Advarsel: Venus kan støde ind i Jorden om et par milliarder år
Der er en reel risiko for et planetsammenstød, hvor eksempelvis Venus og Jorden ramler sammen inden for de næste to-tre milliarder år. Men sandsynligheden er kun 1 til 100 viser en række nye simuleringer.
Risikoen for et planetsammenstød, hvor eksempelvis Venus og Jorden ramler sammen inden for de næste to-tre milliarder år, er reel.
En række nye simuleringer viser dog, at risikoen for, at Jorden på den måde går under, før Solen om cirka fem milliarder år i sin dødskamp blæser sig op til en rød kæmpe og endegyldigt slukker for livet på Jorden, er ganske ringe – omkring en procent er forskerne bedste bud i dag.
At muligheden for et stort planetsammenstød i det hele taget er til stede skyldes, at planetbanerne i solsystemet er kaotiske. Forskere er gennem de seneste år kommet frem med teorier om, at Merkur tidligt i solsystemets historie er blevet slynget ind i solsystemet, mens gasplaneterne Saturn og Uranus har bevæget sig udad.
Den kaotiske natur af solsystemer gør det umuligt at lave nøjagtige beregninger af deres udvikling, der rækker længere end 20-30 millioner år frem i tiden. Derfor har Jacques Laskar og Mickael Gastineau fra Observatoire de Paris i Frankrig måttet ty til statistiske metoder.
De offentliggør i denne uges udgave af tidsskriftet Nature en simulation af, hvordan solsystemet vil udvikle sig de næste fem milliarder år baseret på Einsteins gravitationsmodel, der i modsætning til Newtons mere simple gravitationsmodel bedre forklarer Merkurs bane.
Da den lille planet tæt på Solen er nøglen til at kunne forklare, hvorfor eksempelvis Jorden og Venus kan støde sammen, er det vigtigt at bruge Einsteins teori, understreger Laskar og Gastineau.
Linjen fra Solen til det punkt i en planets bane, der er nærmest Solen, kaldes apsidal-linjen. Hvis apsidal-linjerne for Merkur og solsystemets største planet, Jupiter, flytter sig på en ensartet måde, kan der opstå en resonans, der gradvist gør Merkurs bane mere og mere elliptisk - så Merkurs bane ender med at skære ind over Venus’ bane om Solen.
Det kan føre til en total stabilisering af hele det indre solsystem, som i visse af simulationerne fører til, at Venus og Jorden støder sammen, og i andre simulationer fører til, at Mars og Jorden passerer forbi hinanden i en afstand, der er mindre end 800 kilometer.
Risikoen for, at alt dette sker, mindskes dog væsentligt, når Einsteins ligninger bruges frem for Newtons mekaniske love, fremgår det af simuleringerne.
