/rumfart

Chokbølge fra ny supernova bevæger sig 40 millioner km/t

Radiobølger har afsløret en supernova i galaksen Messier, der eksploderede sidste år og er blandt de kraftigste i 20 år.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 01. jun 2009 kl. 11:00

Radiobølger har afsløret en hidtil ukendt supernova, SN 2008iz, i galaksen Messier 82. Supernovaen er formodentlig eksploderet i begyndelsen af sidste år og er den kraftigste supernova i radiobølgeområdet de seneste 20 år.

Via radioobservationer fandt forskerne en ringagtig struktur, der tyder på en chokbølge der udbreder sig mere end 40 millioner kilometer i timen og er 2.000 astronomiske enhed i diameter.

Supernovaen er blot en af få radiosupernovaer, som man har fundet til dato, og det var en tilfældighed, der førte til fundet.

»Dette er den nærmeste supernova, vi har fundet i de sidste fem år, og alligevel er den fuldstædig skjult i de synlige, ultraviolette og røntgenområderne på grund af materialets tæthed i galaksen. Denne dukkede bare op. I fremtiden vil vi skifte fra at opdage radiosupernovaer ved et tilfælde, og til en systematisk søgning efter dem,« siger Geoffrey Bower fra Berkeley Universitet, der er medforfatter på en artikel om opdagelsen af radiosupernovaen i det nyeste nummer af tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Opdagelsen har givet håb om at kunne finde andre supernovaer, der er gemt bag støv og gas med nye og kraftigere radioteleskoper.

Nu finkæmmer forskerne Messier-galaksen
Radiosupernovaen blev opdaget den ottende april i år i M82. Ved at ekstrapolere tilbage i tiden har forskerne beregnet, at stjernen eksploderede omkring januar 2008, meget tæt ved galaksens centrum.

Messier 82 er en lille uregelmæssig galakse, der befinder sig 12 millioner lysår fra Jorden i M81 galaksegruppen i retning mod stjernebilledet store Bjørn, hvor Karlsvognen optræder.

Radiosupernovaen blev opdaget med Very Large Array (VLA) teleskopet. Nu er forskerne gået i gang med en omfattende undersøgelse af radioområdet via Allen Telescope Array, der består af 42 teleskoper. Undersøgelserne kan betyde, at man finder flere af disse radiosupernovaer.

Radiobølger afslører supernovaer bag gaståger

Supernovaer er stjerneeksplosioner. Men det er ikke dem alle, som producerer radiostråling.

Hvis stjernen ikke har kastet ret meget af sin overflade bort, inden den kollapser og bliver til en neutronstjerne eller et sort hul, så bliver der dannet meget lidt radiostråling fra gaskollisionen.

Til gengæld vil supernovaer i meget aktive stjernedannende område, som midten af M82, producere radiostråling på grund af tætheden af gas og støvet i det interstellare medium. Det er det samme gas og støv, som blokerer optiske-, ultraviolet- og røntgenstråling. Derfor er radioastronomi en af de eneste måder at opdage denne type supernovaer på.



01. jun 2009 kl 11:21

avatar

Lars Balker Rasmussen

"sidste år"

Radiobølger kan trods alt ikke rejse hurtigere end lyset, så mon ikke stjernen eksploderede for ca. 12 mio år siden.


01. jun 2009 kl 13:37

Ditlev Andersen

Re: "sidste år"

Ja, det sad jeg også lige og undrede mig lidt over..
hehe, men man siger jo også at tiden går langsommere når man rejser med lysets hastighed..


01. jun 2009 kl 15:09

Jes Andersen

Re: "sidste år"

Og når du endda bruger den påståede hastighed får du:

12x10^6ly / 40x10^6km/h = 324 million years

Et eller anden giver ikke helt mening ;)


01. jun 2009 kl 15:28

John Johansen


01. jun 2009 kl 15:32

John Johansen

Re: "sidste år"

Radiobølger kan trods alt ikke rejse hurtigere end lyset, så mon ikke stjernen eksploderede for ca. 12 mio år siden.
Mon dog ikke, Lars, du godt vidste hvad der mentes? ;-)


01. jun 2009 kl 18:17

Lars Kuur

Re: Re: "sidste år"

Sad og tænkte lidt det samme med hastigheden osv.

Men i følge Max Planck teksten [1] så er det ikke trykbølgen man har målt, man har observeret stråling fra den her tryk bølge, så som jeg forstår det (og jeg kan helt sikkert tage fejl) så er det lys vi ser fra den bølge udsendt for 12 mio år siden, og på det tidspunkt var det 1 år siden supernovaen gik igang. Hvis vi var i stand til at måle trykbølgen så vil den altså ankomme til jorden om 312 mio år...


[1] http://www.mpifr-bonn.mpg.de/p...uot;


01. jun 2009 kl 18:43

avatar

Marion Weiss Svanberg

rummets udvidelse ?

Det har vel noget med rummets udvidelse at gøre. I den oprindelige tekst står der 4 % af lysets hastighed.


01. jun 2009 kl 19:58

Jesper Vauvert

Re: rummets udvidelse ?


40 millioner kilometer i timen ~ 11111 km/s. Da lyset hastighed er ca 300000 km/s, svarer det meget godt til ca 4% af lysets hastighed sådan i runde tal!?

Hvad er det der er mærkeligt ?

- Jesper


01. jun 2009 kl 20:07

John Johansen

Re: "sidste år"

Lars Kuur!
Har du læst linket: http://www.tycho.dk/article/ar...1/32
?

Eller måske spørgsmålet var vigtigere, end svaret? ;-)


01. jun 2009 kl 23:32

Stig Larsen

Re: Re: "sidste år"

Radiobølger kan trods alt ikke rejse hurtigere end lyset, så mon ikke stjernen eksploderede for ca. 12 mio år siden.
Mon dog ikke, Lars, du godt vidste hvad der mentes? ;-)

Det er bare lidt morsom med nøjaktighederne. Januar 2008 for ca 12 mill. år siden med ca 4% usikkerhed.


02. jun 2009 kl 09:54

avatar

Marion Weiss Svanberg

Re: Re: rummets udvidelse ?

Kære Jesper !

Ja, du har ret ! Lod mig lige aflede lidt for hurtigt af tidligere indlæg :-)

dbh Marion


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.