og dog...

>>På den måde sikrer vi, at det er befolkningen der ejer grundloven og at politikerne ikke fiffler med den.<<

Man sikrer da i hvert fald at den konstant er til diskussion. Det er et tveægget sværd, og jeg tror ikke det sikrer mod politikeres fifleri.

Seneste mode i politikerfifleri med grundlove er netop at diverse hel/halv-diktatorer ustandselig skal lave om i grundloven (Mugabe, Chavez, Morales mfl. mfl. for bare at nævne nogle få).

Det ville være bedre at sikre at en grundlov er udformet således at det ikke er nødvendig at lave om med 70 års (eller hvad det kan blive til) mellemrum.

Udgangspunktet må givetvis være at i størst mulig omfang give den enkeltes ret over samfundets prioritet, at sikre at dette ikke kan ændres og at sikre at det ikke kammer over i anarki :-)

Selvom den er gammel er USAs grundlov nok trods alt stadig en af de bedre af slagsen hvor der efter min mening er en langt tydligere fokus på individets rettigheder samt splittelse af statsmagten så den ikke bliver overvældende (men det er den nok alligevel blevet selv i USA ;-))

- Jesper

Re: og dog...

Selvom den er gammel er USAs grundlov nok trods alt stadig en af de bedre af slagsen hvor der efter min mening er en langt tydligere fokus på individets rettigheder[...]

En debat om monarkiet?

Jeg er så ganske enig i det Poul-Henning skriver, med den tilføjelse at jeg da også gerne så en debat om monarkiets rolle i samme forbindelse.

Det er jo ikke i praksis rent faktisk sådan, at Kongen holder snor i den udøvende magt, og den realitet bør lovgivningen i det mindste reflektere.

Re: og dog...

Bemærk at siden Danmark fik sin grundlov i 1848 er den US-Amerkanske grundlov blevet ændret i 1992, 1971, 1967, 1964, 1961, 1951, 1933, 1920, 1919, 1913, 1870, 1868 og 1865. Altså hele 13 gange. I Danmark er grundloven i samme periode kun blevet ændret i 1864(?), 1915, 1920, 1953 - altså 4 gange.

Re: En debat om monarkiet?

Det er jo ikke i praksis rent faktisk sådan, at Kongen holder snor i den udøvende magt, og den realitet bør lovgivningen i det mindste reflektere.

for mange emner til en revision

PHK nævner 8 forhold som han mener skal revideres i grundloven. Jeg er ikke uenig i at disse emner trænger til revision, men jeg tror aldrig det vil aldrig lykkes hvis det hele kommer på en gang.

Vi kan bare se hvor mange argumenter der er for at stemme nej eller undlade at stemme på søndag, og så gange med 8. (ja argumenter er ikke interessante i denne sammenhæng)

Sidst Grundloven blev ændret, 1953, blev ja stemmeprocenten sat ned fra 45% til 40 for at sikre lettere mulighed for at få sidste del af ændringerne til lettere at blive gennemført.

Læst på http://da.wikipedia.org/wiki/D...dlov :
"Stramningen af grundlovsproceduren i 1915 gjorde bl.a. at Stauning ikke fik gennemført en grundlovsændring i 1939, selv om 966.000 stemte for, og 86.000 imod. Der manglede blot 11.762 ja-stemmer for at få gennemført ændringen"

Er der nogen som ved hvad det var Stauning ville ændre?

Re: for mange emner til en revision

PHK nævner 8 forhold som han mener skal revideres i grundloven. Jeg er ikke uenig i at disse emner trænger til revision, men jeg tror aldrig det vil aldrig lykkes hvis det hele kommer på en gang.

Re: En debat om monarkiet?

Det er rigtigt, der er behov for debat om monarkiet. Her er er et indlæg:
Monarkiet er et fuldstændigt irrationelt og ufornuftigt element i vores demokratiske samfund.
Det er monarkiets vigtigste berettigelse: Samfundet har brug for noget der skiller sig ud fra den grå masse, og appelerer direkte til følelseslivet, så det ikke bliver så fladt det hele.
Derfor er det også helt meningsløst at argumentere med rationelle og fornuftige argumenter angående arvefølgen: Hvis kongefamilien ikke skulle følge andre regler end alle os andre, hvad skulle vi så med dem?
:-)

Bevar lige fokus

Jeg tror vi er mange, der synes, at det er tid til en seriøs diskussion om ytringsfrihed, overvågning af kommunikation (vi er sikret "brev- og telegramhemmelighed" nu), folkekirke osv. Og det er alt sammen meget godt, men det er jo IKKE det afstemningen på søndag handler om. Tag dog stilling til det ene spørgsmål, som er oppe, i stedet for at protestere over de ting, der ikke er til afstemning!

Vi vælgere bliver kort og godt spurgt om mænd og kvinder har samme værdi - også inden for kongehuset. Det er et simpelt ligestillingsspørgsmål (og ja, jeg ved godt at monarkiet i sig selv ikke har meget med ligestilling at gøre). Så få dog stemt ja, det kan ikke være så svært. Prøv i øvrigt at overveje, hvilken pressedækning et nej vil få i udlandet: "Danmark siger nej til ligestilling", "Kvinder mindre værd end mænd i DK" osv. Det kan de nok more sig med alle de steder, hvor vi prøver at fremme ligestilling af køn, religioner, seksualiteter og racer. Saudi-Arabien, Afghanistan, Færøerne mv.

Al snak om modstand mod monarkiet, andre grundlovsændringer og Folketingets arrogance er en tåbelig afsporing af debatten om et simpelt spørgsmål. Bevar fokus på at spørgsmålet er meget meget simpelt, og brug i stedet jeres koncentration på at finde en god kandidat til EU-parlamentet.

Enig

En udmærket liste, PH. :-))

Om politisk taktik:

Mit indtryk er, at visse politikere af taktiske grunde ønsker at lade grundloven hvile i fred, indtil den på et tidspunkt i fremtiden er stendød. For eksempel er man, hvem "man" så end er, meget tilfreds med kravet om kristendom som statsreligion, fordi man har held med således fuldstændig at forhindre religion i Danmark, statskirken er jo kun et tomt museum, med blot en ubetydelig fraktion af tilhængere. Dette er et faktum om tilstand, det vil sige en praktisk tilstand, hvorimod teorien i grundloven jo er en anden. Grundloven bør være en klar og rigtig teori, men, hvis vi for tiden i en ny grundlov frigør staten fra al overtro, risikerer vi at blive ramt af nyreligiøs vanvid af mange arter af privat og ustyret art. Derimod, hvis vi venter fx i tredve år, kan vi håbe på at Internet til den tid har udryddet al overtro, fordi Internet jo hver eneste dag spinder et væv af viden så tæt og så gennemskueligt at overtro med tiden bliver umuligt.

Altså en betragtning: At grundloven er dybt forældet, men at den af tilfældige årsager balancerer vort samfund forholdsvis godt for tiden, en balance som man kan være nervøs ved at skulle pille ved. Denne art af diskussion findes iblandt ateister i Danmark, ved jeg, hvor nogle ønsker at udrense grundloven, mens andre er tilfredse med den faktiske tilstand og af den grund ønsker at udskyde at lave en korrekt grundlov. Min egen holdning er: Lad os vente i ti, tyve eller måske tredve år, håbe på at Internet udrydder al overtro, før vi tager diskussionen.

Hvad vi derimod bør kræve nu, er gennemsigtighed. En sådan findes på visse måder i USA, men hidtil aldrig i Danmark, og derfra stammer alle problemer.
Vi skal kræve, at alle offentlige bogføringer altid er frit tilgængelige i et let forståeligt regnskabssystem via Internet, herunder hvem der er involveret, så vi kan følge med i, over tid, hvem der begår ulykker, hvem der begår politisk svindel ved at omrokere på midler og kalde dem for A når de i virkeligheden er B, og hvem der er dygtige offentlige administratorer og politikere. Indsigt og gennemskuelighed er en sikker vej til bedre rationalitet.

Vi er priviligerede

..at vi har en så god grundlov, at den ikke behøver revision i tide og utide og at man ikke propper al mulig l*rt i den.

Hvad skal puttes ind:

Ligestilling?
Tvangskvotering?
Børns rettigeheder?
Dyrerettigheder?
Menneskerettigheder for primater?
Rettigheder for seksuelle afvigere?
Miljø?
Indvandrerettigheder?

Jeg siger ellers tak. Grundloven er god nok som vi kender den og resultatet af et nej til ændring i Tronfølgeloven på søndag er, at der vil brede sig den opfattelse, at det rent faktisk er muligt at ændre Grundloven, hvorfor næste afstemning om Grundloven er skudt årtier ud i fremtiden.

Det kunne faktisk være en god grund til at stemme nej.

Jeg stemmer nu ja alligevel, fordi jeg mener at emnet er for vigtigt til at slå politisk plat på.

Re: Bevar lige fokus

Jeg tror vi er mange, der synes, at det er tid til en seriøs diskussion om ytringsfrihed, overvågning af kommunikation (vi er sikret "brev- og telegramhemmelighed" nu), folkekirke osv. Og det er alt sammen meget godt, men det er jo IKKE det afstemningen på søndag handler om. Tag dog stilling til det ene spørgsmål, som er oppe, i stedet for at protestere over de ting, der ikke er til afstemning!

Re: Bevar lige fokus

Det er ganske rigtigt, at vi kun er blevet spurgt om mænd og kvinder skal have samme rettigheder indenfor kongehuset.

Det er nu min holdning, at hverken mænd eller kvinder skal have rettigheder i kongehuset. Jeg kan derfor meget tydeligt ikke _støtte_ det forslag der er stillet, og må derfor stemme nej til det, i det det er den eneste anden mulighed der er.

Hvis der var en "afvis spørgsmålets forudsætninger"-mulighed ville jeg vælge den, men så heldige er vi ikke ;-)

Re: Bevar lige fokus

Det er så uforskammet og en hån mod vælgerne at give os en totalt ligegyldig afstemning om en tronfølgelov som en narresut i stedet for den afstemning om Lissabon-traktaten som vi ikke måtte få!

Havde man så i det mindste været en smule kreativ og foreslået at når regenten døde så skulle regeringen udnævne vinderen af onsdagslotto den følgende uge til efterfølger!

Re: Re: En debat om monarkiet?

Helt enig med Lars Grønnegaard - det eneste, der kunne være mere pinligt end at have en så reaktionær institution som kongehuset, ville være at blåstemple den ved at forsøge at bringe den up-to-date og på samme tid ødelægge dens værdi som historisk artefakt :s

Jeg er ikke sikker på, jeg vil tiltro befolkningen at stable en fornuftig, moderne grundlov på benene. Ikke med vore dages mediebillede og resten af samfundets beslutninger taget i betragtning. Den store fordel ved de oprindelige konstitutioner eller grundlove er, at de blev skrevet på et tidspunkt, hvor betydningen og vigtigheden af deres principielle indhold var åbenlys for de fleste - samt at de blev skrevet af en oplyst elite, der efter alt at dømme var bedre i stand til at forholde sig rationelt til f.eks. retlige problemstillinger, end den jævne befolkning, der i borgersammenhænge praktisk talt ikke havde en eksistens.

I dag ser vi i tydeligere og tydeligere grad (hvilket også udmønter sig i mange diskussioner på disse sider) konsekvenserne af, at enhver sinke på pinlig vis er bevidst om sin ret til at have en mening, uanset hvor dum den så måtte være.

Jeg prøver ikke at argumentere for genindførslen af et elitært eller autoritært samfund, snarere for det modsatte, nemlig at undgå (2/3-)flertallets diktatur i afgørende sager som dem, der er indeholdt i grundloven.

Re: for mange emner til en revision

Afskaffelse af Landstinget var Staunings emne for afstemeningen i 1939.

Skete så i 1953 i stedet trukket igennem af ændringen i Tronfølgeloven (så Margrete kunne arve tronen i stedet for Knuds søn).

Når vi taler om ændringer til Grundloven, havd siger I så til den nuværende Grundlovs §26, 2. punktum:

"Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i l lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret".

Denne paragraf kan benyttes til et statskup, fx til at fratage pensionister valgretten, landmænd valgretten, studerende valgretten, arbejdsløse valgretten - og også til fx at fratage Bendt Bendtsen valgretten (for sine våbenlovsovertrædelser).

Hvad med dødsstraf?

Der er nok at tage fat I

Og hvad med Folkekirken?

Regeringen er stopklodsen

Folketinget vil for alt i verden undgå en grundlovsændring, for det vil tvinge dem ud i en debat om nogle relevante og overmodne emner.

Re: Re: for mange emner til en revision

Jeg er ikke uenig i at disse emner trænger til revision, men jeg tror aldrig det vil aldrig lykkes hvis det hele kommer på en gang.

Jeg ville angribe problemet ved helt at omskrive grundloven,
så spørgsmålet foran vælgerne blev "den ny eller den gamle"
og ikke ja/nej til disse 8 mærkesager.

Re: Re: for mange emner til en revision

Afskaffelse af Landstinget var Staunings emne for afstemeningen i 1939.

Skete så i 1953 i stedet trukket igennem af ændringen i Tronfølgeloven (så Margrete kunne arve tronen i stedet for Knuds søn).

Når vi taler om ændringer til Grundloven, havd siger I så til den nuværende Grundlovs §26, 2. punktum:

"Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i l lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret".

Denne paragraf kan benyttes til et statskup, fx til at fratage pensionister valgretten, landmænd valgretten, studerende valgretten, arbejdsløse valgretten - og også til fx at fratage Bendt Bendtsen valgretten (for sine våbenlovsovertrædelser).

Hvad med dødsstraf?

Der er nok at tage fat I

Og hvad med Folkekirken?

Re: Vi er priviligerede

Hvad skal puttes ind:

Ligestilling?
Tvangskvotering?
[...]

Re: Re: Re: for mange emner til en revision

Hej Jesper

Du levede præcist op til mine forestillinger om mangel på evne til lidt abstrakt politisk tænkning.

Er det ikke lidt træls for dig at være tankemæssigt spærret inde i en lukket partipolitisk verden anno 2009?

Tænk på at Grundlove og den slags ting jo netop skal bruges i svære tider. Derfor er det vigtigt, at de ikke kan misbruges og misfortolkes.

Så op med humøret - og lad os komme i gang med den Grundlovskommission.

Vidste I for øvrigt, at Grundlovsforsamlingen i 1849 var ledet af en botaniker, der hed Schouw.

Grundlove er ikke noget for jurister.

Der er folkets dokumenter, og de skal skrives af folket og til folket.

Ligestilling??

Nu har jeg heldigvis ikke tv, så jeg er sluppet for alt det ævl de helt sikkert fyrer af der.
Jeg har dog lidt ondt i røven over at der er så stor fokus på at vi skal have/har ligestilling i DK og nu også både i grundloven og kongehuset. Vi har ikke ligestilling i DK. Hvis vi skulle have det ville det være nødvendigt at der aldrig blev taget stilling til køn i nogle situationer overhovedet. fx vil det medføre vernepligt til kvinder og andre regler vil være nødvendige alle steder hvor loven nævner køn (fx. han/ hun & far/mor). I princippet kunne man også argumentere for at det ville medføre at det ikke ville være relevant at indsamle informationer om køn når man skal udfylde papirer til det offentlige. Her vil folk straks sige at det jo ikke går i forbindelse med barsels lovgivning og forældre ret, men det er ikke korrekt, det er bare et spørgsmål om at lukke øjnene for køndet og behandle gravide individer i loven samt at anderkende at både far og mor har lige rettigheder når det kommer til barnet og hvis der opstår problemer skal der foretages en upartisk vurdering af hvilken forældre der varetager barnets tarv bedst.
Der er sikkert andre steder i lovgivningen hvor det vil være nødvendigt at lappe hvis det besluttes faktisk at indføre ligestilling.
Udover vernepligten skal kvinder så også vendes til at der ikke tages særligt hensyn til dem i andre sammenhæng, som det vist ofte er tilfældet i vores samfund.
Det ærgelige er så at vi når det kommer til stykket ikke er lige (eller ens), fx har mænd tendens til at være fysisk stærkere & højere og kvinder kan blive gravide og har feminin charme og der er selvfølgelig en længere liste af forskelle (positive og negative) som jeg springer over her. Jeg er helt enig i at systemet ikke skal undertrykke nogle af parterne, men at der absolut skal tvinges total ligehed ned over to gruperinger der har markant forskellige egenskaber virker ret tosset på mig. Jeg er selvfølgelig klar over at tronfølge loven ikke er specielt påvirket af disse forskelle, men argumentet om ligestilling er stadig et dumt argument, så derfor og fordi denne mindre lappeløsning af vores stærkt forældede grundlov ikke er nok har jeg tænkt mig at stemme NEJ. så må vi jo se hvad der sker hvis det ikke går igennem. Der er sikkert nogle der kommer op med et nyt forslag som jeg heller ikke syntes er godt nok, men hvis de bliver ved med at prøve må det vel lykkedes på et tidspunkt!? (jeg er vist tilhænger af teorien om de 1mio aber der skriver i 1mio år...)

Re: Re: Vi er priviligerede

Hvad skal puttes ind:

Ligestilling?
Tvangskvotering?
[...]

Selvfølgelig ikke.

Grundloven pisser grænsen af imellem folket og dem folket vælger til at lede sig.

Alt andet hører til i den regulære lovgivning.

Poul-Henning

Re: Re: Re: Re: for mange emner til en revision

Hej Jesper

Du levede præcist op til mine forestillinger om mangel på evne til lidt abstrakt politisk tænkning.

Er det ikke lidt træls for dig at være tankemæssigt spærret inde i en lukket partipolitisk verden anno 2009?

Tænk på at Grundlove og den slags ting jo netop skal bruges i svære tider. Derfor er det vigtigt, at de ikke kan misbruges og misfortolkes.

Så op med humøret - og lad os komme i gang med den Grundlovskommission.

Vidste I for øvrigt, at Grundlovsforsamlingen i 1849 var ledet af en botaniker, der hed Schouw.

Grundlove er ikke noget for jurister.

Der er folkets dokumenter, og de skal skrives af folket og til folket.

Re: Re: Re: for mange emner til en revision

Men ville det ikke være meget rimeligt om kontanthjælpsmodtagere blev frataget stemmeretten? Jeg mener da at det er et glimrende incitament til at få folk i arbejde. Desuden kan stemmerne fra et stort antal mennesker på kontanthjælp skævvride systemet, idet det vil påvirke i retning af at gøre kontanthjælpen endnu dyrere for samfundet.

Væk med stemmeretten

Hej Jesper og Rasmus

Jeg ser, at I er enige - dog tror jeg, at Rasmus er ironisk.

MEN - det vigtige er spørgsmålet om Grundlovens brugbarhed i hårde tider.

De regler om suverænitetsafgørelse, der jo har givet så meget knas i forhold til EU, er i Grundloven for at beskytte Danmark mod situationer som den under 2. Verdenskrig, hvor Statsministeren drog til Tyskland og skrev under på en unionsaftale sammen med Ribbentrop. Den faldt heldigvis bort sammen med Stortyskland.

Tilsvarende med dødstraf. En paragraf mod dødstraf skal ind i Grundloven, så enhver ved, at det er kriminelt at henrette folk. De virker måske lidt pjattet i dag, men var det ikke efter 2. verdenskrig, hvor 47 danskere blev henrettet, eller hvis der i 1980erne havde været et venstreorienteret kup i Danamrk - fx støttet af russerne i forbindelse med en øst-vest konflikt.

Og så §26. Den giver mulighed for, at et politisk flertal reelt kan gøre Danmark til en udemokratisk stat på nogle få dage. Flertallet behøver fx blot vedtage en straffelov, der kriminaliserer fx homoseksualitet (det havde vi for ikke ret mange år siden), hvorefter man kan fratage de homoseksuelle deres stemmeret.

Eller de arbejdsløse, eller aktieejere eller ??

§26 hører hjemme i bananrepublik - simpelthen!

Re: Væk med stemmeretten

phk skriver

Der er bare den detalje, at grundlovens §2 siger:
Citat:
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.

Grundloven kan ikke referere til en ny lov.

I formuleringen i grundloven står Følgende:
§ 2
Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler.
Betyder det ikke at en afstemning ikke vil være gyldig til noget som helst da grundloven refererer til den udgave der er af 27. Marts 1953?
Som jeg ser det har man begået en brøler ved ikke at åbne for mulighed i grundlovens § 2 for en senere vedtagelse af en tronfølgelov der kan erstatte 27. Marts 1953 loven.
PS: jeg håber at jeg tager fejl, ellers burde nogen havet opdaget det.

Re: Re: Væk med stemmeretten

Man kører som en §88-afstemning, så man må formode at referencen i Grundloven justeres...?

Re: Re: Re: Væk med stemmeretten

§ 88. "bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning" Denne del af § 88 er da ikke overholdt, så kan det da ikke blive en § 88 afstemning.

Re: Re: Re: Re: Væk med stemmeretten

§ 88. "bliver det inden et halvt år efter den endelige vedtagelse at forelægge folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse ved direkte afstemning" Denne del af § 88 er da ikke overholdt, så kan det da ikke blive en § 88 afstemning.

Gal reference

Vedrørende referencen i Grundlovens §2, så kunne man tro, at denne også skulle rettes.

For et par uger siden skrev jeg til Niels Helveg om samme sag, og fik pæne hurtige svar tilbage.

Hvis I på

http://www.tronfoelgeloven.dk/....pdf

læser selve forslaget, kan I se, at der ændres i Tronfølgeloven af 1953 (der kommer altså ikke nogen ny Tronfølgelov). Dermed undgår man at skulle ændre i Grundloven

God Grundlovsdag

Christian

Re: Re: Re: Re: for mange emner til en revision

Er det ikke lidt træls for dig at være tankemæssigt spærret inde i en lukket partipolitisk verden anno 2009?

Tænk på at Grundlove og den slags ting jo netop skal bruges i svære tider. Derfor er det vigtigt, at de ikke kan misbruges og misfortolkes.

Så op med humøret - og lad os komme i gang med den Grundlovskommission.

Re: Re: for mange emner til en revision

Christian Munch-Petersen skriver:

Hvad med dødsstraf?

Derfor vil de have en afstemning...

- onde tunger (?) vil vide at efter en grundlovsændring skal der gå 2 hele valgperioder før næste revision.
Dvs at en ufarlig ændring som den foreslåede vil blokere for et tiltrængt hovedeftersyn i en årrække.
Kan nogen af/bekræfte dette?
Jeg stemmer blank.

Re: Derfor vil de have en afstemning...

- onde tunger (?) vil vide at efter en grundlovsændring skal der gå 2 hele valgperioder før næste revision.
Dvs at en ufarlig ændring som den foreslåede vil blokere for et tiltrængt hovedeftersyn i en årrække.
Kan nogen af/bekræfte dette?
Jeg stemmer blank.

Re: Derfor vil de have en afstemning...

så skal det til folkeafstemning indenfor 6 måneder efter 2. folketingsvedtagelse

Re: Re: Derfor vil de have en afstemning...

så skal det til folkeafstemning indenfor 6 måneder efter 2. folketingsvedtagelse

- Hvor mindst 40% af de stemmeberettigede skal stemme for!

Re: Re: Derfor vil de have en afstemning...

- onde tunger (?) vil vide at efter en grundlovsændring skal der gå 2 hele valgperioder før næste revision.
Dvs at en ufarlig ændring som den foreslåede vil blokere for et tiltrængt hovedeftersyn i en årrække.
Kan nogen af/bekræfte dette?
Jeg stemmer blank.


Konspiratorisk vås!

Fortsatte grundlovsbrud i kongehuset...

Danmark har tradition for grundlovsbrud, når det gælder kongehuset. Dronning Ingrid blev ulovligt udnævnt til rigsforstander efter Frederik den 9s død.

Rigsforstanderen træder i stedet for regenten, ved dennes umyndighed, sygdom eller fravær. Posten kan i princippet gives til hvem som helst, selv om man(d) ikke er tronarving.

Dronning Ingrid blev udpeget selv om loven udtrykkeligt kræver, at rigsforstanderen skal være "en fuldmyndig Mand, som har dansk Indfødsret, og høre til den evangelisk-lutherske Kirke".

Også blandt tronarvingerne kræves en mand, en "arveberettiget Prinds". I vore dage refererer kongehusets og tilsvarende officielle publikationer kun til kravet om tronarving - og prinsesse Benedikte fungerer af og til som rigsforstander

Prins Henrik er indtrådt i det danske kongehus på fuldt samme vilkår som dronning Ingrid, men har fået afslag på sit tilbud om også at fungere som rigsforstander.

Efter ovenstående sædvane bør prins Henrik i det mindste blive rigsforstander, hvis dronningen dør. Valget af ham vil i det mindste være lovligt. Alt dette uanset om man ønsker kongehuset afskaffet og republikken indført.

Den nylige ændring af tronfølgeloven tager ikke højde for rodet omkring posten som rigsforstander. Udnævnelsen af kvinder som dronning Ingrid og prinsesse Benedikte til denne ret overflødige rolle er et fortsat brud på grundloven.

Naivt

Grundloven er en kontrakt mellem Folket og Statsmagten, der beskriver folket og statens rettigheder og pligter.

Ingen af de forslag der her er nævnt er værd at risikere en grundlovsændring for, vi risikerer at få en væsentlig værre grundlov end den vi har; i kan da ikke forestille jer at politikerne vil indskrænke deres egen magt.

Afskaffelse af kongehuset og erstatte det med en retrætepost af et præsidentembede for afdankede politikere, er det virkelig det i vil risikere en dårligere grundlov for?

Hvis vi skal have nogle ændringer der trak grænserne op for vores folkevalgte så skal vi se i den grundlov tyskerne fik efter krigen.

o De fik en selvstændig forfatningsdomstol der selv går ind og vurderer nye love og stopper dem hvis de ikke følger grundloven eller eksisterende lovgivning.
o Derudover kan statsborgere indklage love for forfatningsdomstolen.
o Med underskriftindsamling er der yderligere mulighed for at forlange love til folkeafstemning.

Se det ville der være kød på, men tror i politikerne ville gå med til det, så vil de hellere gå med til noget så ufarligt som at erstatte kongehuset med en aftægstordning til udbrændte statsministre.

Re: Naivt

i kan da ikke forestille jer at politikerne vil indskrænke deres egen magt.

Re: Re: Naivt

i kan da ikke forestille jer at politikerne vil indskrænke deres egen magt.

Det er sådan set netop pointen: Det er det folket bruger grundloven til, for det sker ikke på anden vis.