Hver anden brite kan ikke finde sit hjerte
En undersøgelse fra King College konkluderer, at briterne ikke er bedre til at placere de vitale organer i kroppen end deres forfædre for 40 år siden. Kun en tredjedel kan fortælle, hvor deres lunger er.
Dokumentation
Hvis du skal til England på sommerferie, så sørg for at dine danske medrejsende er gode til førstehjælp. Hvis du får et hjerteanfald, så er det kun hver anden brite, der overhovedet kan finde frem til dit hjerte.
En ny undersøgelse fra Kings College i London viser, at der på den anden side af Nordsøen burde være gode afsætningsmuligheder for forlagene bag "Kend din krop"-bøgerne.
Forskerne har spurgt 722 patienter og raske personer, om de vidste, hvor organer som hjertet, lungerne, nyrerne og leveren var placeret i kroppen.
Undersøgelsens deltagere blev vist stiliserede billeder af mandlige og kvindelige menneskekroppe, hvor organerne var placeret forskellige steder i kroppen. De skulle så udpege, hvilket af billederne der viste den rigtige placering af organerne.
Tarme er topscoreren
85,9 procent af deltagerne vidste hvor tarmene sidder, og 80,7 procent kunne også placere blæren korrekt. Men kun 46,5 procent havde styr på hjertets placering, og hele 68,6 procent vidste ikke, hvor lungerne er.
Overordnet set var omkring halvdelen af besvarelserne forkerte. Og patienterne klarede sig faktisk ikke meget bedre, selv når de skulle placere det organ, som var årsag til deres sygdom.
Frygter misforståelser mellem læger og patienter
Undersøgelsen blev første gang gennemført for næsten 40 år siden, og forskerne havde forventet, at folk i dag vidste mere end deres bedsteforældre. Men nej, måtte lederen af forskergruppen, John Weinman, konstatere.
»Vi troede at forbedringerne af uddannelsessystemet sammen med mediernes fokus på sundhed og medicin og internettets adgang til medicinsk information havde øget patienternes anatomiske viden. Men det vidste sig, at der ikke er sket nogen forbedring i den mellemliggende årrække,« siger han til BBC.
Forskerne frygter, at uvidenheden kan føre til misforståelser mellem patienter og læger og dermed i sidste ende fejlbehandlinger.






