Radiobølger har afsløret en hidtil ukendt supernova, SN 2008iz, i galaksen Messier 82. Supernovaen er formodentlig eksploderet i begyndelsen af sidste år og er den kraftigste supernova i radiobølgeområdet de seneste 20 år.

Via radioobservationer fandt forskerne en ringagtig struktur, der tyder på en chokbølge der udbreder sig mere end 40 millioner kilometer i timen og er 2.000 astronomiske enhed i diameter.

Supernovaen er blot en af få radiosupernovaer, som man har fundet til dato, og det var en tilfældighed, der førte til fundet.

»Dette er den nærmeste supernova, vi har fundet i de sidste fem år, og alligevel er den fuldstædig skjult i de synlige, ultraviolette og røntgenområderne på grund af materialets tæthed i galaksen. Denne dukkede bare op. I fremtiden vil vi skifte fra at opdage radiosupernovaer ved et tilfælde, og til en systematisk søgning efter dem,« siger Geoffrey Bower fra Berkeley Universitet, der er medforfatter på en artikel om opdagelsen af radiosupernovaen i det nyeste nummer af tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

Opdagelsen har givet håb om at kunne finde andre supernovaer, der er gemt bag støv og gas med nye og kraftigere radioteleskoper.

Nu finkæmmer forskerne Messier-galaksen
Radiosupernovaen blev opdaget den ottende april i år i M82. Ved at ekstrapolere tilbage i tiden har forskerne beregnet, at stjernen eksploderede omkring januar 2008, meget tæt ved galaksens centrum.

Messier 82 er en lille uregelmæssig galakse, der befinder sig 12 millioner lysår fra Jorden i M81 galaksegruppen i retning mod stjernebilledet store Bjørn, hvor Karlsvognen optræder.

Radiosupernovaen blev opdaget med Very Large Array (VLA) teleskopet. Nu er forskerne gået i gang med en omfattende undersøgelse af radioområdet via Allen Telescope Array, der består af 42 teleskoper. Undersøgelserne kan betyde, at man finder flere af disse radiosupernovaer.

Radiobølger afslører supernovaer bag gaståger
Supernovaer er stjerneeksplosioner. Men det er ikke dem alle, som producerer radiostråling.

Hvis stjernen ikke har kastet ret meget af sin overflade bort, inden den kollapser og bliver til en neutronstjerne eller et sort hul, så bliver der dannet meget lidt radiostråling fra gaskollisionen.

Til gengæld vil supernovaer i meget aktive stjernedannende område, som midten af M82, producere radiostråling på grund af tætheden af gas og støvet i det interstellare medium. Det er det samme gas og støv, som blokerer optiske-, ultraviolet- og røntgenstråling. Derfor er radioastronomi en af de eneste måder at opdage denne type supernovaer på.