Ingeniørens tænketank: Sats alt på cyklisterne i de store byer
To-tre milliarder kroner er sat af til cyklisme frem til 2014. Her giver eksperterne i Ingeniørens tænketank Visionariet deres bud på, hvordan vi får mest valuta for pengene.
Læs også
Lighedsprincippet i kommunerne skal droppes, hvis flere danskere skal op på cyklen. Vi får flest cykelkilometer for pengene ved at satse hårdt på cyklisterne i landets 15-20 større byer frem for landområder, der allerede er bagud.
Det er det overordnede forslag fra Ingeniørens tænketank, Visionariet, bestående af fire rådgivende ingeniører og eksperter i cyklisme, som har givet deres bud på, hvordan to-tre milliarder kommunale og statslige kroner til cyklisme forvaltes bedst.
»Det nytter ikke noget at sprede de to eller tre milliarder over alt for mange punktløsninger, for så drukner projekterne i mængden,« advarer Malene Freudendal-Pedersen, trafikforsker og videnanalytiker i Dansk Arkitektur Center.
Det milliardstore beløb stammer først og fremmest fra regeringens infrastrukturfond, der i begyndelsen af året donerede en milliard kroner til cykelprojekter i kommunerne. Hertil skal kommunerne selv dække op mod 70 procent af udgifterne, så reelt vil der blive tale om to-tre milliarder kroner, som over de næste fem år bliver investeret i cyklisme.
Foruden prioriteringen af 15-20 byer foreslår Visionariets fire eksperter en opdeling af pengene, hvor en tredjedel går til cykelstier, en tredjedel går til omkringliggende infrastruktur såsom lyskryds og parkeringsanlæg, og den sidste tredjedel går til fremme af cyklisme og forbedring af cykelkulturen.
Trafikplanlægger Troels Andersen fra Cowi, anslår, at planen kan få danskerne til at køre en halv milliard kilometer mere på cykel årligt, hvis pengene investeres rigtigt. Forudsætter man, at denne strækning tidligere blev tilbagelagt i bil, ville den rigtige cykelstrategi endvidere medføre en CO2-besparelse på 100.000 ton årligt, vurderer projektchef i Atkins Danmark, Erik Kjærgaard.
Det er især byerne i Trekantområdet samt Aalborg, Århus, Odense, København og ikke mindst byerne omkring hovedstaden, som Visionariet mener, at der skal satses på. Her er chancerne størst for at få flest mulig bilister op på cyklerne, og her kan cyklen bedst indtænkes i den offentlige transport.
»Hvis man kan forbedre den kollektive transport i de byer, som skal koble sig op på København, og kombinere det med de cykeltiltag, vi foreslår, så vil man opnå en ret stor effekt,« spår direktør i Dansk Cyklist Forbund, Jens Loft Rasmussen.
Kommunernes Landsforening er ikke klar til et opgør med lighedsprincippet. Samme holdning har Vejdirektoratet, der er ansvarlig for at vurdere ansøgningerne fra kommunerne, og som heller ikke på forhånd vil frasortere landområderne.
»Jeg har ikke noget grundlag for at sige, om det skal være byer eller ikke byer. Det, vi sigter imod, er mest mulig cykeltrafik for pengene. Så vi må se, hvor i landet de givtige projekter findes,« siger vej- og trafikchef, Knud Erik Andersen.
1. Sats på de større byer - drop landet.
2. Giv dog penge til et par mindre byer, der kan fungere som showcases, inden initiativerne bliver skaleret op.
3. Opbyg viden om, hvad der virker - evt. gennem et cykellaboratorium.
4. Lav cykelsekretariater i byerne.
5. Bedre adgang til og parkering og service af egne cykler, bycykler og firmacykler.
6. Brug kun 1/3 på stier - resten på anden infrastruktur, kampagner og projekter til cykelfremme.
7. Forbyd biler 500 meter fra skolerne.
8. Lav tresporede cykelstier i tætbefærdede pendlerområder.
9. Gå efter gennemprøvede projektmodeller, lær for eksempel af Odense.
10. Bedre samspil med offentlig transport, for eksempel cykelstativer på busser.
