/transport

Ny Volvo: Elbil på baghjulene, dieselbil på forhjulene

Volvo satser med sin nye hybrid på at kombinere forhjulstræk drevet af en dieselmotor med baghjulstræk drevet af en elmotor.

Af Magnus Bredsdorff, Mads Ølholm, mandag 15. jun 2009 kl. 12:31

Det bliver en potent fartbombe, som svenske kunder snart skal teste for Volvo og elselskabet Vattenfall.

Volvo ombygger en V70 stationcar til hybridbil. Bilen får lov til at beholde sin potente dieselmotor på 2,4 liter, der yder 206 hestekræfter. Den trækker på forhjulene.

Bagi bliver der tale om en helt ny opbygning. En elmotor med yderligere 100 hestekræfter trækker på bagakslen, forklarede Volvo i sidste uge til svenske Ny Teknik.

Dieselmotoren alene får herregårdsvognen til at skyde til 100 km/t på 8,9 sekunder. Elmotoren skal, hvis den trækker bilen, bruge 15 sekunder på at nå samme hastighed.

Under kraftig acceleration skal dieselmotoren træde til og hjælpe elmotoren, så ejeren ikke behøver at se andre V70’ere vinde lyskrydsduellerne, blot fordi det er elmotoren, der snurrer.

I de første testeksemplarer er elmotor og dieselmotor skilt ad, men i senere udgaver vil Volvo integrere de to og sørge for at opsamle blandt andet bremseenergi til at lade batteriet. Der er også mulighed for at lægge en mere økonomisk benzinmotor på 1,6 liter i hybridbilen.

Målet for Volvo er, at de første 50 kilometers kørsel sker på eldrift alene. Det næsten 150 kg tunge batteri indeholder ifølge Ny Teknik 11,3 kWh nominel energi, hvoraf 8 kWh går til at drive bilen. Det tager 4-6 timer at lade bilen op i et almindeligt 10A-udtag, mens det kan gøres på under to en halv time med et hurtigladestik på 6 kW og 32 Ampere.

Efter de første 50 kilometer er der stadig strøm til 25 kilometer, hvor både elmotoren og dieselmotoren trækker, hvorefter ejeren må nøjes med de 206 diesel-heste.

I første omgang har Volvo bygget tre testbiler. Fabrikken håber at kunne sælge de første færdige om tre år.

15. jun 2009 kl 13:06

Benny Olsen

Vinde lyskrydsduellerne...

En hybrid af værste skuffe, kan være klar om 3 år.

Nyheden må være at det er Volvo der er faldet i.

15. jun 2009 kl 13:13

avatar

Kurt Birk

Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Lyskrydsduellerne er vist ved at være lidt ude - undtagen for visse personer og trafiksituationer. Det er den forkerte bil at lave til en hybrid men tanken er da god nok.

15. jun 2009 kl 13:36

Anders Mortensen

God idé

Det er da en rigtig god idé her til at starte med. En typisk familiebil kører jo ikke mere end de 50 km om dagen --> De kan køre på el alle de dage, hvor turen ikke går til bedsteforældre, shoppingtur e.lign. Dette vil medføre at måske 2/3 af alle kørte km bliver på el. Det vil da alt andet end lige give en god miljøbesparelse.

At Volvo har valgt at gøre det på en V70, viser jo bare at de tænker på familien på 4, som gerne vil have et alternativ til en lille 2 personers mini el-bil.

15. jun 2009 kl 14:19

Jesper Heden

Fin ide

Dejligt med en ordentlig størrelse bil. Og den passer da perfekt, for problemet har da tidligere været med ren el at en tur fra Kbh til Ålborg ville tage 4 dage med alle de opladninger. Nu kan man køre el til hverdag og så begge dele når man skal længere...

Måske ikke helt så nødvendigt at man skal have en 2.4 diesel foran - kunne man nok godt nøjes med lidt mindre.

Kan ikke se hvorfor den skal vente tre år på en egentlig produktion. Og hvad er merprisen?

15. jun 2009 kl 14:54

avatar

Kurt Birk

Fremtiden.

Mon ikke fremtiden ligger i de nemmeste løsninger?
Det er en fin idé at bruge baghjulene til el-motorer og så udbygge batteri-banken.
Nu tænker jeg mere i Fiat Panda størrelsen, fordi jeg selv har én. Heldigvis arbejder Fiat også på en lignende idé.
Der må være mange mennesker som har et kørselsbehov der kunne dækkes af sådan en hybridbil.

15. jun 2009 kl 15:57

Henrik Pedersen

Genialt

Det bedste er at med priserne på strøm i Sverige vil det kun koste 8-9 kroner at lade den op til de 50 km.

Jep jeg er flyttet hinsidan :)

15. jun 2009 kl 16:35

Martin Midtgaard Vinther

Hvorfor ikke solceller som supplement

Ville det så være helt umuligt at droppe solceller på taget, som supplement til opladningen

16. jun 2009 kl 08:42

Søren Rasmussen

Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Det er den forkerte bil at lave til en hybrid men tanken er da god nok.

Jeg synes det ser ud som et spændende tiltag. Det rammer ret præcist mit behov, så det var da en bil der kunne få mig til at skifte den gamle 850'er ud med en mere moderne udgave. Jeg har 24km hver vej på arbejde, så det ville kunne klares udelukkende på strøm, og jeg er sikker på at der er mange andre i samme situation.

Endeligt er 206Hk lige i underkanten til den daglige kørsel, så det er godt set af Volvo lige at smide 100Hk ekstra på baghjulene. :)

16. jun 2009 kl 16:39

avatar

Kurt Birk

Re: Re: Vinde lyskrydsduellerne...

:\

16. jun 2009 kl 17:16

Claus Overgaard

Re: Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Hvis 206 hk er i underkanten til daglig kørsel, så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad du mener med daglig kørsel???
Min Opel Astra fra 1994 med 75 hk klarer mit behov til fulde i det daglige.

Det er den forkerte bil at lave til en hybrid men tanken er da god nok.

Jeg synes det ser ud som et spændende tiltag. Det rammer ret præcist mit behov, så det var da en bil der kunne få mig til at skifte den gamle 850'er ud med en mere moderne udgave. Jeg har 24km hver vej på arbejde, så det ville kunne klares udelukkende på strøm, og jeg er sikker på at der er mange andre i samme situation.

Endeligt er 206Hk lige i underkanten til den daglige kørsel, så det er godt set af Volvo lige at smide 100Hk ekstra på baghjulene. :)

16. jun 2009 kl 17:45

Christoffer Hansson

Re: Re: Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Mon ikke den kære Søren skal tages med et gran salt?

Jeg vil give flere ret i at det virker ganske klogt at netop gøre det i en så stor bil. Det daglige behov kan dækkes af ren el, mens længere ture kan klares med hybrid løsningen. Volvo har også (gennem Ford tror jeg) en 1,6 diesel motor som benyttes i C30, den ville vel også være passende til bilen.

16. jun 2009 kl 17:47

Søren Rasmussen

Re: Re: Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Hvis 206 hk er i underkanten til daglig kørsel, så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad du mener med daglig kørsel???
Tja, det bliver vel hovedsageligt den daglige tur fra Sønderborg til Danfoss og retur.
Min Opel Astra fra 1994 med 75 hk klarer mit behov til fulde i det daglige.
Det er jo fint så ... min Volvo er ligeledes fra 94. :)

17. jun 2009 kl 20:27

avatar

Holger Skjerning

Afgiftslempelsen mangler...!

Afgiftsfri elbiler til og med 2012, men endnu ikke hybridbiler.
Da hybridbiler bliver det reelle alternativ til de fossile i de kommende 8-10 år, må vi se at overbevise politikerne om, at hybridbilerne også skal afgiftslempes.
Modargumentet er "hullet i statskassen". Men det kan kompenseres ved at lade afgiftslettelsen for hybridbilerne være betinget af, at de forsynes med en km-tæller, der tæller benzin-kilometrene. Disse kan så (halv- eller kvartårligt) udløse en passende høj km-takst til statskassen.
Lige så enkelt, som vi nu afregner el- og vandforbruget. En relativt høj takst vil anspore brugerne til at køre ren el så meget som muligt, og det er jo præcis det, der er hensigten!
I øvrigt er det ikke nyt, at "den grønne energis fordele" gerne må koste noget. F.eks. har det kostet samfundet et to-cifret milliardbeløb at få dækket ca. 12-13% af vort elforbrug med strøm fra vindmøller.

17. jun 2009 kl 21:17

Claus Overgaard

Re: Re: Re: Re: Vinde lyskrydsduellerne...

Hvis 206 hk er i underkanten til daglig kørsel, så kunne jeg da godt tænke mig at vide hvad du mener med daglig kørsel???
Tja, det bliver vel hovedsageligt den daglige tur fra Sønderborg til Danfoss og retur.
Min Opel Astra fra 1994 med 75 hk klarer mit behov til fulde i det daglige.
Det er jo fint så ... min Volvo er ligeledes fra 94. :)

He he he.....jammen det lyder jo helt rimeligt.
Der bliver godt nok også kørt stærkt dernede på "motorvejen" mellem sønderborg og nordborg, og man skulle jo nødigt være til gene for trafikken.

17. jun 2009 kl 22:25

avatar

Thomas Schoubye Poulsen

Teknologier

1) Som følge af dieselmotorers store udledning af partikler mener jeg, at det klart ville have været bedre at vælge en benzinmotor. At diesel kører længere på literen skyldes primært (men ikke udelukkende) at dieselolie har større brændværdi end benzin. Selv med partikelfilter udledes alt for mange partikler.

2) Elmotor på det ene hjulsæt og forbrændingsmotor på det andet forekommer - undskyld mig - noget oldnordisk. Desuden mister man ved "almindelig drift" på forbrændingsmotorhjulsættet den store (største?) fordel ved hybridbilen, nemlig at forbrændingsmotoren altid kører optimalt og dermed maksimal virkningsgrad.

Toyota har udviklet et umanerlig velfungerende planetgear til udveksling mellem de to motorer, se nedenstående link:

http://homepage.mac.com/inacha...html

17. jun 2009 kl 23:38

Søren Lund

Re: Afgiftslempelsen mangler...!

Modargumentet er "hullet i statskassen". Men det kan kompenseres ved at lade afgiftslettelsen for hybridbilerne være betinget af, at de forsynes med en km-tæller, der tæller benzin-kilometrene. Disse kan så (halv- eller kvartårligt) udløse en passende høj km-takst til statskassen.

Hvorfor så ikke bare lægge afgiften på benzinen ??

Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.