Pilotchef: Vi flyver altid uden om tordenvejr
Ingen professionelle piloter tager chancer med tordenskyer. De flyver hellere en lang omvej for at komme uden om dem, fastslår dansk pilotchef, som derfor undrer sig over det franske ulykkesflys skæbne.
Cumulonimbusskyer (tordenskyer) har en karakteristisk amboltfacon øverst. Skyen får kolossal energi til at vokse lodret, når varm, fugtig luft i de nederste lag fortættes. Fortætningen afgiver varme, som øger opdriften i den omgivende luft og suger endnu mere fugtighed op, der kan fortættes. Resultatet er voldsomme, lodrette vinde, skiftevis opad og nedad. Store hagl dannes i disse vinde, og haglenes lagdeling kan fortælle, hvor mange gange et hagl har været oppe i toppen af skyen, før det faldt ud forneden. (Foto: Wikipedia)
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
Piloter flyver altid uden om tordenvejrsskyer, for det er for farligt at flyve igennem. Alle piloter trænes i at undgå de ekstreme vejrforhold, som kan forekomme i en tordensvejrscelle. Det sker blandt andet ved ruteplanlægningen, hvor de aktuelle meteorologiske omstændigheder studeres i detaljer.
Det oplyser flyvechef Søren Byrielsen, Cimber Sterling, som har fulgt med i nyhedsdækningen af det franske Airbus 330, flight AF447, der blev væk over Atlanterhavet søndag 31. maj kl. 02.14 UTC (kl. 04.14 dansk sommertid), måske fanget i en tropisk storm.
»Hvis man kan se, at der er risiko for at skulle flyve en lang omvej på måske 500 km uden om en række tordenceller, så tager man brændstof med til det,« siger han.
Den tætte nedbør i en tordenskys indre kan ses på flyvemaskinernes vejrradar på god afstand, og det bruger piloterne til at finde kanterne af en tordenfront eller en fri passage igennem den.
»Det farlige i en tordensky er ikke så meget lynene som de voldsomme lodrette vinde, man kan møde. Moderne fly er konstrueret til at kunne tåle rigtig meget turbulens, men det kan blive ekstremt i en tordensky,« forklarer Søren Byrielsen.
Tordenskyers faglige betegnelse er cumulonimbusskyer. De lodrette vinde i skyerne, som drives af energien i den fugtige, varme luft i lav højde, kan få sådanne skyer til at vokse lodret op i 55.000 fods højde. Det er højere, end almindelige rutefly kan flyve.
Flyets vedligeholdelsesradio var det sidste, der virkede
Ingen ved endnu ret meget om det franske passagerflys skæbne, men Søren Byriel hæfter sig ved, at flyet udsendte automatiske meddelelelser om alvorlige, tekniske problemer.
Kan de tekniske problemer give en formodning om, at radiosystemerne var ude af funktion?
»Det kunne man godt forestille sig, men det kan også tænkes, at piloterne af en eller anden grund har fået for travlt med at styre flyet,« siger han.
Er der god radiodækning over hele Atlanterhavet?
»Ja, de få blinde pletter, der er tilbage, er langt oppe mod nord. Atlanterhavsruterne er dækket, for eksempel via satellitkommunikation.«
Ingen nødsignaler
AF447 udsendte ingen nødsignaler via radioen. Franske flyveledere opdagede først, at der var noget galt, længe efter at flyet forlod den brasilianske flyvekontrols radardækning på vej ud over Atlanterhavet.
Mistanken om en ulykke kom, da AF447 ikke meldte sig over radioen på det forventede tidspunkt ifølge flyveplanen, skriver New York Times.
Først flere timer senere begyndte man at lede efter de automatiske signaler, som moderne fly udsender med regelmæssige mellemrum. For eksempel via et system, der kaldes ACARS (Aircraft Communications Addressing and Reporting System). Det er et automatiseret fejlrapporteringssystem, som registrerer tilstande i bestemte flysensorer og sender dem til flyselskabet. For eksempel tilstande, som kræver en reparation eller en justering, når flyet lander.
»Det franske fly har helt sikkert haft ACARS, for det er helt almindeligt,« siger Søren Byrielsen.
GPS-udstyr intet krav
Derimod er han usikker på, om flyet også havde ADS-B-udstyr, som automatisk sender flyets GPS-position med korte tidsintervaller.
»ADS-B er ved at blive indført i flere lande, men det er ikke et myndighedskrav endnu,« oplyser Søren Byrielsen.
Franske og brasilianske redningsfly afsøger nu det forulykkede flys rute for om muligt at finde livstegn, skriver nyhedsbureauet AFP.
En brasiliansk pilot har oplyst, at han så nogle "orange lys" ude over havet, som kunne have været redningsbøjer eller endda flammer. Men han hæftede sig først ved det, da han var landet og fik besked om det forsvundne, franske passagerfly.
