Cykelbyer kan give en halv mia. km mere i sadlen om året
Bliver cykelpengene i statens infrastrukturfond prioriteret rigtigt, går Danmark ind i en ny cykelæra, spår Ingeniørens Visionarium.
Læs også
Danskerne cykler 15 procent mindre, end de gjorde for 15 år siden, men nu kan bøtten vende.
Regeringen har afsat en pulje på 1 mia. kr. til forbedring af cykelforholdene i de danske kommuner, og hertil skal lægges 1-2 mia. kr. fra kommunerne selv. Første bid af kagen kan kommunerne søge om frem til august.
Investeres pengene rigtigt, vil danskerne nå op på at trampe op mod en halv mia. km mere i pedalerne hvert år frem mod år 2014, hvor puljens sidste penge bliver givet ud. Det anslår Ingeniørens Visionarium, bestående af fire danske cykeleksperter, baseret på erfaringer fra bl.a. Odense samt Danmarks Statistik. I dag cykler danskerne ca. 2,2 mia. km om året.
»Det handler ikke om at få mest mulig infrastruktur, men om flest mulige kilometer på cykel. Ikke alene er det godt for miljøet, det gør en stor forskel for folkesundheden, som kommunerne har fået større ansvar for,« siger direktør for Dansk Cyklist Forbund, Jens Loft Rasmussen.
Projektchef i rådgivervirksomheden Atkins Danmark, Erik Kjærgaard, kalder milliardbeløbet begyndelsen på en ny æra:
»Hvad har staten gjort de seneste årtier? Sendt en brochure ud hver andet eller tredje år om, at Danmark er et cykelland, intet andet. Men nu er der penge på bordet - det er et kæmpe fremskridt. Nu skal de dælme bruges til noget, der får flere til at cykle.«
En rigtig fordeling af det maksimale beløb lyder ifølge Visionariet på 1 mia. til cykelstier, 1 mia. til højresvingsbaner, trafiklys og anden type infrastruktur samt 1 mia. til kampagner, videnindsamling og projekter, der inddrager og motiverer til at cykle i skole og på arbejde.
Og disse penge kan med fordel fordeles mellem 15-20 cykelbyer, som allerede er godt i gang med strategier og investeringer, men mangler det sidste store løft for virkelig at komme ud over rampen.
Ifølge trafikplanlægger i Cowi og tidligere planlægger i Odense Kommune, Troels Andersen, betyder det også, at man ikke kan tilgodese alle.
»I Odense måtte vi træffe nogle beslutninger, som var socialt skæve, for at få mest for pengene. Vi investerede i de områder, som allerede var langt fremme, og mindre i de områder, der i forvejen var bagud,« siger Troels Andersen, som mener, at der er mange brugbare erfaringer og ideer at hente fra Odense. F.eks. primært at fokusere på gennemprøvede løsninger, men dog også levne lidt til forsøg.
»Det, vi lærte af Odense-projektet, var, at man godt kan have en laboratorieby, der kan lidt mere end de andre. Og her er der nok penge til begge dele, så man kan have 10 eller 20 gode cykelbyer og så én shining star, hvor den bare får gas, og hvor man tester og afprøver,« siger Troels Andersen.
I sine 17 år som trafikplanlægger i Odense Kommune fik han afsat 20 mio. kr. til forbedringer af forholdene for cyklister, hvoraf blot halvdelen af pengene gik til infrastruktur, som f.eks. 400 meter cykelsti på en af de centrale indfaldsveje, hvilket gav 18 procent flere cyklister på ruten. Desuden fik cyklisterne højresvingsbaner i mange lyskryds og grøn bølge i otte kryds. Den anden halvdel af pengene blev brugt på 'blødere' tiltag, som kampagner og cykelpoliti, der giver signalværdi og holder projekterne i live.
Sammen med den nationale 'Vi cykler til arbejde' fik Odense lokale kampagner på banen, som gav markante deltagerantal.
Jens Loft Rasmussen regner med, at Århus, Aalborg og Odense vil være blandt de oplagte cykelbyer. Derudover håber han, at det jyske trekantsområde bestående af Kolding, Fredericia og Vejle, vil få en chance for at komme op i gear.
»Her bliver der ikke cyklet ret meget, fordi der er satset meget på infrastruktur til bilisme. Derfor er området kommet ind i en ond cirkel. Fredericia havde ellers lavet en fin cykelhandlingsplan til 100 mio. kr., men den fik ikke plads i budgetterne med mere end 1,2 mio. kr. om året, og så sker der jo ikke noget,« siger Jens Loft Rasmussen, som anslår, at en kommune af den størrelse skal sætte 50 mio. kr. af over fem år, før det reelt flytter noget.
»Hvis både der bliver lavet cykelstinet og kampagner, så får vi løftet en by, der er langt bagud i forhold til Odense og København,« siger han.





