/transport

Ekspert: Blæse være med IC4's forældede motorer

IC4 kan gøre kollektiv trafik så populær, at det opvejer svineriet fra togets gamle motorer, mener trafikekspert. Han ærgrer sig over, at Venstre vil lade eltog skubbe IC4 ud på regionalbanerne efter kun syv år.

Af Thomas Djursing, onsdag 03. jun 2009 kl. 12:47

IC4-togene kan have potentiale til at trække bilejere og flypassagerer over i togene. Derfor er det ærgerligt, når venstres trafikordfører, Kristian Phil Lorentzen, og transportminister Lars Barfoed (K) vil køre IC4 ud på regionalbanerne efter 2020.

Sådan lyder det fra trafikekspert Per Homann Jespersen fra Roskilde Universitetscenter. Han er helt enige med politikerne i, at det danske jernbanenet skal elektrificeres. Men hvis IC4-togene viser sig at fungere godt, og passagerne er glade for dem, så er der ingen grund til at forhaste elektrificeringen. IC4 nemlig være en stor gevinst for miljøet, selvom togets motorer er gamle og udleder mere CO2 end IC3.

»Tager vi miljøbrillerne på, så er det vigtigere at finde et attraktivt tog for passagererne end et tog, som har en minimal emission. Hvis IC4-toget bliver en succes og flytter folk over i den kollektive trafik, så opvejer det klart togets emissioner,« siger Per Homann Jespersen.

Eltog i hele landet efter 2020
Ifølge Kristian Phil Lorentzen er elektrificering et yderst hedt emne blandt en lang række trafikordførere, og når arbejdet med at udskifte det danske signalsystem er færdigt i 2020, skal eltogene rulle ud på hovedstrækningerne.

Det betyder, at IC4 slutter karrieren som lyntog efter 2020. Det er kun syv år, efter de sidste IC4-tog ifølge den seneste plan er rullet ud på skinnerne. Dernæst skal de fungere som supplement til IC3 og de kommende IC2-tog på regionalbanerne. Et stigende passagertal i de kommende år vil betyde, at der bliver behov for alle tre togtyper, mener Kristian Phil Lorentzen.

Kør fra Helsingør til Esbjerg på el om seks år
Et bredt flertal i Folketinget satser også på at fremrykke elektrificeringen af jernbanen mellem Lunderskov og Esbjerg, så jernbanen er elektrificeret helt fra Esbjerg til Helsingør om fem til seks år. Banestrækningen til Esbjerg er allerede forberedt til elektrificering, og der vil ikke være ekstraomkostninger forbundet med at elektrificere, før arbejdet med at udskifte alle togsignaler af afsluttet.

Ifølge Per Homann Jespersen koster 15 til 25 procent ekstra at elektrificerer andre steder i landet, før signalarbejdet er færdigt. Årsagen er, at signalanlæggene først skal beskyttes mod påvirkninger fra kørestrøm, og det arbejde skal udføres på både det gamle og senere på det nye signalsystem, hvis elektrificeringen sker før signalarbejdet.

»Det giver rigtig god mening at skynde sig med elektrificeringen til Esbjerg, mens jeg godt kan forstå, at det økonomiske argument for at vente med resten af elektrificeringen vejer tungt hos politikerne,« siger Per Hommann Jespersen.

Politikere var tæt lynelektrificering og farvel til IC4
En hurtig elektrificering af det danske jernbanenet var ellers et meget varmt emne blandt en lang række politiske ordførere i dagene op til deadline for levering af IC4-tog fra Ansaldobreda, fortæller Kristian Phil Lorentzen.

»Vi var mange, der overvejede en lynelektrificering meget hårdt og vendte og drejede alt. Men når alt kom til alt, så ville det først give nye tog til danskerne om mindst fire til fem år, og det ville koste langt flere penge. Så det var pest eller kolera, vi valgte mellem,« siger han.

En screeningsanalyse fra Niras-konsulenterne viste i maj, at flere store strækninger kunne være elektrificeret allerede i 2013, hvis politikerne ignorerede ekstraomkostningen og begyndte arbejdet før signalarbejdet.



03. jun 2009 kl 15:25

Jakob Boisen

Det hele bygger så på den antagelse....

at folk ikke kører med toget fordi de synes IC3 togene er under deres værdighed?!?!

Når jeg skal vælge mellem at tage toget og bilen er det eneste det kommer an på bekvemmeligheden dvs. Rejsetid, frihed -herunder hvor langt tid jeg kan risikere og vente og pris.

Har aldrig fravalgt IC3 toget fordi det stadig ser ud som det gjorde i 90'erne...


03. jun 2009 kl 15:30

avatar

Jon Bendtsen

jaja, lad os nu lige se IC4 køre først

jaja, lad os nu lige se IC4 køre først, det kan sikkert godt tage tid.


03. jun 2009 kl 15:31

avatar

Jan Petersen

Nu må den joke snart stoppe

IC4 overhaler snart debatten om Co2.

Ok! så lille Danmark er på røven pga. en dårlig investering som egentlig kun handler om bureaukrati og løbende ændringer i specifikationer, som Ansaldobreda river sig i håret af.

Kontrakten er underskrevet for en del år siden, men DSB score kassen ved at blive ved med at køre disse kreaturvogne som retteligt burde stå på et musæum.

Se dog at få disse IC4 tog på banen og hold op med at være så kritiske.

Elektrificeret jernbane holder ikke, det ville koste 10 øresundsbroer. Og det er ikke lige budgetet. IC3 køre ganske fint, hvorfor nu IC4?

DSB bør holde op med at fedte for staten om flere midler, og der er da slet ikke plads til nye initiativer


03. jun 2009 kl 15:35

Michael Eriksen

Re: Nu må den joke snart stoppe

Se dog at få disse IC4 tog på banen og hold op med at være så kritiske.
Eftersom de sidste 69 togsæt overhovedet ikke er bygget endnu, kan man vil lige så godt smide en moderne motor i, ikke?


03. jun 2009 kl 15:38

Peter Sørensen

Forældede motorer i IC4-togene som ikke er produceret endnu??

Når nu Ansaldobreda slet ikke har produceret togene endnu, så er motorerne næppe produceret heller. Hvorfor bestiller DSB så ikke bare nye moderne motorer og betaler prisforskellen? Prisforskellen kan sikkert hurtigt tjenes hjem ved at motorerne er mere økonomiske og så kommer miljøgevinsten oven i ...


03. jun 2009 kl 15:39

Nils Peter Astrupgaard

Potentialet afhænger af at..

- toget kører til tiden
- rejsetiden forkortes, hvilket lader til at kræve at
- signalerne opdateres hurtigst muligt
- rejsemålet er stationsnært eller at
- der er let adgang til billeje ved ankomsten

Så kan vi begynde at tale om det ;-)

Har specielt brugt IC 3 dengang broen ikke var færdig og det var ganske behageligt, men skal man flere steder på en dag, så vinder bilen som regel.

Jeg tror ikke brugen af tog afhænger meget af IC 4.


03. jun 2009 kl 16:27

avatar

Thorleif Bundgård

Re: Det hele bygger så på den antagelse....

Helt enig
DET der får danskerne til at tage toget er.
1) Tog til tiden
2) Rimelig tit
3) Ordentlige sæder
4) Lav støj
Med hensyn til 2) så husk at københavnere er vant til 10minutters drift - resten af landet taler om time eller 2 timers intervaller !!

Hvad der "er sjovt" men IKKE har betydning er.
a) elektroniske døre
b) digitale tekst menuer
c) kaffe og mad vogne
d) små text displays med sædenumre

Vi tager toget fordi det bringer os fra A til B på en Nem, Billig og Bekvem måde
Ikke for at få en helheds oplevelse i fremtidsland - det har vi forlystelsesparkerne til.

SÅ - Lad os nu få det EL net, og gode almindelige vogne.

PS:Og så lad evt andre operatører køre på skinnerne samtidig (ligesom fly deler luftvejene) - så vælger forbrugerne automatisk det de vil have.


03. jun 2009 kl 16:43

avatar

Jesper Ørsted

Re: Re: Det hele bygger så på den antagelse....


Hvad der "er sjovt" men IKKE har betydning er.
a) elektroniske døre
b) digitale tekst menuer
c) kaffe og mad vogne
d) små text displays med sædenumre

Det virker ellers for den Arriva-drevne 150S bus:
Fri internet, kaffeautomat og smilende chauffører har medført over 3000 ekstra passagerer om dagen.

http://www.180grader.dk/nyhede....php

http://www.e-pages.dk/urban/59...90/6


03. jun 2009 kl 19:36

avatar

Steffen Frøkjær

Lad os få EL-tog

Jeg forstår ikke helt hvorfor polittikern lod den chance gå forbi, der hed elektricifiser det område som Arriva tog køre på, således at det ny udbud, som Arriva også vandt kunne have være skrevet med krav om El-tog fra en bestemt dato.

området fra Niebüll-Tisted og fra Skjern over Skanderborg til Århus, samt fra Struer over Langå til Århus.

Undskyldning med at signal systemt ikke ville kunne tåle stømmen, er noget pjat for en hel del af de stækning, da både tønder og Tisted banen er radiodiageret.


03. jun 2009 kl 23:17

Niels Hansen

Sjovt

Haha, hvor sjovt at se "IC4" og ordet "lyntog" i samme sætning.


04. jun 2009 kl 00:20

Baldur Norddahl

Huh?!

Jeg kører strækningen København-Aalborg et par gange om måneden. Som regel altid med IC3 men jeg har da været udsat for IC4 også. Og forskellen? - Ingen.

Begge toge larmer og ryster ca. lige meget. Rejsetiden er den samme. Komforten er den samme.

Kan nogen forklare mig hvad den kære trafikforskers argument er? Der er da ikke en eneste person der vil vælge toget blot fordi det hedder IC4 i stedet for IC3.

Et mere attraktivt tog er et tog som forkorter rejsetiden væsentligt eller kører med større frekvens. Det er ikke IC4. Derfor er vi bedst tjent med at få det tog afsat til nogle andre stakler hurtigst muligt.


04. jun 2009 kl 02:04

Peter Dyrelund Jakobsen

Endnu en misforståelse

Artiklens forfatter og trafikeksperten fra RUC har ikke fattet, at CO2-udslip ikke har noget at gøre med den kritik, der er af de valgte gammeldags motorer på de kommende IC4-tog.

Motorer giver altid CO2-udslip (fra afbrændt brændstof).

Togenes motorer opfylder derimod kun en gammel Euro-norm for forurening. Disse Euro-normer for forurening sætter selvfølgelig ingen grænser for CO2-udslip. De sætter derimod grænser for CO, NOx og HC samt partikler. Alle disse stoffer kan formindskes ved tekniske løsninger - partiklerne fra dieselmotorer kan især nedsættes ved anvendelse af partikelfilter.

Det er dette, der er "gammeldags" og dårligt ved de valgte motorer, nemlig at de giver alt for stort udslip af de nævnte stoffer, udslip der kunne være effektivt formindsket ved at vælge en nyere teknologi.


04. jun 2009 kl 20:10

Kenneth Jakobsen

Skift endelig IKKE motor

Vi så hvor store problemer Ansaldobreda havde med motorstyringen. At skifte motor nu, vil bare give endnu flere problemer og forsinkelser. Samtidig vil DSB skulle vedligeholde forskellige typer af motorer, hvilket giver øgede omkostninger - naivt forslag at skifte motorer nu.

Lad os nu bare få de tog på skinner...!

Når elektrificeringen er klar, er IC4 allered halvvejs gennem sin levetid, og så kan man bytte motorer...


05. jun 2009 kl 15:05

avatar

Esben Madsen

Re: Huh?!

Jeg kører strækningen København-Aalborg et par gange om måneden. Som regel altid med IC3 men jeg har da været udsat for IC4 også. Og forskellen? - Ingen.

Begge toge larmer og ryster ca. lige meget. Rejsetiden er den samme. Komforten er den samme.

lige den med komforten er jeg ikke enig i... den er væsentligt bedre i IC3, medmindre man har meget korte ben og ikke medbringer nævneværdig baggage...


06. jun 2009 kl 12:54

Claus Topsøe-jensen

Udskift motorerne snarest muligt

Hvis der findes en miljømæssigt væsentligt bedre dieselmotor end den, som disse tog er kontraheret med, så giv de endnu ikke byggede togsæt den bedre motor, så snart styringsproblemerne er løst, og udskfit snarest mulgit derefter de eksisterende motorer.

På den måde får man hurtigt igen kun én motortype, og en bedre miljømæssig løsning. Elektrificeringen tager jo ikke blot den tid, der medgår til ophængning af ledninger, men må tilsyneladendeskal også afvente udskiftningen af hele signalsystemet.



11. jun 2009 kl 13:30

Jørgen Rasmussen

Sørgeligt

I disse år bygger lande som Kina store nye jernbaneanlæg med EL og højhastighedstog.
Et land der for ikke ret mange år siden blev anset for et uland.

Danmark har end ikke fået elektrificeret jernbanestrækningerne endnu og derved har vi mistet chancen for moderne serie fremstillede tog og for, at få gods til udlandet over på jernbanen.

Og nej danske lastvognschauffører vil ikke miste mange arbejdspladser ved at alt gods til udlandet blev kørt med jernbane, da gods til udlandet i dag bliver kørt af udenlanske lastvognschauffører.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.