Hvis kommunerne ikke tager kampen op mod klimaændringerne, vil 500 kvadratkilometer af Danmarks samlede areal på 43.000 kvadratkilometer om 90 år være oversvømmet.

Det fremgår af Rambøll-rapporten "Kommunernes klimaudfordring", der udkom i maj. Arealet svarer til hele Falster - og at tage kampen op vil ifølge Rambøll-rapporten kræve årlige investeringer på 2,7 milliarder kroner i kloakker, bassiner og pumpeanlæg over de næste 30 år.

Mange kommuner er allerede i fuld gang med at ændre Danmarks landskab, så det kan stå imod skybrud og én meter højere vandstand.

Tilsammen opruster kommunerne ifølge chefkonsulent Kenneth Bo Nielsen fra Økonomisk Sekretariat i Kommunernes Landsforening, KL, bare i år for 2,2 milliarder kroner på spildevandsområdet.

Mens de stigende udgifter til ledighed ser ud til at ramme kommunernes anlægsaktiviteter generelt, er klimainvesteringerne ikke på samme måde i farezonen, forklarer Gyrite Brandt, der som konsulent i Kommunernes Landsforening har overblikket over kommunernes indsats.

»Kommunerne er godt med, og de tager klimaændringerne meget alvorligt. Ofte har de jo ikke noget valg,« siger Gyrite Brandt om udgifterne, der vil blive finansieret over taksterne, når de kommunale vand- og spildevandsafdelinger inden længe bliver selvstændige virksomheder.

De store investeringer betyder, at boldbaner, P-pladser og tidligere parcelhusgrunde landet over ændrer funktion for at blive opsamlingsbassiner for alt det vand, som kloakkerne i spidsbelastningssituationer ikke kan klare.

I sommerhusområder bliver der anlagt regnvandsbassiner mellem husene. Omkring vandløbene indrulleres landbrugsland til vådenge. I de fladeste egne skyder digerne op.

Under jorden er kloakrørene under udskiftning til en større model. For landets 67.000 km lange net af kloakledninger, der i forvejen er under pres, skal kunne klare 30 procent mere regnvand end i dag.

Typisk er det de større byer som København, Århus, Odense og Aalborg, der tager fat. Men heller ikke mindre kommuner, der er presset af deres geografiske placering til at beskytte sine borgere, sidder på hænderne.

»Mange kommuner er også gode til at se de rekreative muligheder i vandet,« siger Gyrite Brandt.

Eksempelvis har Lolland Kommune i et meget lavtliggende område planlagt regnvandsbassiner mellem sommerhusene.

Og Odense Kommune har set skriften på væggen og opkøbt fem-seks parcelhusgrunde, der blev bygget i et afløbsløst område. Det har givet masser af problemer med oversvømmede kældre. Nu bliver husene revet ned, og hullet bliver brugt til bassiner.

Århus melder snart klar til skybrud
Århus har siden 1988 været i gang med en systematisk sanering af kommunens i alt 2.350 km lange, 100 år gamle kloakledningsnet.

»I 2005 og 2006 brugte vi 85,8 millioner kroner årligt på kloaksanering. Men for tre år siden vedtog byrådet at hæve beløbet til 100 millioner kroner om året. For de penge sanerer vi 20 km årligt, og vi har nu udskiftet 820 km,« siger vand- og spildevandschef Lars Schrøder.

For at være sikker på kapaciteten til klimaændringerne har Århus udvidet kloakrørenes diameter med 40 procent. Og det har allerede hjulpet, siger Lars Schrøder:

»Der er større rummelighed i dag, og vi kan sagtens mærke forskel. Alligevel løber det stadig over, når der er kraftige regnskyl,« fortæller han.

Derfor skal der ifølge planen "Bedre vand til borgerne" bygges overløbsbassiner for 340 millioner kroner årligt, indtil der i 2011 er anlagt i alt 40.000 kubikmeter bassiner.

»Når vandet står ned i stænger, kan renseanlæg og kloakker ikke følge med. Resultatet har flere gange været oversvømmede kældre og udledning af opblandet kloakvand til Brabrand Sø, Århus Å og bugten,« siger Lars Schrøder.

Netop nu er et 15.000 kubikmeter stort bassin under opførelse på - eller rettere under - græsplænen langs med åen mellem bymuseet og Thorvaldsensgade. Her bliver vandet forsinket og - når skybruddet er ovre - pumpet tilbage til rensningsanlægget. Uden for midtbyen etableres regnvandsbassiner, der forsøges anlagt, så de også tilfører rekreative værdier.