/energi

Spildevand fossede ud af Københavns nybyggede regnvandsbassiner

(Opdateret 10.44) Uvejret har sat landet på den anden ende, og i København kunne selv det kraftigt udbyggede spildevandssystem ikke klare de voldsomme nedbørsmængder.

Af Birgitte Marfelt, fredag 12. jun 2009 kl. 10:26

Det våde vejr, der har hærget Østdanmark siden i går eftermiddags, har givet rekordstore nedbørsmængder. 85 millimeter er der hidtil målt i Vestsjælland, og helt op til 110 mm er der faldet i Hillerød.

I København har regnen været så kraftig, at selv de 12 nybyggede, underjordiske forsinkelsesbassiner med en samlet kapacitet på 220.000 kubikmeter ikke kunne forebygge, at en blanding af regn- og spildevand også løb ud i havnen.

»Beholderne har ikke kunnet rumme de mængder, der er faldet, og den hastighed, hvormed det er faldet,« siger pressekoordinator Astrid Skotte fra Københavns Energi, der er ansvarlig for Københavns spildevandssystem.

Derfor er Københavns Energi fortsat i fuld gang med at bygge opsamlingsbassiner, først på Teglholmen, som er tættere på centrum, mens badevandskvaliteten ved Kalveboderne/Valbyparken først er tip-top omkring 2015.

Til den tid regner Københavns Energi med at nå ned på tre årlige udløb i havnen i forhold til de 20-30 årlige overløb, som havnen blev belastet med, før bassinerne blev bygget.

I alt har forsinkelsesbassinerne kostet knapt en milliard kroner og reduceret spildevandsoverløb fra 20-30 om året til 5 i dag. Desuden har København de seneste ti år renoveret og vedligeholdt kloakker for 600 millioner kroner, oplyser Astrid Skotte.

Over hele Sjælland havde Falck travlt i nat og her til morgen. Regnen har trykket kloakdæksler op flere steder, og mange veje er så fyldt med vand, at der er blevet afspærret. Flere steder har Falck-folkene også arbejdet i oversvømmede kældre og trappeskakter.

Dertil kommer skader, som væltede træer og nedfaldne tagsten. For eksempel er et træ faldet ned over kørebanen På Dag Hammarskjölds Allé i København.

I dag fortsætter regnen, men i morgen bliver det ifølge vejrudsigten tørt og solrigt.



12. jun 2009 kl 10:38

avatar

Per Holm

og det betyder?

Hvad er artiklens budskab? At bygningen af de 10 forsinkelsesbassiner enten

- slet ikke har ændret noget som helst?
- har reduceret aflastningen til 1/10?
- har reduceret aflastningen til 1/100?
- har reduceret aflastningen til 1/1000?



12. jun 2009 kl 10:53

Jesper Christensen

eller...

man skulle ha' haft en grøn strategi for længe siden? Grønne tage, facader, åbne regnvandsafløb m.m.
Sådanne tekniske løsninger med regnvandsbassinner osv. kan ikke hamle op med naturen.

Mvh.

Jesper Christensen


12. jun 2009 kl 11:04

avatar

Per Holm

I den rigtige retning

Applaus!

Opdateringen kl. 10:44 gav os en meget bedre artikel: Reduktion i antallet af overløb fra 10/år til 3/år. Så har borgerne fået noget for pengene og det er jo positivt at vide her midt i regnen.

Hvis artiklen skal helt op på karakteren "10" mangler vi nu vist kun at få oplyst hvor store mængder biologisk aktivt materiale og hvor store vandmængder som de 10 hhv. 3 årlige udløb sender ud i havnen.


12. jun 2009 kl 11:04

Asbjørn Klerke

Re: og det betyder?

At når man får 1½-2 gange normal nedbør for en måned på 24 timer, så er det svært at stille noget op mod naturen.


12. jun 2009 kl 11:10

avatar

Jan E. Sørensen

Åbne overløbsbassiner

Desværre har man for vane at lave overløbsbassiner ved hjælp af store rør, gravet ned.

Hvis man ser den artsrigdom og den pseudo-natur, der opstår ved ethvert vandhul, vil man vide, at naturen vil have meget større glæde af at alle overløbsbassiner var åbne (hvor det kan lade sig gøre).

Igen: Suboptimering: Nej tak!
Tænk hele kredsløbet færdigt i enhver planlægning, der berører naturen.

MVH
Jan


12. jun 2009 kl 14:01

avatar

Max Tranebæk

Re: Åbne overløbsbassiner

Jeg mener at pengene er givet meget bedre ud til at byge regn faskiner åbne grøfter moser mm.
Så kan vi også tilbageholde næringsstoffer og gavne dyrelivet.
Tænkt innovativt.

Max Tranebæk


12. jun 2009 kl 14:20

Leif Neland

Gråt vand

En del af dette vand måtte vel kunne bruges til toiletskyl, kølevand, opvask, bilvask, havevanding :-)

Ville der være en besparelse i at ikke skulle rense alt vand op til drikkekvalitet, men have 2 kvaliteter vand?



12. jun 2009 kl 14:32

Boe Jørgensen

Regnvand = gråt spildevand

Rigtigt Leif Neland. I meget store dele af landet
burde alt regnvand fra tagnedløb føres via en regnvandstank og en moderne plastfaskine.
Jeg lavede for en snes år siden et sådant anlæg .
Da jeg haved stor køkkenhave og drivhus blev besparelsen af drikkevand omkring 200 M3 pr. år.
Eller i dagens mønt langt over 5000 kr. pr. år.
Da jeg fik dispensation til også at bruge regnvand
til toikletskyl faldt årsforbruget af vandværksvand til 38M3 for 2 personer.
Boe


12. jun 2009 kl 16:13

Jan Lund

Regnvand = Energi ?

Der er noget jeg ikke kan lade være med at undres over når jeg læser artiklen.
Det er hvor meget tryk/kraft som vandet presser med, når det kan løfte et stort jerndæksel.
Og kunne denne energi ikke omsættes til strøm feks.?


12. jun 2009 kl 16:19

avatar

Jan E. Sørensen

Re: Regnvand = Energi ?

Det er hvor meget tryk/kraft som vandet presser med, når det kan løfte et stort jerndæksel.
Og kunne denne energi ikke omsættes til strøm feks.?

Sandsynligvis, men de to gange om året kan næppe forrente et helt elanlæg til at opsamle regnens energi.

Så var der nok mere reson i at lave en lille vandmølle i nedløbsrørene....

MVH
Jan


13. jun 2009 kl 16:39

Klaus Kristensen

Grønne tage - Ja tak

Grønne tage vil medvirke til løsningen af nogle af de udfordringer som verden står overfor i dag. Herunder den globale opvarmning og den kraftigere nedbør.

Den andetsteds diskuterede ide fra USAs miljømisnister Chu med at male tage hvide vil også være overflødig med grønne tage i og med solens energi vil blive optaget i dannelsen af ekstra biomasse.

Grønne tage vil med et hurtigt skud fra hoften ligeledes forsinke ankomsten af måske 25 % af nedbøren over en storby med 5-10 min. og måske 10 % med 10-20 min. hvilket er rigeligt til at erstatte et af de kedelige industriregnsvandsopsamlingsbassiner.


15. jun 2009 kl 17:23

Nis Christian Vilain Raun

Og så er det Lanmanden der sviner

Ja denne artikel, beviser jo klart og tydeligt, at samtlige lands byer sviner mere i nu ind hvad landbruget gør.
I 1970 der var over 90.000 produktive bondegård, i dag der er 9.800 produktiv (Kilde: Danmarks Statatik, Dansk landbroforening, Husmands landbroforening, Dansk Økolandbroforening)
Dertil har kommer at husejer og sommerhus ejer kan læsse den mængde NPK, gift ud som det dem passer efter penge pungen. Hvilket er magen til dansk landbrug i 60'erne og 70'erne. I dag vi taler om gram pr. 10.000m².

Derfor vil vi ha ilt svin ved de byers spildevands udløb, i år noget tiderliger pga. denne regn vejr.

Se det er en påstand, ingen kan modbevise før vi er kommet til august, hvor der vil være syn på sagen.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk