Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) afviser kritikken i sidste uges Ingeniøren af, at By- og Landskabsstyrelsen har besluttet, at det er nok at reducere kvælstofudslippet med 19.000 ton, selvom hans egne faglige eksperter i miljøcentrene har vurderet, at behovet er 30.000 ton.

Miljøministeren mener, at en reduktion af kvælstofudledningen på 19.000 ton er 'meget ambitiøs' og tilstrækkelig til, at Danmark kan opfylde miljømålene i EU's vandrammedirektiv om 'god kvalitet' i vandløb, søer, fjorde og bælter i 2015.

»Grøn vækst har til formål at sikre en indsats, der indfrier forpligtigelserne i Vandrammedirektivet, og By- og Landskabsstyrelsen har på baggrund af eksisterende viden vurderet, at en indsats på 19.000 ton vil sikre, at vi er i overensstemmelse med direktivet,« siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

I sidste uges artikel kom det frem, at By- og Landskabsstyrelsen har reduceret det oprindelige tal for en nødvendig reduktion i kvælstofudledningen markant og at det - ifølge kontorchef i By- og Landskabsstyrelsen, Helle Pilsgaard - er sket ved, at man har opdelt landet i tre videnområder alt efter, hvor man har de bedste overvågningsdata. Og at man derefter har valgt at bruge flest lokale virkemidler i område 1 og 2 med den bedste viden, men næsten ingen i 3, som dækker omkring en fjerdedel af Danmark.

Også det bakker ministeren op:

»Vi skal bruge kræfterne der, hvor de giver størst effekt. Vi skal ikke kaste mange kræfter og mange ressourcer ind i områder, hvor vi rent faktisk ikke ved, om det overhovedet giver en miljømæssig effekt. Rent samfundsøkonomisk er det nødvendigt at prioritere. Så enkelt er det,« siger han.

Ministeren indrømmer dog samtidig, at man må lægge sig i selen for at skaffe mere viden om det såkaldte område 3, og at der nok bliver behov for yderligere reduktioner i 2015:

»Allerede til næste vandplan (i 2015) vil der være mere viden til rådighed, som kan belyse de miljømæssige behov, og derfor kan jeg ikke udelukke, at der bliver behov for nye initiativer og flere reduktioner i den næste vandplan,« siger han.

Opdeling af landet i videnniveauer skulle ifølge Helle Pilsgaard være sket i samarbejde med DMU, men over for Ingeniøren afviser DMU's Torben Moth Iversen, at DMU skulle have medvirket til opdelingen af V1, V2 og V3.

»DMU er bekendt med, at der for visse fjorde og kystvande ikke foreligger overvågningsdata eller andre data, som gør det rimeligt at beregne et indsatsbehov. Årsagen hertil var en meget forskellig prioritering i amterne af den overvågning, som ikke var aftalt med staten,« skriver han.

I sidste nummer beskrev vi også, at statens egne fagfolk i de syv miljøcentre forud har skønnet, at det er nødvendigt med en samlet kvælstof-reduktion på 30.000 ton for at opfylde kravene i EU's Vandrammedirektiv.

Det er 11.000 ton mere end By- og Landskabsstyrelsen efterfølgende har vurderet vil være nok. Heraf er de 8.000 uopfyldte mål fra gamle vandmiljøplaner m.m.

Artiklen udløste en byge af spørgsmål til miljøministrene fra SF, der nu kræver klar besked om, hvorfor oppositionen ikke ved de nu afbrudte forhandlinger blev informeret om denne viden om den nødvendige reduktion af kvælstof på ca. 30.000 ton.

SF vil også gerne vide, om ministeren mener, at det er en demokratisk korrekt fremgangsmåde ikke at informere Folketinget om anbefalinger fra den miljøfaglige ekspertise, men i stedet alene oplyse politiske tal om de nødvendige reduktioner, udarbejdet af regeringen selv.