Stik imod loven opfordrer Boligselskabernes Landsforening sine medlemmer til at droppe energimærkningsordningen. Det er spild af penge og risikoen for at blive straffet er minimal, lyder begrundelsen.

Energimærker giver for få energibesparelser i forhold til omkostningerne, mener Boligselskabernes Landsforening, der bestyrer omkring 500.000 boliger.

Derfor opfordrer organisationen sine medlemmer til at droppe den lovpligtige energimærkning.

»Man brænder bare en masse penge af uden at få nok igen,« forklarer direktør Gert Nielsen, der samtidig forklarer, at risikoen for at blive straffet er minimal

Grunden til BL's kontroversielle udmelding er, at alle boligselskabernes boliger over 60 m2 fra 1. juli i år skal energimærkes hvert femte år. Hidtil har det kun været bygninger over 1.500 m2, der var omfattet af kravet. Samtidigt er der udsigt til, at der allerede til efteråret kan komme nye og enklere regler, der er billigere for boligselskaberne at bruge.

Energimærkning fik dumpekarakter af ekspert
Den 250 mio. kroner dyre energimærkningsordning fik hård kritik i en evalueringsrapport, der udkom i december sidste år. Evalueringen konkluderede blandt andet, at cirka halvdelen af energimærkerne ikke viser markante besparelser, og for de store bygningers vedkommende var det under hver tredje bygning, man kunne finde markante besparelser i.

Partner og civilingeniør Mikael Togeby fra Ea Energianalyse, der ledede evalueringsgruppen, var skånelsesløs i sin kritik.

»Energimærkninger er den eneste ordning, vi for alvor dumper: Det at sende en dyr konsulent ud til en husejer, der ikke har ønsket det, er ikke nogen effektiv måde at gøre det på,« sagde han til Ingeniøren.

En af de paradoksale ting ved ordningen er, at et spritnyt lejlighedskompleks eller sågar et passivhus skal have besøg af en energikonsulent igen, hvis det bliver sat til salg om seks år. Også selv om der sandsynligvis ikke vil kunne findes rentable energiinvesteringer.
Energistyrelsen benægter problemer
I et brev til BL benægter Energistyrelsen, ENS, der har ansvaret for ordningen, imidlertid, at der er andre problemer med ordningen, end at de potentielle energibesparelser, som konsulenterne påpeger, for sjældent bliver realiseret.

»Der rejses ikke tvivl om, at ejendomme indplaceres korrekt – og heller ikke om, at energimærkning frembringer fornuftige forslag til energiforbedring. Det, som rapporten kritiserer, er derimod, at for få forslag gennemføres i praksis,« skriver ENS i brevet, der er offentliggjort på deres hjemmeside.

Brevet får Gert Nielsen til at ryste på hovedet.

»Rapporten, som ENS selv har bestilt, er meget mere kritisk, end ENS har erkendt. Kritikken går netop på, at der ikke bliver påvist nok energibesparelser i forhold til udgifterne til ordningen.«

På trods af ENS afvisning af den væsentligste del af kritikken er der dog ændringer på vej i ordningen. Men ifølge kontorchef Mette Odgaard Mylin fra ENS bliver de nye regler tidligst fremsat til efteråret.

Direktør i BL: Vi siger bare, hvad alle tænker
Indtil de nye regler er på plads er det hul i hovedet at få en energikonsulent ud, mener Gert Nielsen.

»Når vi ved, at der er nye regler på vej, der forhåbentlig gør det billigere at gennemføre energimærkningen, så ville vi være en dårlig brancheorganisation, hvis vi ikke fortalte vores medlemmer at de kunne spare penge ved at vente med at gennemføre mærkningen,« siger han.

Der er bare den hage ved opfordringen, at det er ulovligt, siger kontorchef Mette Odgaard Mylin fra Energistyrelsen.

»Hvis ikke den enkelte udlejer overholder loven, så kan udlejeren få en bøde. Man kan ikke bare lade være med at følge loven, bare fordi man ikke kan lide den.«

BL vil dog ikke ændre deres anbefaling.

»Vi er sådan set bare i samme båd som halvdelen af kommunerne, der heller ikke har fået energimærket deres bygninger. Jeg kan dårligt forestille mig, at Energistyrelsen vil komme efter nogle af vores medlemmer bare på grund af det. Den eneste grund til at Energistyrelsen offentliggør deres kritik af os er, at vi siger højt hvad både kommunerne og andre bygningsejere tænker,« siger udviklingschef i BL, Bjarne Zetterstrøm.

Ingen jagt på energisyndere
Evalueringen viste, at omkring halvdelen af alle nybyggede boliger har det krævede energimærke, og der mangler energimærke ved en stor del af de nye bygninger. Evaluatorerne konkluderede også, at der ikke er sanktioner ved manglende anvendelse.

ENS har ansvaret for, at loven bliver fulgt, men Mette Odgaard Mylin vil ikke til citat oplyse, hvad styrelsen har tænkt sig at gøre fremover. Det eneste hun vil sige er:

»Vi tager evalueringen af energimærkningsordningen alvorlig, også konklusionen omkring omkostningseffektiviteten. Klima- og energiministeren og energiordførerne er netop blevet enige om et omfattende program til modernisering af ordningen. Vi er nu i gang med at gennemføre disse initiativer. I den forbindelse håber vi, at det er muligt at opnå et konstruktivt samarbejde med interessenterne omkring ordningen. Vi mener ikke, at det gavner denne fremtidige proces, hvis nogen af disse interessenter opfordrer til ikke at overholde loven.«