstilling af fjernvarme og elektricitet.

Hvad er rationalet i i stedet at anvende den kasserede mad i biogasanlæg?

At det er ædlere og finee at lade mikroorganismer fremstille methan, der derefter brændes af i en dyr og overflødig og ineffektiv gasmotor eller hvad?

Re: Re: Re: Re: Økonomi

>Til Christian.

Jo men ændrer det ved at biogas erstatter naturgas, uanset hvad biogassen anvendes til.

Jeg kan ikke se andet end lagring af biogas vil være en unødig foranstaltning. Og dermed gøre biogas endnu dyrere ?
Vi er tilbage ved spørgsmålet om biogas kun kan få tilskud, fordi det producerer el eller der kan gives tilskud fordi det sparer naturgas.
Bundlinjen er stadigt at der spares naturgas, uanset hvem der fysisk afbrænder biogassen.

Re: 45000 tons mad til energi.

Hvad er rationalet i i stedet at anvende den kasserede mad i biogasanlæg?

Mineraler tilbage til marken og økonomi.

Jeg mener tydeligt at huske, at professor i kemiteknik, Per Søltoft, for over 50 år siden sagde, at fosfor kunne blive det første grundstof, der ville blive mangel på.
KAn nogen fortælle mig, i hvor høj grad den fosfor der udfældes på vore rensningsanlæg føres tilbage Markerne?

I øvrigt kunne jeg med hensyn til det delvis af mig betalte biogasanlæg på Mors ønske at vide:

1. Hvad er investeringen pr. ydet kW, og hvor lang er anlæggets forventede levetid.
2. Hvad bliver driftsomkostningen per kWh.
3. HVad bliver gennemsnitsydelsen i kW
4. Hvor mange kWh får man per svin/ko?
5. Hvor meget ville et ikke offentligt støttet anlæg fordyre et kg svinekød/1 kg mælk.

Disse tal foreligger forhåbentligt. Hvorfor i alverden forlanger INGENIØREN og læserne ikke at få disse tal på bordet. Mange af os har været eller er beskæftigede med projekter, hvor spørgsmål som de ovenstående skulle besvares fra projektet fødtes til et godt stykke efter det var realiseret.

Hvorfor affinder vi os så og nøjes med from snak, om alt det gode politikere og interesseorganisationer vil gøre for vore penge?

I sin seneste bog "Da klimaet blev hot" -hvad "hot" så betyder - har det noget med "hottentot" at gøre? - skrev klimaministeren at Verden skal ofre 55.000 milliarder $ - eller var det kroner? - på klimaet.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de nok skal formå at kradse dette beløb ud af vore tegnebøger. Men intet projekt bør naturligvis gennemføres uden et kvalificeret bud på resultater og konsekvenser.

Politikere og andre skal have ikke have lov til at føle sig fromme og gode, fordi de gør noget. Vi skal kun gøre noget, der nytter.

PS. Et kulfyret elværk med samme ydelse som Barsebäck udvikler over 6 millioner tons kuldioxid/år.