/energi

Grøn Vækst ignorerer eksperters skrappe kvælstof-plan

Regeringens længe ventede Grøn Vækst-plan ignorerer konklusionen fra landets syv miljøcentre, der mener, at en reduktion på 19.000 ton kvælstof er for lidt til at få et godt vandmiljø.

Af Anne Lykke, tirsdag 16. jun 2009 kl. 14:52

Regeringens længe ventede vækstudspil – Grøn Vækst – er nu endelig kommet. Regeringen vil fra 2010-2015 reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet med 19.000 tons og 210 tons fosfor, svarende til en tredjedel af belastningen i dag.

Vandmiljøet skal skånes blandt andet ved at oprette randzoner og vådområder, som skal holdes sprøjtefrie, gødningsfrie og dyrkningsfrie.

Men regeringens udspil ignorerer udmeldingen fra landets syv miljøcentre, der ifølge 23 konkrete vandplaner konkluderede, at en reduktion på 19.000 ton, svarende til 30 procent, langtfra er tilstrækkeligt.

Allerede sidste år fremlagde statens egne miljøcentre detaljerede planer for at leve op til EU's krav til vandmiljøet. 46 procent af kvælstofudledningen fra hovedsageligt landbruget skulle væk.

Ifølge opgørelserne, der er fra september 2008 bør reduktionen nærmere være 30.000 ton - fordelt på knap 8.000 ton kvælstof, som er hængepartier fra allerede vedtagne vandmiljøplaner og på 22.400 ton, som er nye tiltag i forhold til at leve op til vandrammedirektivet i 2015.

Miljøcentrenes store tal giver bedre mening end de 19.000 ton, sagde seniorforsker Brian Jacobsen ved Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet, til Ingeniøren i slutningen af maj.

»Jeg kan godt tvivle på, om en reduktion med 19.000 ton kvælstof er nok til at opfylde vandrammedirektivets krav i 2015. I vores analyse i Virkemiddeludvalg II angav vi, at den nødvendige samlede reduktion  kunne være helt op til 25.000 tons kvælstof."
 
Oppositionen trak sig ud af Grøn Vækst-forhandlingerne for flere måneder siden, fordi de fandt aftalen for uambitiøs og med for meget hensyn til landbruget og for lidt til miljøet.

Grøn Vækst åbner yderligere op for en ophævelse af maksimalgrænsen for antal dyreenheder per bedrift og grænsen for, hvor mange hektar jord en landmand maksimalt må eje. Det vil sige, at der åbnes op for kæmpe gårde med mange flere dyr end i dag.



16. jun 2009 kl 16:55

Jeppe Mai Jepsen

Venstre er landmandens Parti..!

Flot Ventres i kan bare det med og slå det danske landbrug ihjel..! Hvis det bliver ved på den måde med at danske landmænd skal bruge mindre og mindre gødnig, så kan de jo lige så godt lade danmark blive til en stor kæmpe Naturpark.. Fordi at landmændene kommmer da til og mishandle deres afgrøder, med alle de forskellige regler de skal leve op til.. Syntes at det er forlatterligt og en skam, at når man køre en tur i den danske natur se man at alle afgrøder sulter.. Men nu det var dyrerne der blev behandlet p den måde så skullle myndighederne nok være der til og sige stop.
Men må jo se om nogen af jer andre kan se det fra mit synspunkt.
Mvh Jeppe..


16. jun 2009 kl 17:55

Finn Okkels

Eksperter?

Problemerne med forurening af vandmiljøet med kvælstof og fosfat stammer især fra brug af gylle som gødning til afgrøderne. Anvendelse af kunstgødning/handelsgødning forurener langt mindre.

Dvs. hvis nu vi tager et sønderjysk svinebrug ved Flensborg Fjord og flytter det over på den tyske side – så har vi mindre gylle i Danmark og mindre kvælstofforurening, men mon Flensborg Fjord bliver renere af den grund?
Eller vi kunne flytte de bornholmske svinebrug til Baltikum. Foureningen med kvælstof og fosfat ville forsvinde fuldstænmdigt på og omkring Bornholm, men mon Østersøen bliver renere af det - tværtimod.
Producerer vi ikke svinene i Danmark bliver de selvfølgelig produceret et andet sted – med meget større forurening til følge, da Danmark er i absolut særklasse når det gælder om af minimere forureningen fra produktion af svinekød.

Vi kunne også reducere antallet af svin der produceres i Danmark – halverer vi antallet bliver produktionen af gylle halveret og forureningen af vandmiljøet med kvælstof og fosfat ville også blive halveret – eller mere end det.

Hvis et økologisk jordbrug forurener med ca. 30% mere pr produceret afgrødeenhed kunne man fjerne 30% af forureningen ved at producere de pågældende afgrødeenheder på konventionelle bedrifter – og samtidiogt kunne vi udlægge 30% af det tidligere økologiske areal som vild natur (eller kvælstofopsamlingszoner) og stadigvæk producere den samme mængde foder – og fødevarer som de økologiske jordbrug producerede (udbyttet er ca. 30% lavere på et økologisk jordbrug).

Mærkelig nok foreslår de rigtige "eksperter" at man udvider arealet med det forurenende økologisk jordbrug – regeringen vil ligefrem have arealet med økologisk jordbrug fordoblet - den del må kaldes Grøn Misvækst. For den tankegang kræver nok en hel særlig form for "ekspertise" – i stil med den de skriftkloge bruger når de læser Biblen eller Koranen – eller læser de regelsæt statsautoriserede økologiske landmænd skal følge.

Nogle af disse "ekspert"-løsninger svarer jo til at sige at man har en løsning på forureningen fra transportsektoren: 50% af forureningen fra transportsektoren fjernes ved at reducere antallet af personbiler og lastbiler med 50% - og ikke ved f.eks. at introducere og udvikle energiøkonomiske biler ... Kan man virkelig kalde det "ekspertise"?

Man kan hurtig blive ekspert i disse ting.
Det er jo den form for ekspertise Oppositionen har været på banen med. De giver udtryk for en hel særlig form for ekspertise når de samtidigt siger de vi skal bevare arbejdspladserne og den danske velfærdsstat – løsningen på denne særlige problemstilling er dog noget Oppositionen holder hemmeligt – det er jo klart, for noget så genialt ville Regeringen jo bare snuppe - men hvad nu Oppositionen alligevel ikke har løsningen - så har vi hverken velfærdsstat eller nogen der vil stemme på Oppositionen.

En rigtig ekspert laver ikke sådanne udregninger, som en folkeskoleelev nemt kunne lave.

En rigtig ekspert løser forureningen fra transportsektoren ved at lave energiøkonomiske biler, batteridrevne biler osv. Rigtig ekspertise drejer sig om at løse problemerne/anvise troværdige løsninger og ikke bare flytte dem eller lukke et af Danmarks største eksporterhverv - og lukke velfærdsstaten..
En rigtig ekspert anviser hvordan vi kan reducere forureningen med kvælstof og stadigvæk opretholde velfærden i Danmark - på en simpelt og realistisk måde.

Uden at være ekspert i det er der nogle indlysende løsninger på de problemer:

1. Tilsætning af fosfatase til foderet – derved kan man reducere gyllens indhold af fosfat markant ( se http://ing.dk/artikel/99399-mu...3544 og debtaindlæggene.
2. Udvikling af plantesdorter med lavere indhold af fytin – derved kan man formodentlig reducere behovet for fosfatgødning¨
3. Udvikling af mychorrhiza-systemer som gør at afgrødene kan udnytte fosfat bundet i jorden og ikke skal have tilført nævneværdige mængder af fosfat.
4. Optimering af amniosyre-profilen i foderet – derved kan man ungå at de aminosyrer der er i for høj koncentration nedbrydes og udskilles som kvælstof i gyllen.
5. Optimering af sukker-proteinindholdet i kvægfoder.
6. Større udbredelse af flerårige græsmarker – der siver stort set ikke næringsstoffer ned fra græsmarker – uover når de omlægges.
7. Reduktion af økologisk jordbrug – økologisk jordbrug forurener 30% mere med kvælstof pr produceret afgrødeenhed end konventionelle jordbrug – og økologiske jordbrug er i høj grad baseret på gødning med gylle.
8. Omlægning af økologisk og konventionelt jordbrug til pløjefrit jordbrug – pløjefrit jordbrug er den jordbrugsform der forurener mindst med kvælstof og andre gødningsstoffer.
Osv.

Der er en del flere løsninger end problemer ...


17. jun 2009 kl 01:48

avatar

Henning Sørensen

CO2

En ofte set påstand ved økologisk landbrug, er at der er mindre CO2-udledning. Er der nogen dokumentation for det? Arealet der skal dyrkes er jo 30% større, og det må jo koste tilsvarende mere CO2 til maskinel behandling af jorden. Man siger så at der spares en del CO2 ved at der ikke skal laves kvælstofgødning og sprøjtegifte, men er der ikke noget om at ihvertilfald nogle økologiske afgrøder kræver en del maskinel rensning, så man bruger mere CO2 dertil?
Man kan evt. fremstille kvælstofgødning med overskudsstrøm fra vindmøller, og/eller strøm fra kk om natten, og derved få en højere grundlast, og så holder det argument heller ikke!
En ting er sikkert: Man gavner ikke naturen med økologisk drift!!!!


17. jun 2009 kl 08:40

Finn Okkels

Re: CO2

En ofte set påstand ved økologisk landbrug, er at der er mindre CO2-udledning. Er der nogen dokumentation for det?

Nej, men der er masser af dokumentation for at sammenligner man et konventionelt landbrug der gøder med gylle og et økologisk landbrug der gøder med gylle, så er forbruget af energi ved den økologiske produktion meget større ( kan beregnes ud fra tallene i f.eks. http://www.agrsci.dk/djfpublik....pdf ).


Årsagen er at der bruges meget store energimængder til mekansik ukrudtbekæmpelse o.lign. (pløjning/harvning/radrensning) i det økologiske jordbrug, mens man i det konventionelle sparer en masse energi ved at bruge herbicider til ukrudtsbekæmpelsen. Energien der går til fremstilling og udbringning af herbiciderne er medregnet i dette regnestykke - et meget lille energiforbrug.

Desuden er mekanisk jordbehandling (pløjning osv.) meget mere skadeligt for truede og fredede dyr som f.eks. frøer og tudser end anvendelse af herbicider - dise dyr skaders ikke af de herbicider man anvender i dag.

Helt galt går det når man i det økologiske jordbrug bruger ukrudtbrændere o.lign. - energiforbruget bliver enormt og man dræber alt det man skulle passe på: frøer, tudser, biller, smådyr ...

Tankevækkende nok bruger mange kommuner nu ukrudtbrændere til bekæmpelse af ukrudt - fordi man ikke vil bruge herbicider - det har medført at energiforbruget er steget dramatisk og skaderne på dyrelivet er også alvorligt - ligesom der er problemer med det etiske - er det acceptabelt af f.eks. frø og tudser der rammes af flammerne langsomt dør under store lidelser?


17. jun 2009 kl 09:34

avatar

Per A. Hansen

Re: Lysenko?

Regeringens længe ventede vækstudspil – Grøn Vækst – er nu endelig kommet. Regeringen vil fra 2010-2015 reducere udledning af kvælstof til vandmiljøet med 19.000 tons og 210 tons fosfor, svarende til en tredjedel af belastningen i dag.

Landbruget har leveret den ene N-reduktion efter den anden på baggrund af nogle udokumenterede teorier om sammenhænge mellem N-udledninger og iltsvind. Som landbruget forlængst har nævnt, så har disse reduktioner ikke medført nogen målelige miljøeffekter!
Landbruget har forlængst prøvet at fortælle, at det er hovedsageligt fosfor, der er problemet - ikke kvælstof, som hurtigt forsvinder i vandmiljøet.
Miljøpolitikken er imidlertid lagt i hænderne på personer med ingen eller liden kendskab til landbrugsdrift - svarende til at man sætter pædagoger til at projektere bro- og vejbyggeri.
Fosforproblemet stammer overvejende fra fortidens store fosforudledninger fra især vaskemidler, det fosfor forsvinder ikke fra vandmiljøet, men genbruges indtil flere gange årligt. Vandmiljøplanerne har været udmærkede fordi de bidrog til at fjerne fosfor - men al diskussion har drejet sig om et ret ligegyldigt problem - kvælstof. Det kan enhver få dokumenteret ved at se på Holland, der gennem mange år har haft en betydelig større N-udledning end her i landet. Ingen iltsvindsproblemer overhovedet.
Den overvejende del af fosforforureningen til vandmiljøet stammer ikke fra landbruget, men fra brinkerosion, som DMUs skrivebordsteoretikere betegner som landbrug - åbenbart for at sløre at de har taget fejl gennem årene!
Det ser ud til at regeringen er hårdt presset af de såkaldte "grønne bevægelser", som lider af den tvangstanke, at svaret er overgang til økologisk landbrug.
De største synder m.h.t. N-udledning er:
1. bælgplanter
2. husdyrgødning
Finn har ret i sit udmærkede indlæg ovenfor.
Økologisk landbrug er storforbrugere af begge og leverer derfor ikke nogen reduktion af fosfor og kvælstof.
Landbrug uden husdyr anvender mineralgødninger og har den absolut laveste N-udledning.
Økologisk drift kræver husdyr for at sikre afgrøderne en rimelig gødskning, derfor er der ingen fremtid i husdyrløs, økologisk drift.
På Askov Forsøgsstation findes parceller, hvor man ikke har tilført gødning de sidste godt 100 år. Måske burde Folketinget tage på en studietur?

Mvh
Per A. Hansen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk