Energiforskere: Danske kraftværker klynger sig til kullet
De danske elselskabers plan for at gøre Danmark CO2-neutralt indebærer gigantinvesteringer i at rense kraftværksrøgen for CO2. Men det er helt forkert at satse på en teknologi, som lader kullene brænde videre herhjemme, mener de to forskere bag IDA’s energiplan.
Læs også
-
S og V kæmper for CO2-fangst trods øget kulforbrug på 25 procent
Læs mere om
Dokumentation
De danske elselskaber bliver skældt huden fuld, efter at deres organisation, Dansk Energi, i sidste uge lancerede en plan for at gøre Danmark CO2-neutralt i 2050.
Planen indebærer ud over mere vedvarende energi, at fem-seks store kraftværker med en samlet kapacitet på 3.000 MW, der både fyrer med kul og biomasse, skal rense røgen for CO2, som derefter skal lagres i den danske undergrund.
Hovedfilosofien er at reducere CO2 udslippet ved at omlægge olie- og naturgasforbruget til el, der blandt andet skal udnyttes i elbiler og varmepumper.
Imod dansk målsætning
Planen om at lade kulovnene gløde i 39 år endnu støder forskerne Henrik Lund og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. De stod bag den energiplan, som Ingeniørforeningen skrev i 2006, og som udelukkende satser på vedvarende energi.
»Det er helt forkert at satse på en teknologi, som fastholder et kulforbrug og altså ikke frigør os af importeret energi,« siger de.
Ud over at mindske uafhængigheden af de fossile brændsler skulle IDA’s tre år gamle plan reducere CO2-udslippet og skabe danske arbejdspladser i inden for nye energiteknologier.
Uvist hvor CO2'en skal lagres
Vattenfall er ved at forberede Danmarks første CO2-renseanlæg og –lager, som skal ligge ved Nordjyllandsværket. Det næste værk med CO2-rensning bliver Asnæs, hvor der også rent geologisk er lagermuligheder for CO2.
Placeringen af de næste tre-fire rensningsanlæg har kraftværksselskaberne ikke lagt sig fast på, og de ved endnu heller ikke, nøjagtigt hvor CO2’en fra røgen skal lagres.
Det finder Henrik Lund og Brian Vad Mathiessen stærkt problematisk. De forudser, at renseanlæggene bliver meget dyre og vil tage investeringer fra at spare på energien.
»Jeg er bange for, at hvis kraftværkerne først har investeret i dyre C02-renseanlæg, så vil de blive ved med at bruge kul og ikke komme videre hen imod det fossilfri energisystem,« siger professor Henrik Lund.
Han påpeger, at Dansk Energi ikke nævner, hvad det vil koste at bygge renseanlæggene, og mener i det hele taget ,at oplægget bærer klart præg af at være styret af de store kraftværkers interesse.
Henrik Lund og Brian Vad Mathiessen anerkender dog, at kraftværkerne kan vinde CO2-kredit ved at fjerne drivhusgassen fra røg efter afbrænding af biomasse. Men der er et stort, ekstra energiforbrug til at drive renseanlæggene, og de tvivler på, at der er tilstrækkeligt biomasse til også at drive renseprocessen.
»Vi kan ikke klare os uden kul«
Direktør Hans Duus Jørgensen fra Dansk Energi erkender, at organisationens vision går imod dansk politik om at gøre sig fri af de fossile brændsler. Han konstaterer, at det heller ikke er organisationens opgave at være enig i den politik.
»Omvendt har jeg ikke noget ønske om at bevare kullene i den danske energiforsyning, hvis der var biomasse nok. Men vi kan ikke se, hvordan vi kan klare os helt uden kul – når danskerne skal have strøm i stikkontakterne og røde bøffer på panden,« siger han.
Hans Duus Jørgensen hæfter sig ved, at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) har anvist mange egnede lagersteder for CO2 i den danske undergrund. Lagring i oliefelterne i Nordsøen kan også komme på tale, hvis det kan bære økonomisk.
IDA’s energiplan opererede med en reduktion af udslippet af drivhusgasser i 2030. Energiforbruget skulle ned med 30 procent, og halvdelen af energien komme fra vedvarende kilder. Ifølge IDA giver det endda samfundet en besparelse på 15 milliarder kroner årligt.
IDA’s plan ville reducere udslippet af drivhusgasser med 90 procent i 2050.
