Horsens-ingeniører vil gøre jordvarme til en salgssucces. (Foto: Energi Horsens)
200 meter dybe boringer skal give danske byboere jordvarme
Et projekt i Horsens skal vise, hvordan Danmark kan få jordvarme fra lodrette boringer, så der er plads til dem inde i byerne. Udfordringen er foringerne, som skal holde sand og ler væk fra hullerne.
Energi Horsens har bevilget 750.000 kroner til de første prøveboringer, der formentlig kommer over 100 meter ned i jorden. (Illustration: Energi Horsens)
Læs også
-
Nyt våben i huskrig: Få 150.000 kroner solfangere og jordvarmeanlæg med i købet
-
Danmarks første hus, der producerer mere energi, end det bruger
Læs mere om
Ingeniører i Horsens vil starte 100 til 200 meter dybe, lodrette boringer i undergrunden til oktober for at blive klogere på, hvordan jordvarmeanlæg kan udbredes i Danmark.
VIA University College er klar med boreudstyret, samt slanger og dataudstyr og har fået foreningen Energi Horsens til at bruge 750.000 kroner på de første boringer, der sker i samarbejde med Franck Geotek og Rambøll.
Målet er at optimere boreteknikken og foringerne omkring boringen og udvikle et produkt, der kan blive til en salgssucces blandt virksomheder og institutioner.
Ingeniørerne har bevidst satset på at lade rørene løbe lodret og ikke vandret som i mindre jordvarmeanlæg. Årsagen er, at de lodrette boringer gør det muligt at anlægge jordvarmeanlæggene i byområder.
Sand og ler skaber udfordringer med foringer
I Danmark er kendskabet til jordvarmeanlæg i større skala meget begrænset. Et nyt hotel på Amager i forbindelse med klimatopmødet er dog bygget med jordvarme, hvor lodrette boringer går 100 meter ned. Men ellers er det mest Sverige og Norge, der har ekspertisen. Eksempelvis har Ikea koblet jordvarmeanlæg til flere af sine varehuse.
Vores nordlige naboers klippegrund giver dog nogle helt andre forudsætninger for jordvarme. Eksempelvis behøver nordmændene ikke bruge store kræfter til foring, fordi klippen ikke falder sammen på samme måde som sand og ler i Danmark.
»Vi er nødt til at få bedre viden om, hvilke materialer vi skal bruge i Danmark. Skal rørene eksempelvis laves af plast eller aluminium? Og hvilken frostvæske skal vi blande i vandet i rørene for at gøre mindst mulig skade på miljøet, hvis en lækage skulle opstå,« siger Lotte Thøgersen, udviklingsleder hos geoteknik og miljø på VIA University College.
Komprimeret damp bliver til varme
Ifølge Lotte Thøgersen er planen at arbejde med et lukket slangesystem, hvor væske cirkulerer fra bunden og op til overfladen, hvor det passerer en varmepumpe.
Omsætningen af varmeenergien fra et lavt til et højere temperaturniveau sker i en kredsproces i selve varmepumpen og svarer i princippet til processen i et køleskab.
I et rørsystem cirkulerer et kølemiddel med et ekstremt lavt kogepunkt. Varmen fra jordslangekredsløbet får kølemidlet til at fordampe. Varmepumpen komprimerer dampen ved hjælp af elektrisk strøm. Det får trykket og dermed temperaturen til at stige.
Ifølge Lotte Thøgersen bliver der formodentlig tale om to eller tre boringer for at sammenligne forskellige materialer og metoder. På længere sigt drømmer ingeniørerne om at få solceller eller vindmøller til at drive varmepumperne.
Tre grader varmere for hver 100 meter
Boringerne bliver udført i Horsens-Vejle-Hedensted-området, hvor kalk er dækket af et tykt lag fedt, også kaldet marint ler. Ovenpå leret er aflejret glimmersand og kvartssand med moræne- og smeltevandsaflejringer øverst.
Fra cirka 20 meters dybde og nedad stiger temperaturen med 2,5 til 3 grader for hver 100 meter på grund af den naturlige radioaktive nedbrydning i jordens indre.
