Glem alt om, at FN's internationale søfartsorganisation, IMO, vil kunne skabe verdensomspændende enighed om en ambitiøs klimahandlingsplan for den internationale søfart.

Så håndfast lyder vurderingen fra Jørn Winkler, grundlægger af den maritime innovationsvirksomhed DK Group og en vedholdende iagttager af søfarten, efter at Ingeniøren i sidste uge omtalte nye IMO-klimakrav til skibsfarten, der skal forhandles færdig i juli måned i London.

Jørn Winklers hovedbudskab står i direkte modstrid til holdningen i det danske maritime establishment lige fra Rederiforeningen over Søfartsstyrelsen til de store rederier. Her mener man, at da søfartsbranchen i sagens natur opererer 100 pct. globalt, skal kommende klimakrav også vedtages globalt i IMO-regi.

»I årtier har den internationale søfart sejlet under politikernes radar med netop dette argument,« påpeger Jørn Winkler.

»I dag ved vi, at ca. 40.000 EU-borgere dør som følge af skibsfartens partikelforurening. 4,3 mio. nordamerikaneres helbred vurderes at være negativt påvirket af skibsfarten. Så der hviler et tungt ansvar på politikernes skuldre,« siger Jørn Winkler.

Som et eksempel på IMO's træghed peger han på, at det tog 20 år at nå frem til en konvention, der forpligter rederierne til at indføre teknologier til rensning af ballastvand på deres skibe.

»IMO vil naturligvis kunne blive enige om et resultat, men når det handler om bekæmpelse af CO2- og partikelforurening, vil resultatet utvivlsomt være for svagt og virke for langsomt, fordi mindre ambitiøse udviklingslande kan blokere.«

Jørn Winkler afviser også totalt søfartens indvending mod 'regionale' initiativer mod skibsfartens forurening, f.eks. selvstændige - og skrappere - teknologikrav til rederier i EU eller USA: Denne indvending går ud på, at rederierne i OECD-landene vil blive unødigt hårdt ramt på deres konkurrenceevne, hvis de bliver underlagt særlige teknologikrav, som deres konkurrenter, f.eks. i Asien, ikke underlægges.

»Tværtimod,« udbryder Jørn Winkler: »Hvis EU vedtager krav om, at skibe, der anløber en havn i EU, skal leve op til en række mindstekrav om energieffektivtet og være udstyret med teknologi til rensning af røggasserne for partikler, vil det jo snarere give rederier hjemhørende i EU en konkurrencefordel, fordi deres skibe ofte har et teknologiforspring sammenlignet med konkurrenter i andre dele af verden,« siger Jørn Winkler.

Han peger derfor på, at f.eks. de store danske rederier og deres konkurrenter i EU og USA bør omfavne enhver regional lovgivning, der stiller teknologikrav til de skibe, der anløber de lokale havne.

Jørn Winkler peger på, at den nuværende økonomiske krise betyder, at fragtraterne er helt i bund - de kan stort set ikke komme længere ned.

»Retrofitting af nye og effektive energibesparende teknologier i den eksisterende flåde er nu den eneste mulighed for rederier i OECD-landene for at sikre sig en konkurrencefordel i en fremtid, som vil blive præget af, at der er 5.000 skibe i ordre, hovedsageligt på værfter i Sydøstasien,« siger Jørn Winkler, og peger på, at energieffektiviseringer af flåden, derfor er rederiernes mulighed for rent faktisk at kunne tjene penge på de lave fragtrater:

»Skrappe krav til CO2-reduktioner vil faktisk betyde ekstra profit,« siger han.

»De tusindvis af nye skibe, som vil komme på markedet, vil blive ved med at presse fragtraterne nedad, fordi de øger kapaciteten på markedet. Men disse skibe vil være standardskibe med dårlig energieffektivitet og vil derfor ikke kunne leve op til kravene, hvis EU og USA for alvor beslutter sig for at være offensive i forhold til at stille klimakrav til skibsfarten,« siger Jørn Winkler.

Udviklingen er allerede sat i gang, f.eks. i Californien, hvor lokalregeringen har besluttet at håndtere problemet ved at stille egne brændstof-krav til skibe i kystnære områder.

Det internationale søfartstidsskrift, Lloyds List, har netop fortalt, at en repræsentant for EU's miljøkommissær, Stavros Dimas, nu erkender, at EU arbejder med et udkast til en ensidig EU-lovgivning til begrænsning af CO2-udledningen fra skibsfarten. Det sker - ifølge artiklen - ud fra en stigende forventning i EU om, at IMO ikke kan levere varen og at EU dermed må reagere med ensidig lovgivning. For Jørn Winkler en forventelig udvikling.

»Forudsigelserne går på, at skibsfartens CO2-udledning vil stige med 30 pct. frem mod 2020. Ingen tror på, at IMO kan blive enige om et forpligtende klimainitiativ, der blot tilnærmelsesvist kan hamle op med den udvikling,« siger Jørn Winkler.

Winklers Køreplan
En ambitiøs, hurtig og realistisk indsats mod skibsfartens forurening kræver, at EU og USA går forrest med en række teknologikrav til samtlige skibe, som skal anløbe europæiske og nordamerikanske havne. Ifølge Jørn Winkler bør køreplanen tage sig således ud:

Første skridt - øjeblikkeligt
Indførelse af design-indeks for nybygninger fra rederier med base i EU og Nordamerika. Designindeks skal stille krav om, at nybyggede skibe som minimum skal være 40 pct. mere energieffektive end gennemsnittet af den eksisterende flåde.

Andet skridt - fra 2012
Specifikke teknologikrav til alle skibe, som skal anløbe havne i EU og Nordamerika. Dermed sikres det, at disse skibe vil have en CO2-udledning, som ligger 20 pct. under gennemsnittet for den eksisterende flåde. Følgende skal sikre tilstrækkelig energieffektivtet:

1) Optimering af ror og propel
2) Luftsmøring
3) Installering af Waste Hest recovery-systemer
4) Bundmaling til nedsættelse af friktion
5) Særlige røg-rensesystemer, såkaldte scrubbere.
Dette kan reducere udledningen af kulstøvspartikler og SOx-partikler i kystområderne med 85-90 pct. Scrubbing svarer til de katalysator-teknologier, som blev introduceret i vejtransporten for 30 år siden