Obama genopliver omstridt kulkraftværk med CO2-lagring
I januar sidste år droppede Bush-regeringen støtten til at rense CO2 fra et nyt kulkraftværk. Nu genåbner Obama-regeringen projektet med en bevilling på 5,9 milliarder kroner.
Læs også
-
Miljørapport om at lagre CO2 i undergrunden: Det er fup og fidus
-
Amerikansk milliard-projekt skal udvikle det CO2-fri kulkraftværk
Læs mere om
Efter en pause på halvandet år forsøger amerikanerne sig nu atter med det CO2-fri kulkraftværk Futuregen. Det er resultatet af en aftale, som det amerikanske energiministerium netop har indgået med Futuregen-alliancen - en sammenslutning af de 20 største elselskaber og kulminer i USA.
Ifølge aftalen skal der opføres et kulkraftværk på 275 MW i staten Illinois. Kullene forgasses, hvorefter CO2 udskilles fra gassen, inden den brændes af. CO2'en bliver derefter lagret dybt i undergrunden.
Ifølge energiministeriet er det fra begyndelsen planen at opfange 60 procent af drivhusgassen, mens det forventes at nå op på 90 procent i den sidste fase af projektet.
Projektet med det CO2-fri kulkraftværk blev oprindelig sat i gang i 2003 af George W. Bush-regeringen, men energiministeriet valgte i januar 2008 at skrinlægge det på grund af budgetoverskridelser.
Halvandet år efter har Obama-regeringens energiminister, Steven Chu, altså valgt atter at støtte projektet, som bliver det første kommercielle kulkraftværk i USA, som udskiller CO2 og lagrer det i undergrunden
»Ikke alene vil forskningen i dette område kunne begrænse udslippet af skadelige drivhusgasser, men det kan også i sidste ende føre til lavere udledninger over hele kloden,« siger Steven Chu til Engineering News Record.
Han henviser til muligheden for at sælge den nye teknologi til Kina og andre store lande, der hovedsagelig bruger kulkraftværker.
Ifølge Engineering News Record bliver Futuregen et af regeringens højest profilerede projekter, idet næsten hele bevillingen, omkring fem milliarder kroner, stammer fra den økonomiske krisepakke, som præsident Obama lancerede tidligere på året.
De 20 private selskaber bidrager med mellem 2,1 milliard kroner og 3,2 milliarder kroner.






