Havarieksperter: Airbus brækkede i to stykker over Atlanterhavet
Flight AF447 brækkede itu i luften, viser undersøgelser af døde passagerer. Nu har Air France udskiftet alle hastighedsmålere på sine fly.
Fraværet af Flight AF447's sorte bokse giver ikke havariefterforskerne andre muligheder end at studere de døde passagerer og flyets vragstumper. Men ligsynet af de første 16 passagerer tegner nu et vagt billede af, hvad der skete i uvejret over Atlanterhavet 1. juni - passagererne faldt i fri luft med så stor hastighed, at deres tøj blev flået af. Og de var døde, før de ramte vandet. (Foto: Wikipedia)
Læs også
-
Myndigheder: Piloter må lære at flyve med dårlige fartmålere
Læs mere om
Dokumentation
Undersøgelser af de døde passagerer fra Flight AF447, som forsvandt i Atlanterhavet 1. juni, giver nu yderligere oplysninger til opklaringen af den mystiske flyulykke.
I alt er nu 50 af de 228 ombordværende fundet, og heraf er der udført officielle ligsyn på 16 af dem.
Blandt resultaterne hæfter man sig ved fraværet af forbrændinger eller røgpartikler på ligene. Det kunne tyde på, at flyet ikke har været i brand, og måske heller ikke har været udsat for en eksplosion, skriver den engelske avis The Telegraph.
Desuden er de dødes beklædningsdele flået af, og det tyder, at de har befundet sig i fri luft, mens det forulykkede fly styrtede ned fra 11-12 kilometers højde. Desuden er ligene fundet i to grupper på havet med 80 kilometers indbyrdes afstand.
Efterforskerne mener derfor, at flyet er brækket itu, inden det ramte vandet.
Endelig er der ikke fundet vand i ofrenes lunger, og det viser, at de ikke er druknet.
Alle pitotrør er nu udskiftet
En talsmand for den franske pilotforening SNPL, Erick Derivry, har oplyst til Associated Press, at Air France nu er færdig med at udskifte alle pitotrør på sin Airbus 330 flåde.
Han understreger dog, at der ikke findes beviser for, at Flight AF447's pitotrør skulle være årsag til flystyrtet.
Pitotrørene er blevet mistænkt, fordi der i de seneste måneder har været flere episoder, hvor denne type pitotrør kortvarigt har givet forkerte hastighedsdata til flycomputerne, mens der er fløjet i stor højde. Årsagen er ikke fuldt opklaret, men der kan dannes is i rørenes åbninger under bestemte vejrforhold.
Hastighedspræcisionen er særligt kritisk ved flyvning i stor højde, fordi stallhastigheden vokser med det faldende lufttryk, mens lydens hastighed falder med den faldende temperatur. Dermed indsnævres det hastighedsinterval, som er muligt at flyve i.
Et Airbus 330 er ikke konstrueret til at overskride lydens hastighed, og det kan tage skade af det.
Flyets autopilot sørger for at holde flyet inden for de to hastighedsgrænser. Men når hastighedsmålingen bliver usikker på grund af problemer i pitotrørene, kan autopiloten ikke udføre den opgave præcist.
Flyfabrikanten Airbus har derfor udviklet en ny og bedre model af pitotrøret, og Air France var i gang med udskiftningen, da ulykken skete.
Første Pinger Locator er taget i brug
Den første af to amerikanske undervandssensorer er nået frem til ulykkesområdet, og den kom i arbejde i går mandag 15. juni, hele femten dage efter ulykken.
Dermed er der nu kun cirka to ugers batteritid tilbage i de to sorte bokse. Boksene udsender en ping-lyd, som kan høres op til to kilometer væk i vandet, når der er stille. Men eftersøgningsområdet er meget stort, over 5.000 kvadratkilometer.
Sensorerne, de såkaldte Pinger Locators, skal trækkes langsomt efter et hollandsk fartøj i et zigzag-mønster, som dækker et stort havområde. Den anden sensor tages i brug i dag.
En canadisk luftfartsekspert, Pierre Jeanniot, mener, at flyulykken og den efterfølgende eftersøgning viser, at brugen af sorte bokse er forældet. Teknologien har udviklet sig så hurtigt, at det nu er muligt at sende omfattende data om et fly via satellitkommunikation, herunder GPS-positionen, så snart et fly er i vanskeligheder (se link nedenfor).
