Krisen forvandler unge ingeniører til tryghedsnarkomaner
En fordobling af ledigheden blandt de yngste dimittendårgange giver sig nu udslag i stigende bekymring for jobmulighederne blandt kommende ingeniører.
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Tre ud af fire ingeniører, som dimitterer i år, er bekymret for deres fremtidige jobmuligheder. Det viser en undersøgelse, som IDA har foretaget blandt ingeniørstuderende.
Bekymringen er ikke grebet ud af luften. Mens 4,5 procent af de yngste årgange, de 21-29-årige, var ledige i marts 2008, er tallet i år på 7,8 procent. Det viser marts-tallene fra Ingeniørernes A-kasse (IAK).
Ifølge IDAs undersøgelse er pessimismen mest udtalt blandt de ingeniører, der er på vej ud på arbejdsmarkedet netop nu, og formanden for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen, mener, at bekymringen blandt de unge ingeniører bør føre til handling:
»Det er i den grad for mange, og er et klart udtryk for, at politikerne bør stoppe tornerosesøvnen. Ledigheden blandt de unge er i forvejen stigende, og ender det her i, at en årgang af unge ingeniører skal køre taxa, mister Danmark terræn,« siger han.
Jo tættere de er på den afsluttende eksamen, desto større er bekymringen for fremtiden. Således angiver hver tredje af de ingeniører, der dimitterer i år, at de er "bekymret" eller "meget bekymret", mens ikke en eneste af de studerende, der først afslutter deres uddannelse i 2014, deler den bekymring. Blandt dem erklærer hver tredje sig "lidt bekymret", mens de resterende angiver, at de "slet ikke" er bekymret for deres fremtidige jobmuligheder.
»Det betyder dog ikke, at der ikke skal arbejdes målrettet på at fastholde og udvikle jobmarkedet på det tekniske og naturvidenskabelig felt her og nu,« siger han.
Jobsikkerhed tæller for dimittender
Næsten hver anden fra dimittendårgang 2009 lægger "i høj" eller "i nogen grad" vægt på jobsikkerhed i lyset af krisen, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Tryghedsnarkomanien daler dog proportionalt med dimittendåret. Således angiver ingen fra dimittendårgang 2014, at de "i høj grad" vil gå efter jobsikkerhed på grund af krisen, mens 21 procent siger, at de "i nogen grad" vil gøre det.
På trods af bekymringen for fremtiden er det samlet set kun 13 procent af alle dimittenderne, der overvejer at styre deres studium i retning af et mere jobsikkert speciale – blandt dimittendårgang 2009 er det 16 procent.
Morten Thiessen mener, at det er en fornuftig holdning, da specialisering ikke nødvendigvis er en løsning:
»Jo mere du specialiserer dig, jo mere retter du dig mod en snæver kreds af arbejdsgivere. Det giver måske nok højere kvalitet, men også færre købere. Jeg tror det er rigtigt set, for hvis virksomhederne skal bruge en teknikernørd, der kan noget snævert, så kan de få det udenlands. Generalisten med den gode forståelse og overblik er det som er unikt for os, og som andre ikke kan konkurrere på,« siger Morten Thiessen.
1.380 studerende har deltaget i IDAs undersøgelse. Det svarer til 28 procent af de i alt 5.000 studerende, som blev inviteret til at deltage.






