Fusionsenergi: Syv år forsinket og 37 milliarder kr. dyrere
De mest interessante eksperimenter i den internationale fusionsreaktor ITER i Frankrig må sikkert udsættes til 2025. Alligevel har landene bag reaktoren næppe andet valg end at skillinge sammen til en ekstraregning på 37 milliarder kroner, selv om de forsøger at holde beløbet tæt til kroppen.
Hjertet i fusionskraftværket ITER er plasmaindeslutningen, som skal rumme en 100 millioner grader varm atomsuppe. Det stiller store krav til materialerne. (Foto: Iter.org)
Læs også
-
Nyt superstål skal klare 100 millioner grader i verdens første fusionskraftværk
Dokumentation
Når partnerne bag den internationale fusionsreaktor, der bygges i Cadarache i Sydfrankrig, i næste uge samles til møde i ITER Council i japanske Mito, skal de tage stilling til en ny tidsplan og et nyt budget.
Selv om planen efter sigende indebærer en fordobling af prisen til hen ved 75 milliarder kroner og en udskydelse af de mest interessante eksperimenter fra 2018 til 2025, så er der næppe andre muligheder end at sige ja tak for partnerne: EU, Japan, Sydkorea, Rusland, USA, Kina og Indien.
Det er ikke første gang, at prisen på ITER raser i vejret. For ti år siden fik en prisstigning i det oprindelige design USA til midlertidigt at trække sig ud af projektet. EU, Rusland og Japan besluttede sig ved den lejlighed for en mindre ITER, som dog skulle være så stor, at den som første fusionsreaktor i verden skulle være i stand til at producere mere energi, end den forbruger.
Den franske fysiker Robert Aymar stod i spidsen for en gruppe på 70 mand, der designede en mindre reaktor til en pris af ca. 37 milliarder kroner. Designet blev godkendt i 2001, og USA meldte sig et par år senere ind i projektet igen.
Selv om alle vidste, at Robert Aymars redesign var behæftet med en del usikkerhed, er omfanget af ekstra omkostninger kommet bag på de fleste. Tidsskriftet Nature citerer Raymond Orbach, tidligere chef for forskning i US Department of Energy og forhenværende amerikansk medlem af ITER Council, for følgende:
»Vi troede, at den var 80 procent redesignet, og at der kun manglede at blive fyldt 20 procent på. Det viste sig at være nærmere 40 procent.«
En mindre reaktor er udelukket
I stedet for at bygge en endnu mindre udgave at ITER, som måske ikke ville være i stand til at producere mere energi, end den forbruger, så er planen i første omgang at spare nogle af dyre elementer væk. Det skal gøre det muligt for forskerne at tænde for maskinen i 2018, men udelukkende med almindelig brint i plasmaet.
Siden hen kan man så tilføre ekstra afskærmning og en lithiumkappe, der er nødvendig for at danne tritium (ekstra tung brint med en kerne med en proton og to neutroner). Først når ITER kan håndtere et plasma bestående af tritium og deuterium (tung brint med en kerne med en proton og en neutron), kan maskinen producere nettoenergi.
»Det er den eneste vej til succes i den sidste ende,« siger Norbert Holtkamp, der er vicedirektør for ITER, til Nature.
Der findes ikke et samlet budget for ITER, men partnerne leverer i høj grad deres egne dele efter samme princip, som benyttes på verdens største forskningsprojekt, Den Internationale Rumstation.
Derfor bliver den samlede pris for ITER måske aldrig kendt. Partnerne har nemlig ikke altid en interesse i at fortælle, hvor meget det betaler deres egne industrier for at udvikle og producerer elementerne.
