Glem illusionen om, at Danmark er verdens førende cykelnation. For mens der er blevet massivt underinvesteret i cyklismen i Danmark det sidste årti, har vi fået baghjul af andre europæiske lande, som langt bedre har formået at sammentænke kollektiv transport med jernhestens muligheder.

»Vi må sige, at vi har sovet i timen. Der er ikke blevet investeret i cykelnettet, for vi har taget det som en selvfølge. I 1993 blev København den første by med bycykler, men i dag findes der meget bedre cykelløsninger i for eksempel Oslo og Paris,« siger direktør i Dansk Cyklist Forbund, Jens Loft Rasmussen.

Der er derfor masser af inspiration at hente i udlandet, påpeger både Jens Loft Rasmussen og Erik Kjærgaard, projektchef i Atkins:

»Vi skal passe på med at være alt for selvforherligende. Vi kan sagtens lære af udlandet og især Holland, hvad angår indretning af byer og parkeringsanlæg,« siger Erik Kjærgaard.

Et hurtigt vue ud over Cykeleuropa viser da også, at man i mange byer allerede har implementeret de tiltag, som Visionariet bringer i spil på disse sider.

I Lyon og Barcelona er der i begge byer opstillet standere, som giver indbyggerne mulighed for at benytte sig af de såkaldte abonnementscykler - offentlige cykler, som man så lejer på timebasis via et personligt kort og en kode. Lyon har 340 standere og Barcelona godt 100. I alt er der pt. godt 60 europæiske byer, hvor abonnementscyklerne er en del af gadebilledet.

Og i Bern i Schweiz og i de større hollandske byer finder man enorme cykelparkeringsanlæg, som får Københavns Hovedbanegårds og Nørreports ditto til at ligne bagateller. Både Amsterdam, Haag og Utrecht rummer således cykelparkeringsanlæg med plads til op imod 10.000 cykler.

Disse parkeringsanlæg er tiltag, som direkte afspejles i statistikkerne. Ifølge Dansk Cyklist Forbund cykler 40 pct. af hollænderne til toget om morgenen, og 10 pct. bruger også cyklen til at komme fra toget og videre til arbejdet. I Danmark er de tilsvarende tal henholdsvis 25 og 5 pct.

Der er med andre ord et godt stykke vej, før Danmark kan komme op på eksempelvis Hollands niveau. Derfor lover Vejdirektoratet da også, at de vil kigge udenlands efter inspiration, når ansøgningerne om at få del i cykelmidlerne fra regeringens infrastrukturfond som forventet begynder at dumpe ind af brevsprækken i løbet af sommeren. Det er Vejdirektoratet, som står for at vurdere ansøgningerne.

»Vi er meget obs på, hvad der foregår i udlandet. Vi skal selvfølgelig have antennerne ude alle steder, hvor der kan læres noget,« oplyser vej- og trafikchef ved Vejdirektoratet, Knud Erik Andersen og tilføjer, at Vejdirektoratet netop har haft medarbejdere på en cykelkonference i Holland.

Vejdirektoratet kan dog også passende spejde over Atlanten. Selv i bilindustriens moderland USA har 25 pct. af alle busser cykelstativer, så passagerne kan tage deres cykel med. Herhjemme er det endnu forbeholdt bornholmerne.

Visonariets anbefalinger
1. Sats på de større byer - drop landet

2. Giv dog penge til et par mindre byer, der kan fungere som showcases, inden initiativerne bliver skaleret op

3. Opbyg viden om, hvad der virker - evt. gennem et cykellaboratorium

4. Lav cykelsekretariater i byerne

5. Bedre adgang til og parkering og service af egne cykler, bycykler og firmacykler

6. Brug kun 1/3 på stier - resten på anden infrastruktur, kampagner og projekter til cykelfremme

7. Forbyd biler 500 meter fra skolerne

8. Lav tresporede cykelstier i tætbefærdede pendlerområder

9. Gå efter gennemprøvede projektmodeller, lær f.eks. af Odense.

10. Bedre samspil med offentlig transport, f.eks. cykelstativer på busser