/forskning

Klimaeksperter skal udruges i ny forskerskole med DTU i spidsen

Alt fra solceller til biobrændsler og brintopbevaring skal undersøges på en forskerskole med 21 ansatte. Universiteter i Tyskland, Holland og Danmark står bag initiativet.

Af Lene Wessel, tirsdag 16. jun 2009 kl. 13:16

Oprettelsen af en ny europæisk rugekasse for unge forskere skal tage kampen op mod de accelererende klimaforandringer.

Bag den såkaldte European Graduate School on Sustainable Energy står DTU sammen med Technische Universität München (TUM) og Eindhoven University of Technology (TU/e).

Ideen med samarbejdet er ifølge en pressemeddelelse fra DTU, at de tre universiteter sammen kan arbejde mere effektivt med at udvikle bæredygtige energiteknologier.

Forskerskolens arbejde tager udgangspunkt i forskellige temaer: Første tema er ”den molekylære tilgang til bæredygtig energi”, hvor forskerne skal beskæftige sig med så forskellige områder som solceller, biobrændsler og brintopbevaring.

»Ved at slå tre universiteters kræfter sammen inden for området får vi en helt unik chance for at skabe et videnfællesskab, hvor der arbejdes målrettet med nye bæredygtige teknologier. Ved at skabe en fælles forskerskole har vi samlet langt mere volumen, end vi ville kunne hver for sig,« siger Martin Bendsøe, der er dekan for internationalisering samt kandidat- og ph.d.-uddannelserne på DTU.

To årlige møder på tværs af landegrænser
Professor Ib Chorkendorff, DTU Fysik, står sammen med en hollandsk og en tysk forsker i spidsen for skolen.

Etableringen af skolen betyder, at DTU nu lige som TUM og TU/e ansætter to post doc og fem ph.d.'er, som skal danne fundament for skolen.

Dermed bliver der i alt 21 faste medarbejdere på forskerskolen, som de tre universiteter supplerer med erfarne forskere og forskergrupper, så gruppen kan blive endnu større og give de nyuddannede et stort netværk.

Det er meningen, at forskerne regelmæssigt skal mødes på tværs af landegrænserne, foreløbig mindst to gange om året.



16. jun 2009 kl 14:47

Peter Hansen

Pop

Det er poppet at sige at man uddanner nogen til noget 'Sustainable'. Betyder det at de andre studerende uddannes til 'Unsustainable'?
Alle ingeniører skal kunne kombinere konkret viden med nysgerrighed, skabertrang og forståelse for markedet.


16. jun 2009 kl 19:48

avatar

Palle Jensen

Generalister

Jeg synes det er godt at sætte fokus på dette brændende vigtige område.

Oplægget kunne få een til at frygte at det bliver de sædvanlige spillere: bioetanol og brint.

Der må være en åben tilgang, sådan at alle aspekter bliver udforsket, ikke kun dem, som der allerede står store virksomheder bag.

Der er brug for generalister, der kan sætte tingene i perspektiv.


16. jun 2009 kl 20:14

avatar

Troels Halken

Re: Generalister

Er det klimaeksperter eller ingeniører i energi? Det fremgår ikke rigtigt.

Vh Troels


19. jun 2009 kl 11:35

Tobias Thomsen

Re: Pop

Det er poppet at sige at man uddanner nogen til noget 'Sustainable'. Betyder det at de andre studerende uddannes til 'Unsustainable'?
Alle ingeniører skal kunne kombinere konkret viden med nysgerrighed, skabertrang og forståelse for markedet.

Problemet er vel netop at de flestes "konkrete viden, nysgerrighed, skabertrang og forståelse for markedet" er baseret på et forbrugs- og vækst-kriterie? Hvis der ikke er penge i det, så er ideen meget sjældent brugbar, og enten må den forkastes, ellers skal der bruges enorme kræfter på at skrabe kredit sammen til at få den op at stå. Bæredygtighed kan ganske enkelt ikke kombineres med yderligere vækst - og slet ikke i den vestlige verden, hvor energiflowet/ ressourceforbruget (og dermed velstanden) er nået et niveau, som aldrig ville kunne understøttes permanent af samme område som forbruger ressourcerne.

Derfor mener jeg faktisk at alle der ikke uddannes bæredygtigt, uddannes ikke-bæredygtigt. Det newtonske verdensbillede er vel stadig det primært herskende i vores del af verden, og det fundament vi uddannes og dannes på? Med dette verdensbillede følger en tænkning i kvantiteter og forråd - og en verden med fokus på måling, bearbejdning og forbrug af døde energikilder. Nu bliver energikilderne igen dynamiske, vi skal til at tænke i kredsløb og strømme i stedet for forråd og det gør ressourcerne svært kvantificérbare - 1/10 af en bunke kul er stadig en bunke kul, men 1/10 af et økosystem er en katastrofe! I stedet for at tage udgangspunkt i hvad der er fysisk muligt (og sjovt og spændende for forskere og ingeniører at lege med), bør man begynde at tage udgangspunkt i hvad der reelt set er nødvendigt - og bæredygtigt. Derfor burde man måske holde op med at lade markedet og den brede befolknings begær beslutte hvad der er gode og dårlige ideer, og i stedet starte med termodynamikkens 2. lov og et kursus i entropi. Alternativet er en hedonistisk kamikaze-livsstil, hvor vi accepterer konsekvensen, og "smilende fyrer menneskeheden af med et brag"... udfordringen ligger i at der sikkert er mange moderne mennesker der vil fortrække "crash and burn" tilgangen - for så slipper de for at droppe deres nuværende apatiske tilgang til livet, og dets overfladiske lethed, og de kan stadig proppe sig med bedøvende sanseindtryk, varm luft ... og Fluoxetine ; )

de venligste hilsner
Tobias


20. jun 2009 kl 13:21

Jens Madsen

Re: Re: Pop

Det er udmærket, at man laver en decideret forskerskole, der er eksperter indenfor klimevenlige teknologier. Men, man burde satse mere bredt, da alle ingeniører i princippet skal lære at indrage miljø og klima, når de udvikler produkter. Dette er ikke "kun" for en lille forskerskole.

Som eksempel, er parametre som miljøbelastning, produktlevetiden, energiforbruget osv. væsentlige at indrage, og lære at udvikle til at gøre optimal. Idag, udvikles mange produkter stadigt til "forbrug", og dette medfører naturligvis kort levetid, høj miljøbelastning, og måske højt energiforbrug i forhold til det som kunne være opnået, fordi der optimeres på laveste pris. Værdinormer, som forbrug, hører fortiden til. I fremtiden, skal produkter kunne holde, de skal være så teknologisk fremsynede, at de ikke må kasseres, de må ikke gå i stykker, de skal have lav miljøbelastning, og de skal have ultra lavt energiforbrug, samt så mange dele af komponenterne skal kunne genbruges, med så lav miljøbelastning som mulig, når produktet kasseres.

Alle disse parametre, gælder for enhver ingeniørvidenskab. Alle, har behov for, at lære at lave "kvalitet" der holder længere, og anvende miljøvenlige komponenter, samt kunne regne på miljø belastning. Alle, har behov for, at kunne lære at tænke sig om med hensyn til energiforbrug, og spare energi, hvor det er muligt - og hvor det ikke er muligt, at måske gøre det muligt.

Miljø og klima, er ikke et område, som skal begrænses til et lille antal forskere, i en "klimaklasse" på DTU. Det er et område, som skal være aktiv del af undervisningen, hos alle ingeniørerne. Vi har behov for, at man går fra et samfund, hvor alt blev udviklet til størst mulige forbrug, og største ydelse, til et samfund, hvor alt udvikles til mindst mulige miljøbelastning og forbrug.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.