Air France trodsede advarsler: Uduelige hastighedsmålere blev ikke udskiftet

PRODUKTPRISEN 2012 » Det er tid at tilmelde produkter til årets produktpris. Tjek de nye kategorier.

Spørg Scientariet » Er der 'antifrostvæske' i planter?

Air France trodsede advarsler: Uduelige hastighedsmålere blev ikke udskiftet

Flyselskabet Air France vidste allerede i november, at der var store problemer med hastighedsmålerne. Og selvom Airbus anbefalede udskiftning, sker det først nu - efter ulykken.

Læs også

Læs mere om

Af Mette Buck Jensen, tirsdag 09. jun 2009 kl. 10:12

Allerede i november var Air France klar over, at der var problemer med hastighedsmålerne på selskabets Airbus-fly.

Det er kommet frem efter spekulationer om, at et af flyene forulykkede på grund af, at det fløj med for lav hastighed i uvejret, og de franske myndigheder har fortalt, at piloterne i ulykkesflyet fik modstridende oplysninger om hastigheden op til ulykken.

Det er det franske nyhedsbureau AFP, der er i besiddelse af et notat fra november, hvor Air France advarer piloterne om, at der har været et betydeligt antal 'episoder', som sættes i forbindelse med hastighedsmålere på Airbus 330-fly.

Blandt andet er der forekommet forskellige hastighedsvisninger på kontrolpanelerne.

Airbus anbefalede udskiftning
Airbus havde anbefalet udskiftning af alle hastighedsmålere, men først efter ulykken er Air France nu gået i gang med det. Flyselskabet nægter dog at kommentere på sagen.

Udskiftningen drejer sig konkret om såkaldte pitotrør, der måler flyets hastighed. Pitotrøret er et rør, som er åbent i den ene ende og peger fremad enten på forkanten af vingen eller flyets næse. Trykforskellen mellem luftmodstanden på pitotrøret og små huller på siden af flyet giver en indikation af flyets hastighed.

Udskiftningen vil ifølge en besked til Air Frances piloter ske i løbet af de næste uger på alle mellem- og langdistance Airbus-fly.

Haleror fundet
Håbet om at finde ud af, præcis hvad der var skyld i, at flyet forulykkede, steg i går, da Brasiliens flyvevåben fandt haleroret.

Flyets sorte bokse er nemlig placeret i flyets haleparti, så det indsnævrer det område, hvor de nok kan findes.

Planen er blandt andet at søge efter dem ved hjælp af to amerikanske flådefartøjer på vej til Brasilien, som kan opfange nødsignaler på over seks kilometer dybt vand.

Der var 228 om bord på flyet af typen Airbus 330-200, der styrtede i Atlanterhavet på vej fra Rio de Janeiro til Paris natten til den 1. juni.

Deltag i debatten (33 kommentarer) »

Kommentarer (33)

09. jun 2009 kl 10:23

Michael Eriksen

Igen...

Ingeniøren:

Og selvom Airbus anbefalede udskiftning sker det først nu - efter ulykken.

Flight Global:

Air France ordered pitot refit on A330 fleet five weeks before crash

http://www.flightglobal.com/ar...html

Ingeniøren:

Air France trodsede advarsler: Uduelige hastighedsmålere blev ikke udskiftet

Flight Global:

Air France points out that it was not obliged to follow the recommendation, and states that it had experienced pitot water ingestion only on the A320s at low altitudes.:

Der er pokker til forskel på en advarsel og en anbefaling.

Suk.

09. jun 2009 kl 10:50

Bent Andersen

Re: Igen...

Jeg kan kun være enig... "uduelige hastighedsmålere" er fuldstændig over gevind.

09. jun 2009 kl 10:55

Flemming Rasmussen

Re: Igen...

Også enig - - -

Dette er (endnu) et eksempel på den ekstrabladsagtige "journalistik", der er blevet næsten et varemærke for ing.dk :-(

09. jun 2009 kl 10:57

Reinhard Oil Steen Qvist

Flysikkerhed

Det ville være oplysende hvis Ingeniøren kontaktede de store flyselskaber og fik status på deres reaktion på anbefalingen om udskiftning. Hermed kunne deres udskiftning eller manglende udskiftning af hastighedsmålere udstilles. Alternativt at spørge flyfabrikkerne hvem der har bestilt udskiftning før og efter ulykken. Det er forhåbentlig ikke en hemmelighed, når det drejer sig om sikkerhed ?

09. jun 2009 kl 11:06

Jais Knudsen

Haleror / halefinne

Man gemmer altså ikke den sorte boks i haleroret men derimod i halefinnen. Det er også halefinnen, der er blevet fundet. Haleroret er den bageste beværelige del af halefinnen. Det er en desværre ret almindelig fejltagelse at kalde hele den kæmpe javertus bag på flyet for 'haleroret'.

09. jun 2009 kl 11:16

Jon Andersen

Defekte hastighedsmålere

Det er kommet frem efter spekulationer om, at flyet forulykkede på grund af, at det fløj med for lav hastighed i uvejret, og de franske myndigheder har fortalt, at piloterne i ulykkesflyet fik modstridende oplysninger om hastigheden op til ulykken.

Piloterne kan hurtig fornemme at de flyver med for lav hastighed hvis flyet begynder at tabe højde.
Det kan ikke alene forklare ulykken.

09. jun 2009 kl 11:16

Bent Andersen

Re: Haleror / halefinne

"Flyets sorte bokse er nemlig placeret i flyets haleparti"

Det er da rigtigt nok.

På den anden side ser det ud til at det der er fundet virkelig er halefinnen, bedømt ud fra størrelse og bemaling.

Bnet.

09. jun 2009 kl 11:21

Mogens Durup

Dette er ikke saglig journalistik

Det ligger ligesom underforstået at årsagen til det tragiske havari er at finde i forkert hastighedsvisning i Air France flyet. Den konklusion er jeg lodret uenig i idet vi indtil nu ikke har noget håndgribeligt at hænge hverken den ene eller anden teori op på. At kalde hastighedsmålerne uduelige er at gå langt over stregen.

09. jun 2009 kl 11:34

Niels Hansen

Har I spurgt AirFrance?

"Flyselskabet nægter dog at kommentere på sagen."

Har ing.dk ringet til AirFrance og spurgt? Det er også en on-going undersøgelse af et styrt, så jeg ville ikke forvente de ville svare alligevel, men håber da der er ringet og spurgt alligevel ellers er artiklen bare en copy paste fra et andet sted. Der er jo noget der hedder opsøgende journalistik.

Lad os hellere vente og se rapporten før vi gætter på en enkelt ting i flyet fik det til at styrte.

09. jun 2009 kl 12:05

Brian Haurholm

Re: Re: Igen...

Også enig - - -

Dette er (endnu) et eksempel på den ekstrabladsagtige "journalistik", der er blevet næsten et varemærke for ing.dk :-(

Der er ingen der forbuder dig at læse dette. ! ! :-)

09. jun 2009 kl 12:29

Henrik Carlsen

Re: Igen...

Helt enig. Det er en mærkelig forarget og populistisk tone der holdes. Den passer til EB og lignende smører, ikke i et fora for ingeniører og andre med interesse for teknik.

Er det i øvrigt et fremadrettet eller et bagudrettet Pitot der drillede? Fra svævefly kender jeg dem som pegende fremad, men med åbningen bagud så fluer og skidt ikke stopper hullerne. Den måler altså på negativt tryk (vaccum). Hvorfor flyver større maskiner ikke med den slags; det virker da som en bedre konstruktion?

09. jun 2009 kl 12:32

Leon Smith

Kvalitetssikring

Hvis Ingeniøren var et luftfartsselskab, ville Ingeniøren nok have flyveforbud pga. manglende kvalitetssikring.

Ovenstående artikel hører ikke hjemme i et teknisk tidsskrift.

09. jun 2009 kl 12:35

Søren Rasmussen

Re: Haleror / halefinne

Man gemmer altså ikke den sorte boks i haleroret men derimod i halefinnen. Det er også halefinnen, der er blevet fundet. Haleroret er den bageste beværelige del af halefinnen. Det er en desværre ret almindelig fejltagelse at kalde hele den kæmpe javertus bag på flyet for 'haleroret'.

Men det væsentlige er vel om man ar fundet den sorte boks. Hvis den sidder i halefinnen har man vel fundet den eller hvad? Måske har man lokaliseret det område, hvor den sorte boks kan findes. Så burde man måske rettere skrive: "Man har fundet en del af flyet, som giver bedre mulighed for at lokalisere den sorte boks". Så er der ingen misforståelser eller diskussion om det nu er haleroret eller halefinnen, man har fundet.

Har man iøvrigt aldrig overvejet at udstyre den sorte boks med en slags "redningsvest", så man ikke skal rode rundt på 3 km havdybde for at finde den?

09. jun 2009 kl 12:45

Claus Vind

Re: Re: Haleror / halefinne

Men det væsentlige er vel om man ar fundet den sorte boks. Hvis den sidder i halefinnen har man vel fundet den eller hvad?

Det har man ikke. Halefinnen sidder oven på kroppen, den sort box inde i den afrundende del af selve kroppen.

Den sorte kasse ligger antagelig på 3000 - 4000 meter vand under det sted hvor halefinnen ramte vandet (men denne er drevet lidt siden da).

Halefinnen er iøvrigt en komposit konstruktion, hvilket nok er grunden til at den kan flyde.

Venlig hilsen

Claus

09. jun 2009 kl 12:51

Claus Vind

Re: Re: Igen...

Er det i øvrigt et fremadrettet eller et bagudrettet Pitot der drillede? Fra svævefly kender jeg dem som pegende fremad, men med åbningen bagud så fluer og skidt ikke stopper hullerne. Den måler altså på negativt tryk (vaccum). Hvorfor flyver større maskiner ikke med den slags; det virker da som en bedre konstruktion?

Der er tre fremadrettede pitot-rør. Et bagudrettet ("Vacuum") rør kan vel kun måle ned til et en vis grænse? Det kunne være forklaringen på at et fly, som opererer med mach 0.8 eller over ikke kan bruge dem.

Iøvrigt enig i den populistiske tone, Ing.dk overgår sig selv disse dage, på den grimme måde.

Venlig hilsen

Claus

09. jun 2009 kl 13:39

Allan Astrup Jensen

Re: Defekte hastighedsmålere

Piloterne kan hurtig fornemme at de flyver med for lav hastighed hvis flyet begynder at tabe højde.
Det kan ikke alene forklare ulykken.
Måske var vejrradaren i uorden, så pilotterne ikke bemærkede de fløj lige ind i et ekstremt uvejr. Det kan jo også være at halepartiet, der nu er fundet, brækkede af inden styrtet, pga. ekstrem turbulens.

Hver dag flyver masser af fly samme rute på autopilot uden problemer. Så der må der have været noget galt med flyet; måske er MEL systemet igen afgørende, som det var i de nylige Spanair og Tyrkish Airline ulykker.

På et et aller andet tidspunkt kommer alle til at give mig ret i at MEL systemet skal afskaffes/revideres, så intet fly, der ikke teknisk set er 100% iorden får lov til at flyve med passagerer.

09. jun 2009 kl 13:44

Søren Holst Kjærsgård

Om hastighedsmåling

Jeg stoler mere på min GPS'er end på mit speedometer.
Alle fly er så vidt jeg ved udstyret med en GPS'er til positionsbestemmelse.
Hvorfor har piloterne ikke brugt den til hastighedsmåling, hvis pitotrørene svigtede?
MOtorernes brændstofforbrug burde da også kombineret med data for lufttryk kunne fortælle hvor hurtigt mskinen flyver.
Hvis en flyvemskine styrter ned, hvis piloten/autopiloten ikke har præcise data om hastigheden, må man da have redundante målesystemer.

09. jun 2009 kl 13:55

Claus Vind

Re: Re: Defekte hastighedsmålere

Piloterne kan hurtig fornemme at de flyver med for lav hastighed hvis flyet begynder at tabe højde.
Det kan ikke alene forklare ulykken.

Det er nu ikke hvad de professionelle piloter ovre på www.pprune.org siger. (Kan anbefales, informative kommentarer (og lidt vrøvl) og hård moderering).

Jeg kan ikke tro, du selv er pilot med jet erfaring?

Inde i et tordenvejr sker der en hel del ting med opvinde, tuburlens og lokale hurtige temperatur-forandringer, som kan gøre det ganske kompliceret.

I en anden tråd havde vi data, der viste at man skulle ligge i et bånd på 15% af march-hastigheden for at ligge over stall-hastighed og under Mmo (max mach number).Det bånd kan godt blive endnu mindre !

Uden en pålidelig hastigheds-indikering midt i en tordensky af tropiske dimensioner kan det nemt gå galt.

Venlig hilsen

Claus

09. jun 2009 kl 13:57

Mogens Durup

Re: Om hastighedsmåling

Søren Dit indlæg viser med al ønskelig tydelighed at du ikke ved hvad du taler om. Flyets hastighed i følge GPS vil altid være hastigheden i forhold til jordoverfladen. Den er for piloter nice to have, men det altafgørende er hastigheden i forhold til det omgivende luftlag og her kan der herske vinde på mere end 300 km i timen, så i et ekstremt tilfælde kan det give en forskel 600 km/t afhængig af om vinden er med eller imod. GPS kan være et nyttigt hjælpemiddel til at bestemme vindens retning og styrke, men er helt uegnet som flyveinstrument.

09. jun 2009 kl 13:57

Claus Vind

Re: Om hastighedsmåling

Jeg stoler mere på min GPS'er end på mit speedometer.
Alle fly er så vidt jeg ved udstyret med en GPS'er til positionsbestemmelse.
Hvorfor har piloterne ikke brugt den til hastighedsmåling, hvis pitotrørene svigtede?

GPS giver en hastighed relativt jordoverfladen. Den er uinteressant i et fly.

I et fly er det hastigheden relativ til den omliggende luft, der er interessant, det er den, der måles med pitot-røret.

Venlig hilsen

Claus

09. jun 2009 kl 14:00

Flemming Rasmussen

Re: Om hastighedsmåling

Jeg stoler mere på min GPS'er end på mit speedometer.
Alle fly er så vidt jeg ved udstyret med en GPS'er til positionsbestemmelse.
Hvorfor har piloterne ikke brugt den til hastighedsmåling, hvis pitotrørene svigtede?
MOtorernes brændstofforbrug burde da også kombineret med data for lufttryk kunne fortælle hvor hurtigt mskinen flyver.
Hvis en flyvemskine styrter ned, hvis piloten/autopiloten ikke har præcise data om hastigheden, må man da have redundante målesystemer.

Nu er der jo stor forskel på en GPS måling og en relativ hastighedsmåling, som pitotrøret laver.

GPS måler hastigheden over land(vand) mens den pitot røret måler khastigheden gennem luften - og det er DENNE, der bestemmer om flyet staller eller flyver for hurtigt, så GPS i denne sammenhæng kan ikke rigtigt bruges til noget (med mindre man selvfølgelig har helt præcise oplysninger om vindretning/styrke det pågældende sted)

EDIT: Hmm andre var hurtigere end mig (både absolut og relativt) ;o)

09. jun 2009 kl 14:02

Bent Andersen

Re: Re: Om hastighedsmåling

Bare for at illustrere hvad Mogens skriver:
På en hjemrejse fra USA (Atlanta) fik piloten lirket os ind i en jetstrøm et stykke ude over Atlanten. På underholdningsskærmene, som viser hastighed over jord, lå vi ca. 5 timer i træk på hastigheder mellem 1100 og 1150 km/h.
Følgelig landede vi over en time for tidligt i Frankfurt og måtte stå 45 min. på forpladsen, da der ikke var fri parkeringspladser...

Bent.

09. jun 2009 kl 14:19

Lars Lundin

Re: Re: Defekte hastighedsmålere

Måske var vejrradaren i uorden, så pilotterne ikke bemærkede de fløj lige ind i et ekstremt uvejr. Det kan jo også være ...

Angående vejrforholdene for AF 447, så er der faktisk en meteorolog,
der har sat sig ned og analyseret de faktiske forhold, hvilket repræsenterer et enligt lyspunkt blandt al spekulationen.

Her er det:

http://www.weathergraphics.com...447/

09. jun 2009 kl 15:08

Erik Jensen

Tak for de kloge kommenetarer

Tusind tak til alle på Ingeniøren for de mange kommentarer og i særdeleshed de mange kvalificerede spørgsmål og svar omkring dette emne. Det udvider ens horisont !

Jo mere man får at vide,- udover de officielle artikler der tydeligvis er noget mangelfulde og noget populistiske, jo tydeligere bliver det at emnet er meget mere kompleks end de letsælgelige teorier der skråsikkert skulle dokumentere at flyet forulykkede pga a af tordenvejr eller lav hastighed.

Også inden for flytrafikken findes der flere farver end de gænge sort og hvid!

10. jun 2009 kl 01:16

Troels Halken

Re: Flysikkerhed

Det ville være oplysende hvis Ingeniøren kontaktede de store flyselskaber og fik status på deres reaktion på anbefalingen om udskiftning. Hermed kunne deres udskiftning eller manglende udskiftning af hastighedsmålere udstilles. Alternativt at spørge flyfabrikkerne hvem der har bestilt udskiftning før og efter ulykken. Det er forhåbentlig ikke en hemmelighed, når det drejer sig om sikkerhed ?

Tror du selv at selskaberne vil fortælle hvis de ikke har lavet udskiftningen?
Tror du at Airbus vil hænge deres kunder ud?

En anbefaling er netop en anbefaling. Et påbud gives og bakkes op af myndighederne, hvis det vurderes at være af alvorlig karakter.

Som Erik skriver. Verden er ikke så sort og hvid.

Vh Troels

10. jun 2009 kl 01:20

Troels Halken

Re: Re: Defekte hastighedsmålere

På et et aller andet tidspunkt kommer alle til at give mig ret i at MEL systemet skal afskaffes/revideres, så intet fly, der ikke teknisk set er 100% iorden får lov til at flyve med passagerer.

Så fordi filmanlægget er i udu, læselampen er kaput eller den varme hane ikke virker på toilettet, skal flyet ikke flyve?

Vh Troels

10. jun 2009 kl 05:10

Bjørn Sune Andersen

Re: Re: Defekte hastighedsmålere

måske er MEL systemet igen afgørende, som det var i de nylige Spanair og Tyrkish Airline ulykker.

Den påstand må du meget gerne dokumentere.

Bjørn

10. jun 2009 kl 07:51

Claus Vind

Re: Flysikkerhed

Det ville være oplysende hvis Ingeniøren kontaktede de store flyselskaber og fik status på deres reaktion på anbefalingen om udskiftning. Hermed kunne deres udskiftning eller manglende udskiftning af hastighedsmålere udstilles. Alternativt at spørge flyfabrikkerne hvem der har bestilt udskiftning før og efter ulykken. Det er forhåbentlig ikke en hemmelighed, når det drejer sig om sikkerhed ?

Reinhard,

Airbus så, hvad de og myndighederne opfattede som et lille problem med pitotrørene for 15 mdr siden og foreslog en udskiftning.

Det er en vurdering man har lavet, den kan være forkert, men den kan også være rigtig.

Hvis jeg tolker din tekst lidt, ligger det implicit "at hvis pitotrørene var udskiftet, så var uheldet ikke sket".

Det kan ikke konkluderes lige nu: Den ny udgave af rørene kan i princippet opføre sig identisk med den gamle i dén vejrmæssige situation.

Det kan være, at en valid hastighedsmåling overhovedet ikke havde hjulpet ! Det er derfor vi har brug for den sorte box.

Det er en almindelig tendens, at fordi vi kender et system og alle dets fejl intimt, så går vi ud fra at et alternativt system "nok er bedre", ofte kender vi det bare ikke godt nok.

Venlig hilsen

Claus

10. jun 2009 kl 09:47

Per L. Grunth

Re: Re: Flysikkerhed

Vides der mon noget om, hvad er den konkrete forskel paa det pitotrör man nu anbefaler og det pitotrör man hidtil har anvendt?

10. jun 2009 kl 11:49

Erik Nørgaard

PITOTRØR

Nu er jeg IKKE pilot, men har været oppe at flyve også i svævefly (altid som passager).

Sådan som et pitotrør virker vil en tilstopning da medføre, at der er for lidt fart på, og så gasser man da op.

Hvis anledningen til for lille hastighed i omgivende luft skulle være fartmålerens og pitotrørets skyld, så er der noget, der ikke passer sammen.

Det er nok snarere elektronikken, der har svigtet, end røret der er tilstoppet med is (som smeltes væk med et varmelegeme).

10. jun 2009 kl 12:34

Claus Vind

Re: PITOTRØR

Sådan som et pitotrør virker vil en tilstopning da medføre, at der er for lidt fart på, og så gasser man da op.

Ja? Og så overskride Mmo (max operating Mach number).

Stallhastighed stiger som funktion af højde (man skal flyve hurtigere i tynd luft for ikke at stalle).

Mmo falder med højde (i virkeligheden kvadratroden af absolut temperatur), dvs. man skal flyve langsommere for ikke at ramme lydmuren ( i 13 km højde er temperaturer -50 grader C og lydhastigheden omkring 300 m/s.)

så flyet bliver klemt inde imellem to kurver der krydser hinanden i et punkt ! (Plot højde på Y aksen, og Vstall og Mmo på X-aksen!)

Hvis man overskride Mmo risikerer man at flyet disintegrerer. Underskrider Vstall så staller flyet.

Et moderne jetfly er lidt mere ekstremt end et svævefly. Jeg er iøvrigt ikke sikker på at svæveflys pitotrør virker helt som en jets, der var tale om vacuum rør for svæveflys vedkommende i en anden tråd om AF447.

Venlig hilsen

Claus

10. jun 2009 kl 21:15

Jørgen Storgaard Nielsen

Selv Titanic kunne synke

Jeg synes Mette Buck Jensens artikel er sobert skrevet. Journalistisk set, er det vel i orden med en rigtig journalist overskrift.
Derimod synes jeg, at tonen i nogle af indlægene på siden er dårlig.
Alle vil overgå alle og nedgøre alle. Det virker helt psykopatisk.
Selvom mit ur er løbet tør for strøm, passer det 100 % to gange i døgnet. Det kan da godt være, at jeg skulle udskifte det!
Det er kun godt, at der er diskussion, men lad lige være med at træde på andre.
Ingen ved jo årsagen til styrtet endnu, og husk på, at selv Titanic kunne synke.

10. jun 2009 kl 21:35

Claus Vind

Re: Selv Titanic kunne synke

Jeg synes Mette Buck Jensens artikel er sobert skrevet. Journalistisk set, er det vel i orden med en rigtig journalist overskrift.

Der er jeg uenig.

Hastighedsmålerne var ikke 'uduelige', der var ikke 'store problemer' med dem.

Der var konstateret et problem, som hverken Airbus Industries eller myndighederne skønnede kritiske. Og - som du selv skriver - måske er helt irrelevant.

MBJ har absolut intet belæg for sit 'journalistiske' valg af overskrift. Det er ren sensationshunger. Det er plat.

Venlig hilsen

Claus