Overhalingsbane på cykelstien, adaptive signalskift, lanelights, glatførevarsling og servicestationer er nogle af de tiltag, der kan gøre cyklen til et reelt alternativ til bil, bus eller tog.
På supercykelstierne er det lettere at komme hurtigt frem, samtidig med at cyklisterne tilbydes et højt serviceniveau – det skal få flere trafikanter til at tage cyklen til arbejde.
Cykelindfaldsveje og tværforbindelser
Idéen er, at et net af supercykelstier skal fungere som cykelindfaldsveje samt som tværforbindelser i byen. Det vil flytte flere cyklister med en højere gennemsnitshastighed end det f.eks. kendes fra de grønne bølger, der er etableret i dag.
Hver supercykelsti kan opgraderes med forskellige tiltag på baggrund af cykeltællinger, potentialet for at få trafikanterne til at vælge cyklen samt kommunale ønsker om at opgradere servicen i visse områder af hovedstaden. På den måde etableres et gradueret net af supercykelstier.
Konceptet om supercykelstierne er to-delt, hvor den ene del handler om fremkommelighed og den anden om service til cyklisterne.
Fremkommelighed
Fremkommeligheden skal primært forbedres ved at optimere og udbygge de allerede eksisterende grønne bølger. Det skal gøres på flere måder:
Grøn Bølge (fast program).
De eksisterende grønne bølger udbygges til at indeholde flere aspekter, samtidig med at der etableres nye supercykelstier med grønne bølger. De grønne bølger udbygges ved, at større grupper af cyklister registreres via video eller spoler, så programmet evt. kan forlænges. Samtidigt etableres perroner på de eksisterende busstoppesteder, så fodgængerne får vigepligt i stedet for cyklisterne. Det giver cyklisterne bedre mulighed for at følge den grønne bølge.
Lanelights
Den grønne bølge understøttes med lanelights, der placeres med ca. 15 meters afstand i eller ved supercykelstien. De viser, hvor hurtigt cyklisterne skal køre for at ramme den grønne bølge.
Adaptive signalprogrammer for cyklerne sikrer, at større grupper af cyklister kan iværksætte en grøn bølge, når det faste grøn bølge-program ikke kører. Cyklisterne kan enten registreres via spoler, video eller RFID-teknologi (Radio Frequency Identification), der f.eks. kan være indbygget i cykler, hjelme eller mobiltelefoner.
Fast Lane – Comfort Lane
Som et yderligere tiltag kan der etableres to spor på brede nylagte stier eller på eksisterende stier med en bredde på min. 3 meter. Stierne kan opdeles i ’comfort lane’ og en ’fast lane’, hvor ’fast lane’ bl.a. fungerer som overhalingsbane for de hurtigtkørende cyklisterne. ’Fast lane’ suppleres med lanelights for visning af grøn bølge, hvor hastigheden afgøres af intensiteten af cykeltrafikken i ’comfort lane’. Når intensiteten på ’comfort lane’ er høj nedsættes hastigheden på ’fast lane’ for at forbedre sikkerheden og for at undgå, at cyklister fra ’comfort lane’ kommer i vejen for cyklister i ’fast lane’ ved start efter rødt i et signalanlæg. På ’fast lane’ kan hastigheden variere mellem 20-25 km/t.
Intensiteten af cyklister i ’comfort lane’ kan registreres via spoler, video eller RFID-teknologi.
Sikring mod højresvingsulykker
Som supplement kan supercykelstierne udbygges med en sikring mod højresvingsulykker. Det kan ske i form af de tiltag som Københavns Kommune allerede er ved at implementere, hvor tegngivning eller dynamisk afmærkning varsler lastvognschauffører om cyklister i krydsområdet.
Service
Servicestationer
Langs de mest belastede cykelruter og ved trafikale knudepunkter kan der etableres cykelservicestationer, hvor det er muligt at vedligeholde sin cykel med forskelligt udstyr f.eks. til luft og vask mm. Der kan desuden opsættes automater med de mest basale ting så som lappegrej, cykellygter. mv., dog uden at det bliver en konkurrent til den lokale cykelhandler.
Rejsetidsinfo
Ved større trafikale knudepunkter samt langs de primære cykelruteforbindelser kan der placeres rejsetids-infostandere samt cykelbarometre mm. for at holde fokus på cykeltrafikken.
Langs supercykelstierne kan der opstilles standere med realtidsinformation om den kollektive trafik på ruten, så man kan skifte til kollektiv trafik, hvis f.eks. vejret bliver dårligt.
Parkeringshenvisning
Etablering af p-henvisning til cyklister ved større trafikale knudepunkter vil også være en god service. P-henvisningen kan eventuelt skilte med overvågede p-pladser og åbne pladser eller superservice-pladser, hvor man kan få sin cykel serviceret, mens den er parkeret.
Hilsen Filip Zibrandtsen og Casper Wulf/Rambøll