/energi

Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails

Mere forskning i giftige pesticidcocktails er unødvendigt. Nu skal der gøres noget ved problemet, mener Venstre. Dansk forsker advarer om, at vi ikke kender koncentrationen i danske vandløb.

Klik for at se billedet i stort

Pesticiders skadelighed bliver kun testet hver for sig. På den måde laves lovgivningen. Ingen undersøger, hvad der sker, når pesticiderne blandes. Men forskning viser, at når et bestemt pesticid bliver blandet med et svampemiddel, bliver det seks gange mere giftigt for dafnier. (Foto: Wikimedia)

Klik for at se billedet i stort

Læs også

Læs mere om

Af Marie Brogaard, fredag 12. jun 2009 kl. 10:08

Dafnier i dødskrampe er måske en del af hverdagen i de danske vandløb. Eller også er de ikke. Ingen ved det, for ingen har undersøgt hvor meget af de giftige pesticidcocktails, der dagligt løber ud i vandløbene.

Og selv om Venstre erkender problemet, afviser miljøministeren og miljøordfører, Eyvind Vesslebo (V) mere forskning på området. Ordføreren udtalte ellers den 26. marts, at mere forskning var nødvendigt.

»Vi vil inddrage relevant viden i forhandlingerne om kemikaliehandlingsplanen. Vi har måske nok viden på området. Måske er det ikke nødvendigt med mere forskning,« siger Eyvind Vesselbo (V).

Men det er både forskere og oppositionspolitikere uenige i.

Nye forsøg viser nemlig, at selv i naturlige miljøer med lav koncentration af en meget anvendt blanding af pesticid og svampemiddel, bliver pesticidet seks gange mere giftigt for dafnier.

»Vi har ikke dokumenteret, hvor mange gange der bliver lavet tankblandinger i Danmark. Vi ved ikke, hvad der findes af svampe og insektmidler i vandløbene, og vi kender ikke til virkningen af koncentrationerne i vandløbene,« siger lektor ved Institut for Grundvidenskab og Miljø/Jordbunds- og miljøkemi, Nina Cedergreen, som har forsket i pesticiders synergieffekter.

SF: Vi har brug for mere forskning
Trafik og forbrugerordfører fra SF, Pia Olsen Dyhr, har efter ing.dk i går torsdag bragte en artikel om pesticidblandingers farlighed i søer, stillet spørgsmål til miljøministeren.

Mere forskning på området er efter Pia Olsen Dyhrs mening meget nødvendigt.

»Jeg er ikke enig i, at vi ikke skal have mere forskning. De nye resultater viser jo netop, at der er for lidt forskning,« påpeger hun overfor ing.dk.

Forsker: Ministers afvisning holder ikke vand
I marts måned i år afviste miljøminister Troels Lund Poulsen at tage yderlige initiativer til at undersøge pesticidcocktails effekter i de danske vandløb.

En af begrundelserne var, at det ikke er muligt at overføre laboratorieresultater til virkelighedens verden.

Det har han ifølge Nina Cedergreen ret i.

»Det er jo netop derfor, der skal laves forsøg ude i virkeligheden,« siger hun.

Et andet af miljøministerens argumenter var, at det ikke er muligt at forudsige effekterne af alle de pesticidkombinationer, der er.

Men det passer ikke, mener Nina Cedergreen.

»Vi har modeller, der gør, at hvis vi kender giftigheden af et enkelt stof, så kan vi udregne giftigheden, når de kombineres. Og vi har videnskabelig viden om, hvilke stoffer der potentielt kan have synergieffekten. Men vi ved ikke, om de er i miljøet,« fastslår hun.

Pesticidcocktail med i kemikaliehandlingsplan
Problemet med pesticidernes forstærkede effekt vil ifølge Eyvind Vesselbo blive taget op i den nye kemikaliehandlingsplan, der bliver forhandlet på plads til efteråret.

»Der er ingen tvivl om, at der er cocktaileffekt. Vi skal have en drøftelse af betydningen, og vi skal gøre noget ved det,« lover han, og garanterer, at pesticiders synergieffekt vil blive et punkt i kemikaliehandlingsplanen.

Og det er positivt, at regeringen får øjnene op for problemet, mener Pia Olesen Dyhr.

»Ministeren siger altid bare, at vi ikke har set det ude i naturen. Men nu kan vi se, at effekten også er til stede ude i virkeligheden Det er ikke bare noget der findes i min fantasi,« siger hun, men er bekymret for, om kemikaliehandlingsplanen bare ender med at blive en sovepude.



12. jun 2009 kl 14:46

Finn Okkels

Fortsat cocktail-party på Ingenøren

Dejligt at se at ikke alle politikere deltager i dette cocktail-party.

Trist at at se at nogle politikere ikke har den mindste kritiske sans når de præsenteres for tilfældige sensationsprægede "journalistiske" udlægninger af forskningsresultater der vedrører helt almindeligt kendte problemstillinger.

Også tankevækkende at debatører med stærke meninger om disse ting i debatten om disse miljøspørgsmål refererer til tegneserier de har set når de kommer med indspil i debatten. Det er tilsyneldende sådanne helt overfladiske indspil og holdninger der styrer visse politikeres holdning til miljøspørgsmål.

Er det virkelig sådan man tror at man kan gavne miljøet - niveauet kan næppe blive lavere.

Trist at se at det ikke er forskningsresultater der bliver publiceret i ansete videnskabelige tidsskrifter der styrer visse partier miljøpolitik, men derimod populære og poppede journalistiske indlæg, der sætter dagordenen. Det er jo til at krumme tæer over.

Hvorfor skal vi egentlig have universiteter med avanceret videnskabelig forskning og velrænomerede videnskabelige tidsskrifter, hvis det er alligevel er journalistisk pop og pjat i nyhedsmedierne, der sætter miljø-dagsordenen?

Der er tale om noget der ligner en cirkusforestilling, hvor forskere gør almindelig kendt viden og fuldstændigt banale forsøg til sensationelle nyheder - en cirkusforestilling uden ret meget hold i virkeligheden og ganske foprudsigeligt optræder visse politikere hutigt som klovne i forestillingen, se dabatten på http://ing.dk/artikel/99335-ny...oeer

Hvis man ser på en almindelig oplysningseddel som vedrører et af de af sprøjtemidlerne, som forskerne påstår man ikke har viden om, er der masser af oplysninger om hvilke sprøjtemidler der kan blandes(også blanding af de to sprøjtemidler som forskerne omtaler i den foregående "cirkusforestilling"/ artikel på ing.dk) - selvom forskerne påstår at sådanne informationer ikke findes. Se http://www.lr.dk/Middeldatabas...0016 , hvor man kort opsummerer den kendte viden om hvordan det pågældende pesticid kan blandes - sådan at landmændene kan bruge denne viden.

Hvorfor publicerer de pågældende forskere mon deres resultater i nyhedsmedierne og ikke i anerkendte videnskabelige tidsskrifter?

Og hvordan mon jounalisterne får fat på oplysningerne før de er publiceret - holder "miljø"-forskere og "miljø"-journalister mon cocktail-parties med hinanden ?

End ikke en reference til en rapport/publikation om de pågældende forsøg er opgivet sammen med artiklerne (til trods for at sådanne referencer til sådanne rapporter og publikationer er blevet efterlyst i debatten).

Vi har kun den journalistiske og selvmodsigende/usammenhængende artikel at forholde os til - er det mon også den slags SF's forbruger(!)-ordfører bruger som grundlag for SF's indspil i partiets miljøpolitik?

Det er tydligt at de ting der er anført i artiklerne ikke hænger sammen, så hvorfor kan vi ikke se selve resultaterne?

Det virker useriøst.


12. jun 2009 kl 14:54

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Fortsat cocktail-party på Ingenøren

Dejligt at se at ikke alle politikere deltager i dette cocktail-party.

Finn,

Du er Gartner, ikke ?

Kan du ikke fortælle os lidt om hvorledes anvendelsen af sprøjtemidler faktisk foregår i danske gartnerier idag ?

Hvem anbefaler og bestemmer hvad der bruges og hvor meget der bruges ?

Hvilke midler er det der bruges mest af ?

Poul-Henning


12. jun 2009 kl 14:59

John Johansen

Re: Fortsat cocktail-party på Ingenøren

Finn Okkels:

Dejligt at se at ikke alle politikere deltager i dette cocktail-party.
Fordi du, alene, Finn Okkels, ved med sikkerhed hvad der er sandt, og hvad der er falsk, i denne sammenhæng?


13. jun 2009 kl 00:03

Finn Okkels

Re: Re: Fortsat cocktail-party på Ingenøren

Du er Gartner, ikke ?

Kan du ikke fortælle os lidt om hvorledes anvendelsen af sprøjtemidler faktisk foregår i danske gartnerier idag ?

De pesticider som udsprøjtes til brug i det konventionelle jordbrug godkendes af store internationale ekspertgrupper med ekspertise idenfor sundhed, økologi, toksikologi og miljø - det foregår på et videnskabeligt grundlag - jeg tror ikke at forskningsresultater der offentligøres i journalistisk bearbejdning i artikler i Ingeniøren / ing.dk betragtes som seriøse i disse kredse - men det gør visse danske politikere åbenbart. Det siger jo en del om sreiøsiteten i den miljøpolitik de pågældende partier står for.

En beskrivelse af godkendelsesproceduren og procedurer for opretholdelse af godkendelse af pesticider kan ses på http://www.kemi.se/upload/Beka....pdf

Det fremgår heraf bl.a. at:

Pesticider godkendes ikke hvis:
1. De er mutagene
2. De er kræftfremkaldende
3. De er hormonforstyrrende eller organskadelige
4. De nedbrydes langsomt (er pesistente)
5. Hvis de er giftige og akummulerer i fødekæderne

Stofferne skal udskiftes hvis:
1. De påvirker nervesystemet
2. De påvirker immunforsvarssystemet
3. De kan forurene grundvandet o.lign.

Disse regelsæt betyder at de kemiske pesticider der anvendes i dag i høj grad er højteknologiske og forfinede produkter der er langt mindre miljøbelastende og belastende for vores sundhed end f.eks. de naturligt forekommende pesticider - nogle af de naturstoffer, der har været anvendt som udsprøjtede pesticider er for længst blevet forbudt - fordi de kemisk fremstillede stoffer er langt mindre skadelige. De naturlige pesticider som planterne producere er modsat de udsprøjtede pesticider til stede i de fødevarer vi spiser ...

Når planter ikke sprøjtes producerer de som nævnt i andre sammenhænge store mængder af naturlige pesticider - det er stoffer der f.eks. er hormonforstyrrende og fører til ufrugtbarhed (hormonforstyrrende naturstoffer) - det gælder f.eks. de østrogene stoffer i sojabønner og selleri, stoffer der ødelægger nervesystemet (cyanid), stoffer der giver skader på organernerne (glucosinolater og nedbrydningsprodukter fra cyanid) og er kræftfremkaldende (f.eks. urethan dannet ud fra cyanid) og mange mange andre stoffer. Forskeren der har opfundet de simple sreeningsmetoder der bruges til at afsløre om stoffer er mutagene eller kræftfremkaldende (Ames tests) har lavet forskellige lister over hvilke kræftfremkaldende stoffer vi belastes med - problemet er naturstofferne og slet ikke de kemiske pesticider. Se http://bruceames.org/ivws/Ames....pdf

De pesticider og mikroorganismer mv. som må anvendes i det statsautoiserede økologiske jordbrug gennemgår ikke sådanne kritiske godkendelsesprocedurer - og fremstiller man nye resistente plantesorter ved traditionel planteforædling godkendes de naturlige pesticider som som sådanne resistente sorter producerer heller ikke.
Der er en række eksempler på at man har fået fremstillet resistente plantesorter, som ville have været særdeles sundhedsskadelige for forbrugerne, hvis man ikke ved et tilfælde havde opodaget at de indeholdt stærkt forøgede mængder af sundhedsskadelige stoffer.
Der er formodentlig også mange af den slags plantesorter på markedet, som bare aldrig er blevet opdaget ...

Jeg arbejder selv med traditionel planteforædling i mit eget lille forædlingsfirma. Mine planteforædlingsprojekter handler om at forøge indholdet af visse sunde stoffer uden at forøge indholdet af de skadelige stoffer - og desuden arbejder jeg på at lave dyrkningssystemer og sorter af vilde danske plantearter, så jeg har sådan set ikke den store interesse i pesticidområdet, men kan blot konstatere at de miljø- og sundhedsmæssige problemer der optræder i forbindelse med anvendelse af udsprøjtede pesticider er langt mindre end de problemer de naturlige pesticider bidrager til.

I de økologiske samspil i naturen indgår tusindvis af naturstoffer/naturlige pesticider, så på den måde kan landbrugssystemer, hvor man anvender pesticider jo ikke betragftes som afvigende fra de økologiske principper der foregår i naturen - slet ikke når man de udsprøjtede pesticider i sig selv er naturstoffer såsom f.eks. det glyphosatlignende glufosinat og insekticider som BT-toksin osv.

Ukrudtbekæmpelse ved jordbehandling forekommer således stort set ikke i naturen - og de landbrugsformer hvor man bekæmper ukrudt på den måde kan derfor ikke betegnes som naturlige eller forenelige med almindelige økologiske principper (dvs. forenelige med de videnskalige principper som man har kendskab til og udforsker indenfor den videnskab der betegnes økologi).
Det er tankevækkende at de bereaukratiske regelsæt, som f.eks. de statsautiserede økologiske jordbrug følger på ingen måde kan betragtes som naturlige eller forenelige med de principper man kender indenfor videnskaben økologi - og endnu mere tankevækkende er det så at store forbrugergrupper og masser af debatører nidkært fremhæver den statsautoriserede økologiske jorbrugsmetode som forbilledligt og miljøvenlig.

De mest miljøvenlige landbrugsformer er i et holistisk perspektiv de landbrugsformer hvor man ikke pløjer jorden, men bekæmper ukrudt mv. ved brug af kemiske og naturlige pesticider.

Det er tankevækkende i forbindelse med ny miljølovgivning påtænker politikerne at gøre betingelser for disse miljøvenlige jordbrugsformer dårligere ved at pålægge pesticider høje "miljø"-afgifter - det svarer jo til at beskatte vindmøllestrøm og give tilskud til gammeldags teknologi såsom kulkraftværker indenfor energiområdet ...


13. jun 2009 kl 00:57

Finn Okkels

Re: Re: Fortsat cocktail-party på Ingenøren

Hvem anbefaler og bestemmer hvad der bruges og hvor meget der bruges ?

Disse ting kan ses mange steder på Nettet, f.eks. på http://www.lr.dk/middeldatabas...asp.

Som allerede nævnt er det underligt at der ikke er henvisninger til rapporter eller publikationer om de førsøg artiklerne på ing.dk handler om (det bekymrer åbenbart ikke visse politikere) - de eneste data der er tilgængelige er så dem der fremgår af figuren i den foregående artikel på ing.dk (http://ing.dk/artikel/99335-ny...er).

Søger man f.eks. på det ene middel prochloraz (som de offentliggjorte data fra disse "sensationelle" forskningsresultater er baseret på), vil man se alle informationerne om stoffet.

Af salgsstatistikken fremgår at prochloraz kun har haft en meget begrænset anvendelse i en årrække - ja i 2006 (og sidenhen?) har har man slet ikke brugt dette aktivstof i dansk landbrug (se http://www.lr.dk/middeldatabas...73).

De data der er offentliggjort i ing.dk - artiklerne handler altså om et svampemiddel som tilsyneldende ikke anvendes i dansk landbrug og som man har blandet med et insekticid som ikke må anvendes i dansk landbrug (se debatten i forbindelse med den tidligere artikel om emnet på http://ing.dk/artikel/99335-ny...oeer ).

Det er utroligt at man ved at lave forsøg hvor man blander to pesticider som ikke anvendes/ ikke må anvendes i dansk landbrug kan komme med de "sensationelle" påstande om store problemer med anvendelse af sådanne blandinger i dansk landbrug. I den tidligere artikel citeres lederen af "forskningsprojektet" for følgende udtalelse: " Ifølge Nina Cedergreens oplysninger bliver blandingen brugt på 20 procent af de danske hvedemarker. Det svarer til 152.220 hektar, som hvert år bliver pøset til med den farlige pesticidblanding. Eller i alt seks procent af Danmarks samlede landbrugsareal".

Men disse udtalelser kan umuligt vedrøre den blanding af pesticider, som de data forskerne har offentliggjort på ing.dk handler om. Iøvrigt underligt at en forsker betegner en forskriftmæssig anvendelse af godkendte pesticider som at landbrugsarealerne bliver "pøset til" med farlige pesticidblandinger - blandingen er ikke farlig for mennesker og ifølge journalisten ved man slet ikke om dafnier kommer i kontakt med disse stoffer, for nu skriver journalisten pludselig (se artiklen ovenfor): "Dafnier i dødskrampe er måske en del af hverdagen i de danske vandløb. Eller også er de ikke. Ingen ved det, for ingen har undersøgt hvor meget af de giftige pesticidcocktails, der dagligt løber ud i vandløbene".

Der er jo mange ting man ikke ved - faktisk uendeligt mange ting og mener man miljø-journalistik blot handler om at skrive udtænkte sensationshistorier om ting man ikke ved noget om kan journalisten på denne artikel jo godt være med - men hvorfor skal vi læsere belemres med de ting som journalisten nu åbenbentlys skriver er ren fantasi-historier fra hendes side?

En ting er hvad der foregår i hovedet på journalisten, men når journalisten skriver om disse ting som om problemerne eksisterer (og får visse politikere til at tro på det) er der tale om manipulation.
Er det en form for "journalistik" man virkelig bakker op om / ønsker på Ingeniøren?

Det hele virker meget usammenhængende og useriøst.


13. jun 2009 kl 02:08

Finn Okkels

Brug sprøjtemidler og undgå kræft ?

Kan du ikke fortælle os lidt om hvorledes anvendelsen af sprøjtemidler faktisk foregår i danske gartnerier idag ?

Det er jo landmænd og gartnere, der bruger pesticider og kommer mest i kontakt med de kemiske pesticider - inkl. pesticid-cocktails

Landmænd og gartnere skulle altså ikke have det for godt, hvis pesticider skulle være særligt problematiske med hensyn til alvorlige sundhedsskadelige virkninger.

I Dagens Medicin kunne man for et par dage siden læse at det i en undersøgelse hvori der indgår 10 millioner mennesker (fra Norden) er påvist at landmænd og gartnere har den laveste risiko for at få kræft. http://dagensmedicin.dk/nyhede....xml

Det betyder at selvom denne undersøgelse også dækker landmænd og gartnere der har været udsat for gammeldags pesticider som f.eks. DDT og kviksølvholdige bejdsemidler har det altså ingen sundhedsmæssige konsekvenser for dem når det gælder kræftsygdomme.

Førhen arbejdede man endda med pesticiderne uden særlige beskyttelsesforanstaltninger såsom maske eller handsker - man vaskede ikke hænder mv. bare fordi man havde sprøjtet - arbejdstøjet var det samme hele ugen. At der var pesticiddampe i drivhusene tog man heller ikke tungt.
Landmændene og gartnere i undersøgelsen må have været i kontakt med mere giftige og problematiske pesticider og i større mængde end landmænd og gartnere er er i dag .

Det er dog tankevækkende at landmænd og gartnere har været udsat for disse pesticider - og alligevel er dem der har mindst risiko for at få kræftsygdomme

Det er altså ikke de mennesker der udsættes mest for pesticid-cocktails eller sprøjtemidler der får kræft - anvendelse af pesticider kan altså umuligt være årsag til at flere og flere dør af kræft og undersøgelsen antyder dermed også at man formodentlig ikke reducerer sin risiko for at få kræft ved at begynde at "spise økologisk" /undgå fødevarer der er produceret ud fra afgrøder der er blevet sprøjtet.

Selvom man blev udsat for meget større mængder af meget mere skadelige pesticider førhen fik man masser af børn og de problemer med fertilitet og sædkvalitet der optræder i dag havde man heller ikke - så heller ikke den slags problemer er det sandsynligt at pesticiderne er involveret i.


13. jun 2009 kl 07:18

Johan Thomasson

Re: Brug sprøjtemidler og undgå kræft ?

@ Finn Okkels:

Måske skyldes det at undersøgelserne fortolkes efter samme standard som da du i et tidligere indlæg om brændeovne udlagde skorstensfejernes sundhedstilstand. ;-)


30. apr 2011 kl 17:39

Glenn Møller-Holst

Cocktail-effekt

Cocktail-effekten slår til igen:

30.04.11 Pesticider kan være farligere, end vi tror:
http://jp.dk/nyviden/article24....ece


30. apr 2011 kl 19:18

Jan Damgaard

Re: Cocktail-effekt

Cocktail-effekten slår til igen:

30.04.11 Pesticider kan være farligere, end vi tror:
http://jp.dk/nyviden/article24....ece

Hvorfor kun lige pesticider? Skal de kemikalier, plastbøldgørere, phenoler mm. fedtes af på jordbruget?


30. apr 2011 kl 22:01

Bent Løschenkohl

Gartneriers forbrug

Jeg er lige kommet ind ad døren, og har skimmet tråden igennem, der står meget, og meget vrøvl, så jeg kan ikke nå det hele.
Først en præsentation: jeg er licentiat i plantepatologi, har arbejdet med effektivitetsvurdering af pesticider i mange år, derefter forskning i plantesygdomme i havebruget og er i dag produktionskonsulent i et stort gartneri.

Der har i mange år været tvivl om effekten af pesticider i blandinger, så det må hilses velkommen at der forskes i tingene. At der udsendes en pressemeddelelse er ikke det samme som en publicering.
Pesticider i Danmark godkendes ikke af store internationale ekspertgrupper, de godkendes af Miljøstyrelsen på baggrund af videnskabelige undersøgelser i udlandet, men også afprøvningsforsøg i Danmark. Det er altså en blandet buket af resultater, men selv forsøg i praksis skal udføres efter forskrifter, så de er lødige nok.

Planter, der ikke sprøjtes, danner ikke naturlige pesticider - det er jo derfor, at man sprøjter. Hvis Finn Okkels har mening om, at naturlige planter er kræftfremkaldende, så må han dokumentere det.

Jeg mener, at prochloraz blev trukket tilbage for nogle år siden, og at det er derfor, at det ikke bruges i landbruget længere. Mangan-komplekset af prochloraz er ikke længere godkendt til gartneribrug.

Gartnere bliver generelt ikke udsat for sprøjtemidler, når der sprøjtes sker det i moderne gartnerier fjernstyret. Svampesygdomme i væksthuse bekæmpes via klimastyring, og insektproblemer via biologisk bekæmpelse med rovinsekter. Generelt sprøjtes der meget lidt, en del af mit arbejdsområde er testning af moderplanter for latente svampesygdomme, så der ikke er problemer med sygdomme i de følgende afgrøder.

Gartnerier er ikke bange for at lægge tingene frem, et eksempel fra min arbejdsplads kan ses her http://pkm.dk/om-pkm/miljoe/ , klik på MPS-logoet og se det internationalt kontrollerede forbrug af pesticider, energi og gødning - andre gartnerier er på samme niveau.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk