Mere data på vores side netop nu...
Der er nu også video fra testen, og mange flere billeder på vores side.:
http://www.copenhagensuborbita....com
Kristian von Bengtson
HATV testen i søndags var billedskøn på alle måder og nederst er et link som man kan besøge og nyde synet. Men læs lige først teksten...
Efter denne test kan vi konstatere at udviklingsarbejdet med HATV raketten nu er afsluttet med succes, og de små bugs designet udviste sidst er behandlet og løst.
Vi kan konstatere at vores hybridmotorer både er overordentligt driftsikre, og meget vigtigt - lader sig opskalere tilsyneladende i det uendelige. Vi startede med 0.5 kg drivmiddel i den aller første testmotor i 2006, og kører nu med 140 gange så meget brændstof uden at observere andet end at det er lettere at få plads til alt. Jeg ser ingen hindring for at gå til HEAT størelse - eller langt videre. Det er i overensstemmelse med lærebøgerne - og hermed eftervist.
De er på dette stade nogenlunde lige så effektive som professionelle faststofraketter. Men det kan forbedres en hel del. Frem for alt er de sikre og bund pålidelige.
Jeg har arbejdet med såvel faststof som vædskeraketter og aldrig oplevet noget med så stor pålidelighed. Det var nærmest med vandtro jeg igen så en af disse voldsomme maskiner vågne til live og levere varen - man er som raketudvikler så vant med "catastrofic engine failure" at det når det udebliver i et udvilkingsprojekt næsten får en til at mistro måleresulterne.
Så fik vi iøvrigt mindre ocilationer og højere trykkraft i samme tid en sidst.
Vores organisation med Flight Director von Bengtson i spidsen fungerede også effektivt - og vi fra boostergruppen kunne uforstyrret arbejde med motoren mens målefolk og sikkerhedspersonale sørgede for beton afskærmning, strøm, kabler og meget andet.
Jeg har en ting på hjerte her.
Der er tre nationer i verden der magter at sende nogle af deres borgere uden for atmosfæren og ud i rummet. Det er Rusland, USA og Kina.
Hvis vi lykkes kan Danmark blive den fjerde.
Det vel og mærke med et "homegrovn" space transportation system - og ikke på tommelfingeren hos andre launch providers.
Vi har pustet en lille flamme igang her ude på "Øen" og jeg opfordrer til at man overpøser den med benzin og flydende ilt. Det vil glæde mange med fantasien og opdagelsestragen i orden hvis vi lykkes med dette projekt.
Benzin på bålet er f.eks. at invitere os til at give foredrag for virksomheder - vi tager ikke ikke selv noget honorar for det - men projektet får en dims - sådan har vi fået grafitten til den store raketdyse og acryldomen til rumskibet. På den måde kan vi skaffe de fleste materialer vi har brug for. Det har hver gang været et dejligt gensidigt inspirerende møde for både os og vores "ofre"
En anden slags benzin på bålet...er at hvis man er faglært metalarbejder eller praktiker inden for elektronik - at give en hånd med. Akademiske grader er ingen hindring - men det er den håndværksmæssige kunnen vi mest har brug for.
http://78.47.10.93/test/csub_2009_06_14/
Peter Madsen
Der er nu også video fra testen, og mange flere billeder på vores side.:
http://www.copenhagensuborbita....com
Kristian von Bengtson
15. jun 2009 kl 23:39
Det er sku flot og grundigt arbejde det der, tillykke med resultaterne!
16. jun 2009 kl 09:18
Hej Peter og Kristian
Jeg syntes det i har gang i her er så super fedt at det ikke kan beskrives, keep up the good work!
Jeg har et enkelt spørgsmål efter jeg så videoen af testen fra i lørdags. Til sidst ser man flammen ændre retning op og ned. Hvad er det der får den til det og kan det ikke gå hen og blive et problem når den skal opad? Jeg tænker på at hvis thrusten pludseligt er 200kg lidt til siden fremfor lige nedad?
/Anders
16. jun 2009 kl 14:00
Det er vidunderligt 'højtflyvende' ambitioner og arbejde I har gang i..!! Ville ønske jeg kunne have set testen i søndags.
På jeres www står "HATV, Europe's Biggest Amateur Rocket Test-Firing Completed" .. - Selv om amateur vist er knapt så negativt ladet som på dansk, ville 'independent' eller 'private' måske klinge bedre...?
Hej Simun,
Det er lidt kringlet. På den ene side så er det vigtigt at bedømme projektet inden for den rette liga - og set med Lockheed Martins øjne er det ikke nogen specielt imponerende raket eller nogen specielt imponerende mission. Herregud - hvad er syv minutter i rummet for en person mod syv personer i kredsløb i mange dage.
Vi kalder os amatører fordi vi spiller i den liga og umiddelbart bør sammenlignes med DARK, DSC eller hollandske NERO - amatør raket klubber der selv udvikler motorer. I den sammenligning kommer vi på nogle punkter nok pænt ud - vi laver nogle endog meget kraftige og åbenbart pålidelige motorer - og på andre punkter har vi ingen ting. Vi har f.eks. aldrig fløjet en raket. Det er ren spekulation at HATVen med sine 1.4 ton trykkraft og 200 kg egenvægt overhovedet kan flyve...
Vi får heller ikke løn for indsatsen og må derfor klare os fra hånd til mund - altså er vi amatører.
Jeg sætter en del pris på at vi laver dette projekt i den kontekst og ikke som virksomhed eller officielt nationalt rumargentur. Det gør det ekstra sjovt at
Danmarks første bemandede rumskib er bygget i en rusten hangar på et nedlagt skibsvæft. Alle ved de kan på DTU eller AUC hvis der får penge og power nok, men ikke ved at det kan klares for 0.1 % af beløbet med vores baggårdsmetodik.
Til Anders Kvist.
Hybridmotoren taber under burnet kraft efterhånden som trykket i N20 tanken aftager. Det er godt da vi ellers ville nå meget store accelerationer når raketten med fuldt tryk næsten fløj på tomme tanke og derfor var let. Fænomenet med den flaksende flamme forekommer nær MECO, når trykket er helt i bund - og er naturligt. I flight vil det stort set udeblive på HATV pga MECO foregår i så stor højde at det ambiente tryk er lavt - og det gør at den flow seperation det er udtryk for ikke forekommer. Desuden spinner vi raketten med ca 6 Hz eller seks omgange i sekundet for netop at udkompensere eventuel thrust vector misalignment som det kunne kaldes. Det fordeler så at sige fejlen over alle 360 grader om roll aksen så det går ud med sig selv.
Peter Madsen
Det er ren spekulation at HATVen med sine 1.4 ton trykkraft og 200 kg egenvægt overhovedet kan flyve...
17. jun 2009 kl 00:13
Hej Peter.
Desuden spinner vi raketten med ca 6 Hz eller seks omgange i sekundet for netop at udkompensere eventuel
du tænker på astronaut/cosmonaut osv... HATV er ikke bemandet, så nyttelasten er bare... nyttelast :)
17. jun 2009 kl 08:17
"Nyttelasten" hedder forskelligt på russisk/engelsk.
Har i tænkt over en dansk udgave?.
Steen,
Det lyder ikke helt ved siden af. Sidste HATV test vidste at vi kunne nå lidt over 15 km, og vi havde mere thrust denne gang..
Vi ses
Kristian
Det lyder ikke helt ved siden af. Sidste HATV test vidste at vi kunne nå lidt over 15 km, og vi havde mere thrust denne gang..
Steen,
Vi har det problem at vores lastcelle opsætning denne gang havde hysterese. Det betyder at selvom vi helt sikkert fik en maks thrust på rundt regnet 1400 Kp så kan vi ikke umiddelbart bestemme hvor stor totalimpulsen blev - det er arealet under thustkurven - men det areal bliver ikke lukket da vi har 200 kp offset.
Vi må derfor antage at motoren arbejde som sidst eller bedre alt efter om vi ønsker at bestemme den størst mulige flyvehøjde eller den mindst mulige.
Øv bøv.
Peter Madsen
20. jun 2009 kl 02:52
Har kigget lidt på jeres thrust kurve...
Hvis jeg antager at jeres rakets thrustkurve kan beskrives udfra følgende matematiske modeller
(uden offset, brændtid på ca 26 sekunder)
y=(-0,00073x+7,36) [0;2600]
areal=1830500 (kPa*10ms)
dvs 18305kPa*s
(ved konstant offset på 200kPa, brændtid på ca 26 sekunder)
y=(-0,00073x+7,36)-200 [0;2600]
areal=1310500 (kPa*10ms)
dvs 13105kPa*s
Skal dog sige at jeg har aflæst 6 punkter fra jeres thrust kurve og brugt dem til at lave mine modeller... så tallene er ikke helt nøjagtige... hvis jeg havde adgang til hele jeres data materiale, som tabel, ville tallene kunne blive væsentlig mere præcise.
Hilsen Jeppe Nielsen
PS: Antog at jeres enhed kp betyder kilopascal... da jeres lastcelle vel måler i kilopascal
20. jun 2009 kl 03:01
en lille fodnote til forrige indlæg, kp kan også betyde kilopond, da bliver enhederne jo så bare til kp*s
Kilopond (kp) er en ældre enhed defineret som den kraft der virker på en masse på ét kilogram i Jordens gravitation. Selv om denne gravitation varierer efter hvor man er på Jorden, defineres en kilopond som præcis 9,80665 kg·m/s²; dvs. 9,80665 newton.
20. jun 2009 kl 21:06
en lille fodnote til forrige indlæg, kp kan også betyde kilopond, da bliver enhederne jo så bare til kp*s
21. jun 2009 kl 00:27