En fremtid for den danske elektronikbranche kræver knowhow inden for alle del-discipliner. Men i øjeblikket svigter universiteterne nogle af de mindre discipliner, og det betyder, at vi risikerer at tabe stort på små, men vigtige markeder.

Svigtet gælder i høj grad inden for boardlevel-udvikling, altså elektronik i form af print med komponenter på. I udviklingstimer udgør boardlevel godt nok en forholdsvis lille del af udviklingen af et typisk produkt i dag - vigende på bekostning af specielt software og FPGA-udviklingstimer. Men ligesom bilen ikke kommer ud at køre, før både motor og rat er på plads, så kommer vindmøllen ikke til at dreje rundt, før alle dele af den elektronik, der skal til, er udviklet.

Kigger vi på den danske elektronikbranche, består den groft sagt af en masse virksomheder, som hver især har fundet en spændende 'global niche'. Det er virksomheder, som typisk laver print i styktal på 1.000 om året plus/minus en faktor 10. Det er altså specialdesignede produkter målrettet til helt bestemte platforme.

Evnen til at kombinere forskellige fagdiscipliner i et dedikeret apparat - som både i form, funktion, pris og kvalitet rammer lige præcis den globale niche i øjet - er det, som gør rigtig mange danske elektronikvirksomheder konkurrencedygtige og succesfulde.

Det skal vi holde fast i, for det er nogle af de særlige danske kompetencer, som selv nok så mange nye indiske ingeniører ikke bare lige lærer.

At få form og funktion til at gå op i en højere enhed i et elektronikprodukt forudsætter stort set altid boardlevel-udvikling.

Kun ved at skræddersy printets funktioner til det præcise behov - måske med ekstra features, som ingen andre har, og i den optimale fysiske facon - bliver det færdige apparat perfekt. Det kan standard-elektronikmoduler importeret fra Kina ikke konkurrere med.

Derfor er jeg overbevist om, at boardlevel-udvikling fortsat vil være af afgørende betydning for den danske elektronikbranche.

Print er i dag noget med 4-8 lag i den tynde ende og op til 20-30 lag i den mere avancerede ende. Printbaner er tyndere end 0,1 mm, og store integrerede kredse har over 1.000 forbindelser (balls). Signalerne skifter logisk tilstand med skiftetider under 100 picosekunder, og klokfrekvenserne har for længst passeret de 300 MHz.

Det er rigtig ingeniørkunst - komplekst og avanceret. Det kræver god forståelse af felter, strømme, transmissionslinjer, tab samt praktisk erfaring med simuleringsværktøjer. Sådan er virkeligheden i dag, men det afspejles ikke i undervisningen.

For drejer vi blikket mod uddannelsesstederne, hvor de nye ingeniører udklækkes, har de større fagdiscipliner som for eksempel software- og FPGA-udvikling fået stort fokus. Det er oplagt, at der skal uddannes mange med de kompetencer. Faren er, at boardlevel-disciplinen overses. Det må ikke ske.

Mange elektronikingeniører fra DTU husker trængslerne med at komme igennem professor B. P. Jensens kurser i videregående digitalelektronik med fornuftigt resultat, men det bar frugt. Det gav en god ballast og skærpede interessen for elektronik på boardlevel i en generation af elektronikingeniører. I dag får de ingeniørstuderende ikke den mulighed. Undervisningen er aflyst. Efter at have undervist i faget i over 20 år er læreren gået på pension, og der er ingen til at overtage.

Det er ikke bare problematisk, fordi vi i branchen begynder at mangle nyuddannede med disse færdigheder, men også fordi det tager fem år at uddanne ingeniører. Derfor er det ikke kun et akut problem, men et problem der kun bliver større i takt med, at behovet bliver ignoreret på ingeniøruddannelserne.

Vi risikerer at tabe boardlevel-udvikling som disciplin på gulvet, hvilket betyder, at vi i fremtiden måske må satse på, at ingeniører i andre lande udvikler de printkort, som danske virksomheder skal lave systemer med.

Den udvikling skal vi have vendt. Derfor lyder min opfordring: Kære institutledelser. Husk at tage højde for, hvilke kompetencer der efterspørges ude i virkeligheden. De studerende fortjener det, og samfundet vil få stor nytte af det.

Vi skal ikke bare have kandidater ud med grundviden. Vi har også brug for kandidater, der har specialiseret sig i feltet. Det er et tilpas smalt fag til, at vi i Danmark kan tage den forskningsmæssige førertrøje. Hvis vi altså prioriterer.

Vi kunne jo starte med at få videregående digitalelektronik tilbage på DTU og indføre det på højt niveau på Aalborg Universitet.

Og kære virksomheder - her tænker jeg på jer med de lidt større økonomiske muskler: Bak op og gå ind i arbejdet med at sikre, at vi i Danmark kommer foran. Husk at selv de bedste datamodeller i softwaren og den optimalt pipelinede FPGA-kode aldrig kommer til at køre stabilt, før boardlevel er på plads.