Topsøe: Vi brygger fremtidens biobenzin
Haldor Topsøe og Teknologisk Institut udvikler et nyt biobrændstof til dieselbiler ud fra ethanol. Det skal udnytte biomassen bedre end biodiesel og alligevel drage nytte af superøkonomiske dieselmotorer.
Læs også
Læs mere om
Haldor Topsøe og Teknologisk Institut har modtaget syv millioner i støtte fra Energistyrelsens EUDP-midler til et fælles projekt, som skal gøre bioethanol til en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig erstatning for fossile brændstoffer til dieselbiler.
Forskningsprojektet går i gang på et tidspunkt, hvor Danmark producerer 2. generations biodiesel af animalsk svinefedt, som på flere tankstationer iblandes konventionel diesel.
Men ifølge projektdirektør i Haldor Topsøes forskningsdivision, Claus Hviid Christensen, er der stor forskel på 2. generations biodiesel og fremtidens bioethanol til dieselbiler.
»Der er jo ganske enkelt ikke svinefedt nok til at forsyne verden med 2. generations biodiesel, og jeg tror ikke, at der er særlig mange, der længere vil satse på 1. generations biodiesel produceret af raps med en lav brændværdi pr. dyrket hektar. Derfor er der fortsat brug for helt nyt brændstof, der billigt kan producere biobrændstoffer til dieselbiler,« siger han.
Claus Hviid Christensen peger på, at bioethanol giver det suverænt største udbytte (målt som brændværdi) pr. dyrket hektar.
»Hidtil har alle efterspurgt bæredygtig diesel, men det produkt, som man får ud af fermenteringsprocesserne, er biobenzin. Derfor vil vi nu udvikle en teknologi – som virker i selve bilen og gør bioethanol anvendeligt som drivmiddel i en dieselmotor,« siger Claus Hviid Christensen.
Katalyse skal gøre ethanol spiselig for dieselmotorer
Dieselbiler kan ikke køre på almindelig bioethanol, fordi det såkaldte cetantal er for lavt. Det betyder, at motoren ikke kan tænde. Derimod har diethylether et meget højt cetantal.
Projektets mål er derfor at undersøge, hvordan bioetanol på køretøjet kan omdannes til diethylether ved en katalytisk proces. Dette mål forventer Haldor Topsøe at kunne nå ved at trække på virksomhedens erfaring inden for såvel dieselkatalyse som industriel produktion af dimethylether. Teknologisk Institut bidrager med ekspertise inden for systemintegration.
Hvis det lykkes at udvikle en rentabel katalyse-teknologi, som bilproducenterne vil kunne installere i deres fremtidige dieselmotorer for at gøre det muligt for ejeren at tanke bioethanol, vil perspektiverne være store.
Længere på literen
Claus Hviid Christensen fremhæver, at afbrænding af bioethanol i en dieselmotor giver en 30-40 procent bedre udnyttelse af brændstoffet end i en benzinmotor. Desuden udleder en motor, der kører på diethylether, meget færre forurenende partikler.
Teknologien vil samtidig komme til at betyde, at det bliver billigere at fremstille biobrændstoffer til dieselbiler.
På den helt lange bane ligger det perspektiv, at hvis både diesel- og benzinbiler kører på bioethanol, vil argumentet for at producere biler med benzinmotor helt forsvinde. Men helt derud ønsker Claus Hviid Christensen dog ikke på egen hånd at trække perspektivet.
»Der er ikke tilstrækkeligt ethanol i verden til alle biler, men methanol har et større potentiale, fordi det kan produceres til lavere omkostninger. Derfor vil vores mål være at udvikle katalyseteknologien, så den kan bruges til katalyse af både ethanol og methanol og blandinger af de to,« siger Claus Hviid Christensen.
Haldor Topsøe har forelagt forskningsprojektet for tre europæiske motorfabrikanter, som har meldt deres interesse for teknologien og vil være parat til at teste den i fremtidige dieselprototyper.
